Kommentar: S-forslag om konsulenter er ren populisme der fremme politikerleden

FV19: Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen besøger de ældre plejecenter Beringshaven i Holstebro, onsdag den 15. maj 2019.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix)

Det er skadeligt for folkestyret, at en toppolitiker udskriger landets politikere og embedsmænd som så uduelige, at de årligt køber helt unødvendige konsulentydelser for 11 milliarder kroner, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Kommentar af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

En fakta-tjek af baggrunden for Socialdemokratiets forslag om at sikre øget velfærd for tre miliarder kroner ved at skære i overflødige konsulentydelser i stat, regioner og kommuner viser, at forslaget bygger på fordrejede fakta, og at besparelsen næppe nogensinde kan gennemføres.

NB-Økonomis gennemgang af sagen de seneste dage viser også, at forslaget bygger på meget usikre data, og at antagelsen om at de offentlige konsulentudgifter primært går til opgaver, som ikke har nogen direkte relation til den offentlige velfærd, ikke er korrekt.

Se denne artikel: S fremlagde meget usikre tal som bevis på eksplosiv vækst i konsulentforbrug

Derudover er forslaget behæftet med den åbenlyse svaghed, at det ikke kan gennemføres uden at udløse en ændring af den kommunale kontoplan og indførelsen af et omfattende bureaukrati for at sikre en centrale styring af indkøbet af konsulenter.

Alt tyder derfor på, at forslaget vil lide en stille død efter valget, og dermed kunne man umiddelbart være fristet til at sætte et punktum.

Det er ikke gratis for folkestyret

Men det er ikke gratis for folkestyret, når politikere i deres iver efter at smide valgflæsk på bordet opfinder populistiske besparelser ud af det blå.

Den største omkostning er en stigende politikerlede. Landets formentligt kommende statsminister står på TV og fortæller vælgerne, at politikere og embedsmænd har været så uduelige, at de årligt har spildt tre milliarder kroner på at indkøbe helt overflødige konsulentydelser. Ja faktisk fortalte Mette Frederiksen jo, at der ikke var noget af udgiften “overhovedet”  på 11 milliarder, som gavnede de ældre.

Fakta er, som beskrevet her på NB-Økonomi, at en meget stor del af pengene går til at drive velfærdssamfundets IT-systemer, hjælp til udsatte unge og ledige og ikke mindst til arkitekter og ingeniører, som bygger nye offentlige institutioner.

Men det fortalte Mette Frederiksen aldrig. Hun gav tværtimod det indtryk, at ikke en eneste af de anvendte kroner til konsulenter gavnede borgerne.

Gør DJØF’ere  til syndebukke

Udover udfaldet mod konsulenter, så udskreg S-formanden også de mange administrative medarbejdere i det offentlige som overflødige. Glistrups opfandt det populistiske greb i 1973, men det er usædvanligt, at en førende politiker på den måde udstiller landets embedsmænd som overflødige og spild af penge.

Offentligheden skal naturligvis have en vis overbærenhed med politikere i valgkamp. Mette Frederiksen trak store veksler på den overbærenhed mandag.