Professor: S-forslag vil udløse omfattende bureaukrati

Journalist læser udspillet, før Herlevs borgmester Thomas Gyldal (S) og Mette Frederiksen (S) fra Socialdemokratiet præsenterer velfærdsudspil SOSU C skolen i Herlev mandag den 13. maj 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets forslag om en øvre ramme for det offentliges brug af konsulenter vil udløse et omfattende bureaukrati, og samtidig vil det næppe frigøre penge til kernevelfærd, siger professor i økonomistyring. Læs her, hvorfor forslaget er så svært at gennemføre.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Socialdemokratiet lover danskerne, at de kan få tre milliarder kroner ekstra til kernevelfærd, hvis partiet får flertal til at lægge et loft over det offentliges brug af konsulentydelser.

Men nu viser både fakta og en vurdering fra en professor i økonomistyring, at forslaget vil medføre et omfattende bureaukrati, hvis det bliver gennemført. Det gælder i særlig grad i kommunerne.

“De kommunale kontosystemer er baseret på formålsdimensioner – altså hvad pengene er brugt til. Det, vi taler om her, er en artsdimension. Og ligesom der ikke er en særlig registerering af rødt karton og blåt karton – som jo er to forskellige arter – er der heller ikke kontering af konsulentydelser,” siger professor Per Nikolaj Bukh.

Udover at undervise og forske på Aalborg Universitet, underviser han også kommunale topledere i økonomistyring på COK, og har dermed en særlig indsigt i området.

Konsulentramme vil tage år at indføre

Mette Frederiksen oplyste i går, at Socialdemokratiet vil sikre besparelsen ved at indføre en såkaldt konsulentramme på samme måde, som kommunerne har en ramme for henholdsvis de samlede serviceudgifter og anlægsudgifter. De to nuværende rammer fungerer på den måde, at kommunerne får et bestemt beløb til service, og så tjekker man om budget og regnskab overoverholder rammen – og i modsat fald skal kommunerne betale en straf til staten.

“I dag er der jo et loft over, hvor mange penge man må bruge på velfærd, men ikke et loft over konsulenter. Så var det jo klogere at have et loft over konsulenter. Det loft skal gælde for både kommuner, regioner og staten,” sagde Mette Frederiksen.

NB-Økonomi har talt med en række eksperter i kommunernes økonomistyring, som samstemmende afviser, at det er praktisk muligt at gennemføre sådan et loft. Det vil kræve en ændring af den kommunale kontoplan.

Og da man i dag ikke har valide tal for forbruget af konsulenter, så er det meget svært at fastsætte en ramme, inden man efter et regnskabsår med den nye kontoplan har et tal for det faktiske forbrug.

Når det regnskab er færdigt, så kan man i det følgende års økonomiforhandlinger med kommunerne aftale et loft, som vil gælde for det følgende år.

Alternativet vil være, at man sætter kommunerne til at ændre bogføringen med tilbagevirkende kraft, hvilket vil udløse en ekstremt stor arbejdsbyrde i de kommunale administrationer.

Omsat til årstal betyder det, at hvis man når at ændre den kommunale kontoplan allerede fra 2020, kan man aftale et “konsulentloft” i 2021 og det kan så få virkning fra 2022.

Men oveni vil det medføre et omfattende bureaukrati at sikre overholdelsen af rammen. Både i staten, regionerne og kommunerne vil det kræve en løbende koordinering af konsulentforbruget. I praksis vil det kræve en central godkendelsesproces for alle køb af konsulentydelser i de enkelte ministerier, regionerne og kommunerne.

“Så skulle kommunerne sørge for, at hver enkelt børnehave, som brugte en konsulent, skulle have tilladelse til det, men det ville jo blive ekstremt tungt,” siger professor Per Nikolaj Bukh.

Og herefter skal henholdsvis ministerierne, regionerne og kommunerne koordinere på tværs, så en overskridelse et sted bliver modsvaret af en besparelse et andet sted.

Tvivlsom om loft vil virke

Selvom det teoretisk kan gennemføres, hvis man vil acceptere det omfattende ekstra bureaukrati, så er det ifølge Per Nikolaj Bukh af helt logiske grunde tvivlsomt om et loft over konsulentydelser vil virke, og dermed frigive penge til flere varme hænder i det offentlige.

Den første grund handler om, at det i praksis er meget svært at opdele den enkelte faktura.

“Når du eksempelvis får et IT-system, hvor meget af det er så selve systemet, og hvor meget af det er selve implementeringen af det. Det er helt uladsiggørligt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det næste problem er, at en konsulentramme blot vil flytte udgifterne til andre typer af udgifter.

“De penge, man har sparet, vil jo så poppe op alle mulige andre steder, fordi du har nogle medarbejdere ansat, som så skal bruge mere tid på de her opgaver, eller ved at de opgaver, man skal have løst, bliver forsinkede, og så popper udgifterne op nogle steder, hvor vi bare ikke kan måle det,” siger Per Nikolaj Bukh.

Politikerne leder efter imaginære besparelser i valgkampen

Besparelsen ved konsulentrammer ender derfor ifølge Per Nikolaj Buk med at være imaginære. Men ifølge professoren er der en god grund til, at politierne jagter den slags imaginære besparelser i valgkampen.

“Politikerne har i en årrække bundet hinanden op på, at man skal kunne finansiere ethvert forslag, man lægger frem. Og da man jo er løbet tør for lavthængende frugter på det her område, så er man nødt til at opfinde nogle imaginære finansieringskilder,” siger han.