Økonomien i seniorpension er ikke klar

Del artiklen:
Arbejdende pensionister bidrager til finansieringen af seniorpensionen. Foto fra pressemøde 2. maj 2019 om seniorpensionsaftalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arbejdende pensionister skal være med til at betale for seniorpensionen gennem deres ekstra skattebetalinger. Men der er fortsat stor usikkerhed om økonomien bag aftalen.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Den nye seniorpensionsordning er måske nationaløkonomisk set en fornuftig ordning, men økonomien bag den er ikke klar.

Det fremgår tydeligt af det seneste døgns mediedækning, hvor tal og anklager om talsminke har præget kommentarerne.

Umiddelbart springer det i øjnene, at selve seniorpensionsordningen kun anslås at koste 650 millioner kroner årligt, når den er fuldt indfaset i 2025, selvom den ventes at give seniorpension til 11.300 personer, som ikke ellers ville have fået førtidspension eller seniorførtidspension. Hertil siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dog ifølge Altinget, at ordningen også vil rumme folk, som hidtil har fået sygedagpenge.

På den anden side er de 650 millioner kroner et stort beløb i forhold til, at ordningen kun vil reducere arbejdsudbuddet med 800 personer, men her skal man tage i betragtning, at beskæftigelsesgraden for de omfattede er lav; for at blive omfattet af ordningen skal man have en arbejdsevne på højst 15 timer ugentligt.

Pensionister betaler for pensionister

Formentlig hænger ordningens økonomi sammen ved, at man i prisen har fratrukket det ekstra skatteprovenu som følge af, at flere folkepensionister vil vælge at fortsætte på arbejdsmarkedet som følge af lempelserne af vilkårene for arbejdende pensionister.

Det vurderer Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

”Nogle ting i aftalen reducerer arbejdsudbuddet, mens andre ting øger det, og det giver øgede skatteindtægter,” siger han.

Disse øgede skatteindtægter er ikke anført som et særskilt punkt i den oversigt over finansieringen, som ledsager aftalen. Altså er de formentlig fratrukket omkostningerne.

”De ikke-nedslidte kan få et økonomisk tilskud til at arbejde længere, mens de nedslidte kan blive omfattet af ordningen. Rent skattemæssigt omfordeler man altså fra dem, som kan arbejde, til dem, som ikke kan,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det giver økonomisk set god mening, siger han.

”At omfordele er jo politik, og en hvilken som helst ekstra pensionsmulighed svækker statens økonomi. Men det er en økonomisk set smart måde at gøre det på, at de, som kan arbejde, arbejder længere, mens de, som ikke kan, får lov at holde op.”

NB-Økonomi har bedt Beskæftigelsesministeriet uddybe aftalens økonomiske grundlag, men ministeriet vendte ikke tilbage inden vores deadline.