Her bliver fattige pensionister et problem

Nye tal fra VIVE viser, at pensionsformuerne er meget ulige fordelt geografisk. Dermed er det ikke nødvendigvis et problem at have mange pensionister, blot de er rige. Kommuner som både har mange og fattige pensionister – de får derimod et problem. NB-Økonomi introducerer her: Pensionistproblemindekset. Se hvilke kommuner, som i fremtiden skal kæmpe med de største problemer.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Danskere over 65 havde i 2017 i gennemsnit en ubeskattet pensionsformue på 1,1 million kroner – men gennemsnittet dækker over meget store geografiske forskelle, viser en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Således er den gennemsnitlige pensionsformue på Fanø ifølge VIVE næsten dobbelt så stor som på Læsø.

De nye tal betyder imidlertid, at tidligere analyser af kommunernes voksende ældrebyrde bør omvurderes,viser NBØkonomis analyse. Fanø og Læsø vil således ikke vil have nær de samme økonomiske byrder af et voksende antal pensionister, selv om begge kommuner ifølge den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forventes at have samme høje andel af pensionister.

Befolkningsfremkrivningen viser, at i 2045 vil 12 af landets kommuner  have en befolkning, hvor ældre over 65 udgør en tredjedel eller mere. I en række tilfælde er der tale om kommuner, hvor de ældres pensionsformuer i dag ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Men ikke alle steder.

NB-Økonomi har her forsøgt at sammenfatte de to problemstillinger i ét tal – et samlet indeks for fremtidens pensionistproblem.

NB-Økonomis problemindeks viser, at en række kommuner bliver samspilsramt: De vil både få mange pensionister og fattige pensionister. Det drejer sig i første række om Læsø’, Ærø, Langeland, Samsø, Morsø, Lolland og Tønder, mens pensionisttunge kommuner som Fanø og Gribskov hjælpes af, at deres pensionister har pensionsformuer over landsgennemsnittet.

Fremtidens Mallorca

“Der er naturligvis den usikkerhed i jeres regnestykke, at vi jo ikke véd, hvordan fremtidens pensionister ser ud. Sæt nu, at Odsherred bliver de rige pensionisters fremtidige Mallorca – eller at Lolland gør det. Det ville helt kunne ændre billedet. Men grundlæggende er det rimeligt at antage, at fremtidens pensionister i en kommune vil ligne nutidens,” siger Mathias Ruge, analytiker ved VIVE.

VIVE påpeger i en kommentar til sin opgørelse, at “(d)en nuværende ulighed i pensionsformuer vil (…) kunne få betydning for ligheden i kommunernes fremtidige finansieringsmuligheder. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, vil kommuner med mange pensionsfattige ældre blive økonomisk udfordret. Set i forhold til kommuner med pensionsrige ældre kan de se frem til færre skatteindtægter fra pensionsudbetalinger til at finansiere stigende udgifter til pleje og sundhed som følge af, at der bliver flere ældre borgere – og flere, der bliver meget gamle.”

Pensionister bliv boende

NB-Økonomis analyse viser samtidig, at der er en korrelation mellem andelen af ældre i en kommune, og de ældres pensionsformuer. Jo flere ældre, jo mindre pensionsformue har de.

“Tallene for formue og andel vil ofte følges ad, men der er selvfølgelig ikke nogen kausal forbindelse mellem dem,” siger Mathias Ruge.

“Ofte vil det hænge sammen med, hvad det er for faktorer, som gør, at man i en kommune har mange pensionister. Uddannelsesniveauet kan for eksempel være en forklaring. I kommuner som Lemvig og Ringkøbing har man tidligere haft en del industrivirksomheder, som i høj grad har beskæftiget ufaglærte, og der har i løbet af deres liv haft færre muligheder for at spare op til pension end de funktionærer og akademikere, man især finder i de store byer. De tidligere industriarbejdere i Lemvig og Struer er måske blevet boende i det, man kalder Vandkantsdanmark, mens deres børn er rykket til Århus for at studere, og dér vil de formentlig blive boende.”

I en tidligere udgave af det kort, som ledsager denne artikel, var der byttet om på data for følgende 10 kommuner: Fanø, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø samt Faaborg-Midtfyn. NB-Økonomi beklager fejlen.

red.