Nordea: Stadig brug for arbejdsmarkedsreformer

Forbruget trækker den danske vækst. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Dansk økonomi har det godt, men det er nødvendigt med fortsatte arbejdsmarkedsreformer, hvis ikke opsvinget skal gå i stå igen, advarer Nordea.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Dansk økonomi er inde i et sundt og solidt opsving; væksten fortsætter, og selv om eksporten igen er kommet i vækst i andet halvår 2018, er det først og fremmest indenlandsk forbrug, som driver den danske højkonjunktur.

Det konkluderer Nordea i sit Economic Outlook, som blev offentliggjort onsdag formiddag.

Nordea venter, at dansk økonomi vil vokse med 1,8 procent i år og 1,7 procent næste år; et lille løft i forhold til væksten i 2018 på 1,4 procent. Nordea ligger dermed helt på linje med en række andre prognoser, senest IMF’s.

Bag den indenlandske forbrugsvækst ligger stigende realløn og stigende beskæftigelse, og at væksten er drevet af de danske forbrugere betyder, at dansk økonomi ikke længere er helt så sårbar over for den opbremsning, som ser ud til at være på vej i verdensøkonomien, ikke mindst hos Danmarks største samhandelspartner, Tyskland.

I det hele taget ser Nordea meget få indenlandske faresignaler. Boligmarkedet er ikke en kilde til bekymring, for trods de ekstremt lave renter er de makroprudentielle indgreb, herunder  større krav om egenkapital hos boligkøberne, begyndt at virke.

De offentlige finanser er sunde, med en budgetsaldo på plus 0,2 procent af BNP i år, husholdningerne har en høj opsparingskvote, som vil kunne afbøde en del af en udefrakommende negativ påvirkning, og det danske arbejdsmarked fungerer godt: Der er kommet 225.000 flere mennesker i arbejde siden 2013, og frem til udgangen af 2020 ventes 60.000 flere at komme i beskæftigelse.

Men skal opsvinget ikke bremses af arbejdsmarkedet, vil det blive nødvendigt at udvide arbejdsstyrken, advarer Nordea.

”Rigtig mange virksomheder begynder at melde om stigende problemer med at hyre kvalificeret arbejdskraft. Det er taget lidt af i industrien på det seneste, måske på grund af den globale afmatning, men problemerne er stigende i servicesektoren, og ligger fortsat på et højt niveau i bygge- og anlægssektoren. Så man er nødt til at fortsætte med at reformere arbejdsmarkedet,” siger Nordeas nordiske cheføkonom, Helge j. Pedersen.

Udfordringer udefra

Udfordringerne mod dansk økonomi vil først og fremmest komme udefra, mener Helge Pedersen, og afmatningen i Tyskland er klart en grund til bekymring.

”Tyskland er jo Danmarks største samhandelspartner, og en lang række virksomheder er underleverandører til tysk industri,” siger han.

Handelskrigen mellem USA og Kina får direkte konsekvenser for Tyskland, for hvem begge de stridende parter er store samhandelspartnere, påpeger han.

”Dertil kommer den tyske bilindustris problemer som følge af emissionstest – og måske i det hele taget den disruption, der finder sted i transportsektoren generelt – som godt kan give anledning til lidt bekymring, for bilindustrien er absolut en kernebranche for Tyskland.  Tyskland er i gang med en kæmpe grøn omstilling, men forskellige disruptive faktorer rammer hårdt.  Og tysk bilindustri har haft en meget stor eksport til det kinesiske marked.”

Tyskland vil dog nok blive i stand til for egen kraft at afbøde virkningerne.

”Man har faktisk rekordbeskæftigelse; man har aldrig haft så stærkt et arbejdsmarked i Tyskland, og man har et stort inflow af velkvalificeret arbejdskraft fra øst.  Så den indenlandske efterspørgsel vil kunne tage over som vækstmotor. Tyskland vil også kunne stimulere økonomien gennem en ekspansiv finanspolitik. Så Tyskland har nogle frihedsgrader i den økonomiske politik, som ikke så mange andre lande har. Spørgsmålet er mere, om de vil benytte dem.”