Venstre melder klart ud om udligning: København skal betale til fattige kommuner

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet mødes i valgduel i Folkehjem i Aabenraa, onsdag den 22. maj 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Venstre gør nu definitivt op med VLAK-regeringens holdning til kommunal udligning. Nu vil partiet øge udligningen, så kommunerne får bedre muligheder for at tilbyde sine borgere det samme skatte- og serviceniveau.

af Arne Ullum, [email protected]

Venstre har de seneste dage i valgkampen gjort definitivt op med den linje, som regeringen lagde for en udligningsreform i foråret 2018. Partiet vender nu tilbage til partiets klassiske standpunkt, at de fattige provinskommuner skal have penge fra især København.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde det meget klart under en duel med Mette Frederiksen i Aabenraa:

“København har supergod likviditet – København er en af de kommuner der skal aflevere,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen. “Det er en bunden opgave for et nyt folketing, for der er kommuner rundt i landet, som simpelthen ikke har økonomi til at gøre det, som de skal.”

Partiets næstformand Kristian Jensen sagde ifølge TV2/Fyn, at “den kommunale udligning skal sikre et nogenlunde ensartet serviceniveau og skatteniveau i samtlige danske kommuner.”

Begge udtalelser er reelt et opgør med de forslag, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på regeringens vegne fremlagde i foråret 2018, og som dannede grundlag for de senere skibbrudne forhandlinger. Her lykkedes det især De Konservative at få gennemført forandringer, som beskyttede kommunerne i hovedstadsområdet.

Kompensationsordninger betyder at reform skal fordele et tab

Venstres udtalelser om, at en udligningsreform skal “sikre et nogenlunde ensartet serviceniveau og skatteniveau i samtlige danske kommuner,” er interessant, fordi det vil kræve markante flytninger af penge fra især hovestadsområdet til provinsen.

Årsagen er først og fremmest, at den kommende udligningsreform i modsætning til tidligere ikke bliver et nulsumsspil, men derimod kommer til at fordele et stort underskud. Det skyldes at Folketinget de siden 2013 gradvist har indført en lang række kompensationsordninger, som i 2019 vil give kommunerne omkring seks milliarder kroner i ekstra finansiering.

At der er tale om ekstra finansiering betyder, at kommunerne under et ikke må omsætte pengene i forbrug. Det har generelt betydet, at de rige kommuner har sparet pengene op, mens de fattige kommuner har brugt dem til at yde service.

Stort set alle eksperter er enige om, at de mange kompensationsordninger skal fjernes som led i en udligningsreform, fordi de mange ekstra finansieringstilskud har medført en ophobning af likviditet i kommunerne, som risikerer at udløse et massivt overforbrug i den offentlige sektor.

Hvis Venstres gentagne krav de seneste måneder om flere penge til de økonomisk mest  udfordrede kommuner skal opfyldes, vil det derfor kræve, at de rige kommuner kommer til at bære hele tabet på fjernelsen af de mange kompensationsordninger og derudover også afleverer ekstra penge til de fattigste kommuner.

Venstre overvejer at nedlægge hovedstadsudligning

NB-Økonomi erfarer, at det nu er en åben diskussion i Venstre, om man bør kræve den særlige hovedstadsudligning nedlagt.

Spørgsmålet er reelt, om det overhovedet er muligt  at sikre at de fattige provinskommuner flere penge til service efter fjernelsen af de mange kompensationsordninger, uden at man fjerner hovedstadsudligningen.

For selvom storbyerne automatisk bliver tabere, når en særlig kompensationsordning for nye data for udlændinges uddannelse bliver udfaset i 2021, og derudover vil tabe på en længe annonceret tilpasning af den særlige udlændingeudligning til de faktiske omkostninger, så er det næppe nok til at sikre de økonomisk svage provinskommuner flere penge.

S vil give kommunerne flere penge

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen var i debatten i Aabenraa på udebane i relation til debatten om kommunal udligning. Partiet er klemt, fordi Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen naturligvis kæmper imod en stor regning til hovedstaden.

Mette Frederiksen afviste ikke en ændret fordeling mellem kommunerne, men vil minimere det behov ved at lægge flere penge i puljen.

“Hvis vi skal sikre et ordentligt velfærdsniveau i hele landet, så bliver Lars og jeg nødt til at sikre, at der ligger nogle flere penge på bordet. Jeg afviser bestemt ikke en omfordeling kommunerne imellem,” sagde hun.

“Er det ikke bare fordi du er bange for at gøre Frank Jensen i København ked af det?” spurgte debattens moderator, politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding.

“Det er ikke København., der er det største problem. I ville målrette udligningsreformen til nogle af de rigeste kommuner nord for København, og det var bare for skævt,” skød S-formanden igen mod Lars Løkke Rasmussen.

Svært at løse problemet med flere penge

“Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle. Så der skal også udlignes noget mere fra de mest velstillede kommuner til dem, der har det sværest. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen,” udtalte Socialdemokratiets kommunalordfører Magnus Heunicke tidligere på året til Ritzau.

Men en simpel analyse af tallene viser, at det bliver svært at undgå store tab i særligt en række hovedstadskommuner, herunder formentlig også København.

Årsagen er først og fremmest, at man skal finde seks milliarder kroner ekstra, hvis en aftale skal opveje bortfaldet af de mange kompensationsordninger. Det vil svare til mere end hele den pulje, Socialdemokratiet har i sin økonomiske reserve til allerede indgåede forlig samt alle andre velfærdsforbedringer frem til 2025.

Det næste problem er, at ekstra penge i puljen vil blive fordelt ud fra den generelle fordelingsnøgle, og derfor skal man i givet fald vride voldsomt i udligningssystemet, hvis de ekstra penge alene skal lande hos de kommuner, som taber på en udligningsreform.

Så derfor kom dagens mest sande iagttagelse måske, da Lars Løkke Rasmussen opsummerede sin erfaring med udligningsreformer.

“Jeg har prøvet det før – og man slår sig på det. Man får 98 uvenner. Alle bliver sure,” lød konklusionen fra den eneste af de to statsministerkandidater, som rent faktisk har gennemført en reform tidligere.