Provinsen ønsker hurtige forhandlinger – hovedstaden frygter hastværk

Provinskommunerne er glade for udsigten til omfattende forhandlinger rom kommunal udligning allerede til oktober, mens hovedstaden frygter hastværk. Scanpix)

Der er primært opbakning fra provinskommunerne til forhandlinger om en reform af den kommunale udligning allerede i efteråret, mens hovedstadskommunerne frygter, at hurtige forhandlinger kommer til at hvile på et for løst grundlag.

Af Arne Ullum, [email protected]

Reaktionerne på udsigten til forhandlinger om en udligningsreform allerede i oktober måned deler sig stort set efter de skel blandt kommunerne, som også var der ved forhandlingerne i foråret 2018.

Mens hovedstadskommunerne frygter hovsa-ændringer, så presser provinskommunerne på for en stor omlægning.

”Det glæder os, at man vil gå i gang med forhandlingerne i efteråret, for der er nok at tage fat på,” siger borgmester i Odder, Uffe Jensen (V), på vegne af de seks østjyske kommuner i RimeligUdligning.nu.

Der er også støtte fra den største af udligningsorganisationerne Bedre Balance, som omfatter de fleste provinskommuner.

“Hvis der er nogen, der arbejder på det nødvendige oplæg, så man rent faktisk har et grundlag for at lave en gennemgribende reform, så er det kun godt. Jo før jo bedre, for vi kæmper jo med alle de tilfældigheder og urimeligheder, som er i udligningen, hvert eneste år,” siger borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), på vegne af BedreBalance.

I hovedstadskommunerne er der dog bekymring for, om der ligger et tilstrækkeligt grundlag for forhandlingerne.

“For os er det vigtigst, at et nyt system sikrer rimelige vilkår for alle landets kommuner med fair udligningskriterier, der ikke hviler på et tilfældigt grundlag. Dette er af højere prioriteret, end at det gøres hurtigt, selvom en hurtig afklaring også er vigtig, da det vil øge sikkerheden og visheden for økonomien i kommunerne,” siger borgmester i Albertslund Steen Christiansen på vegne af af de 34 hovestadskommuner i Stopforskelsbehandlingen.nu.

Uenighed om grundlaget

Der er forskellige forventninger til grundlaget for forhandlingerne fra de tre kommunegrupper.

RimeligUdligning.nu fokuserer på, at finansieringsudvalget bør se på de sociale kriterier i udligningen. I det nuværende udligningssystem fordeles udligningen efter det såkaldte strukturelle underskud, og ved udregningen af det vægter en række sociale kriterier med cirka en tredjedel.

“Udgangspunktet kan være finansieringsudvalgets rapport fra 2018, som behandlede de uløste problemer om refusionsomlægning, beskæftigelsestilskud, nedgang i befolkningstallet, udlændingeudligning og udlændinges uddannelse. Men det er også nødvendigt at se på datakvaliteten i de sociale kriterier,” siger Uffe Jensen fra RimeligUdligning.nu

Han peger særligt på, at kommunerne står over for et markant stigende demografisk udgiftspres.

“Det gør det endnu mere vigtigt, at udligningen beregnes af hele det demografiske pres, så pengene i systemet lander i de rigtige kommuner. Endelig er der behov for nye analyser på serviceområderne, så det sociale udgiftsbehov kan blive afdækket ordentligt i hele landet,” siger han.

I BedreBalance ligger hovedvægten fortsat på et ønske et såkaldt enstrenget udligningssystem, hvor den nuværende hovedstadsudligning nedlægges, så alle kommuner i hele landet behandles ens.

Hovedstaden vil have fokus på familiernes rådighedsbeløb

I det nuværende udligningssystem ser man alene på forskelle i kommunernes økonomi, men hovedstadskommunerne ønsker, at man i fremtiden også skal se på borgernes rådighedsbeløb efter betaling af eksempelvis husleje og ejendomsskatter.

“Vi mener, at familiernes private rådighedsbeløb skal indgå i beregningerne i udligningssystemet. Borgere i hovedstadsområdet skal have samme muligheder og vilkår som i resten af landet. En familie i hovedstadsområdet, som bor i hus med to børn, hvor far er håndværker og mor er sygeplejerske, har fx 96.000 kr. mindre til rådighed om året end en tilsvarende familie i Nordjylland, ” siger Steen Christiansen.

Hun peger på, at udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet er steget med 7 mia. kroner siden 2007, hvilket svarer til en fordobling.

“Den udvikling synes vi er helt urimelig bl.a. set i lyset af, at familier i hovedstadsområdet har meget færre penge til rådighed end tilsvarende familier andre steder i landet,” siger han.

Ejendomsskatter er den store joker

Ifølge den store aftale om ejendomsskatter fra foråret 2017 skal de nye ejendomsvurderinger indfases i den kommunale udligning fra 2025. Det lyder teknisk, men det vil umiddelbart medføre en betydelig vækst i udligningen fra hovedstaden til resten af landet. Alene Københavns Kommune står til at tabe omkring 1,7 milliarder kroner.

“Vi forventer, at Folketinget lever op til den aftale, som sikrer kommunerne fuld kompensation som følge af de nye ejendomsvurderinger frem til 2026. Herudover er det en bunden opgave for Folketingets partier, at finde en løsning på de store byrdefordelingsproblemer, som kan opstå fra 2026 som følge af de nye vurderinger,” siger Steen Christiansen.

Uffe Jensen peger også på, at de nye ejendomsvurderinger er et vigtigt område.

“Man bør tage mest muligt med i en justering i efteråret, så man er kommet så langt som muligt, inden man skal i gang med indfasning af de nye ejendomsvurderinger fra 2025. Her kan der være behov for at lade det forberedende arbejde foregå i en uafhængig kommission, som dels kan foretage et gennemgribende servicetjek på udligningssystemet og dels kan fremlægge løsningsforslag til indfasning af ejendomsvurderingerne,” siger han.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen var udviklingskonsulent Mette  Lykke Lysdal citeret for udtalelserne fra Stopforskelsbehandlingen.nu istedet for borgmester Steen Christiansen, hvilket var en fejl fra redaktionens side.