Forstå på fem minutter: Derfor er udligningskampens geografiske fronter i opløsning

Del artiklen:
De reelle intressemodsætninger mellem kommunerne står ikke mellem øst og vest, men mellem rige- og fattige kommuner og til dels mellem land og bykommuner. (Foto) Ritzau/Scanpix)

De geografiske fronter i udligningskampen mellem kommunerne er i opløsning, fordi de substantielle interessemodsætninger står mellem fattige og rige kommuner, og til dels mellem by- og landkommuner. Få forklaringen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Revnerne i hovedstadskommunernes sammenhold i udligningsdebatten er formentligt kun et forvarsel om en nedbrydning af de geografiske fronter i udligningsdebatten.

Det skyldes, at de geografiske fronter alene er affødt af den såkaldte hovedstadsudligning, som betyder at kommunerne internt i hovedstadsområdet udligner en større del af de økonomiske forskelle mellem kommunerne end der sker mellem resten af landets kommuner.

Efter provinskommunerne via organisationen BedreBalance samlede sig om at kræve hovedstadsudligningen nedlagt i 2014, så samlede hovedstadskommunerne sig i Stopforskelsbehandlingen.nu, der kræver ordningen bevaret og landsudligningen reduceret.

Den geografiske konflikt om hovedstadsudligningen har til gengæld dæmpet det, som normalt ville være den centrale konfliktsakse om et udligningssystem: Uenigheden mellem rige og fattige kommuner om, hvor meget der skal udlignes. Eller sagt på en anden måde: Hvor stor forskelle skal der være i skat og service mellem rige og fattige kommuner?

Læs også:
Så store forskelle i skatter mellem kommuner er indbygget i udligningssystemet

Geografiske uenigheder hviler på tyndt grundlag

Begge de store udligningsorganisationer har det problem, at så snart debatten nuanceres ud over diskussionen om hovedstadsudlingen, så opstår der interessemodsætninger mellem kommunerne.

Et godt eksempel er hovedstadskommunernes krav om, at landsudligningen skal rulles tilbage til 2007-niveauet. Så snart det forslag bliver konkret, så viser det sig at det vil medføre store tab for en række af de kommunerne i hovedstadsområdet, som er nettomodtagere af landsudligning. Det gælder eksempelvis Brøndby og Ishøj.

Det er også baggrunden for, at Stopforskelsbehandlingen.nu på sin hjemmeside har fjernet enhver konkretisering af, hvordan landsudligningen skal reduceres.

Reelt er der reelt fire grupper af kommuner i hovedstaden, som i mange tilfælde har modsatrettede interesser:

  • De rige kommuner, som udover de nordsjællandske også tæller Frederiksberg, har en åbenlys interesse i at få modereret udligningen, så de kan beholde en større del af deres velstand for sig selv.
  • De mellemrige hovedstadskommuner, som rummer eksempelvis Gladsaxe, Ballerup, København og Tårnby. De har fået en markant bedre økonomi de seneste ti år, og derfor er de på én gang de bedst stillede kommuner på landsplan, og blandt den fattigste halvdel af kommunerne i det velhavende hovedstadsområde. Forklaringen er, at hele hovedstadsområdet er blevet så velhavende, at selv relativt velstillede kommuner stadig er fattigere end gennemsnittet i hovedstaden, og dermed modtager de store beløb i hovedstadsudligning.
  • De fattige vestegnskommuner, hvor man blandt andet finder Ishøj, Albertslund og Brøndby. De kommuner nyder i dag godt af, at de sociale kriterier tilgodeser kommuner med mange indvandrere og almene boliger. Disse kommuner har derfor en stor interesse i status quo.
  • De fattige kommuner i udkanten af hovedstadsområdet. Det gælder blandt andet Halsnæs, Stevns, Frederikssund. De kommuner lider i dag under, at de sociale kriterier i udligningen tilgodeser kommuner med mange almene boliger og indvandrere. Disse kommuner har derfor en stor interesse i betydelige ændringer i de sociale kriterier i udligningssystemet.

Så er der en række kommuner, som enten ligger på kanten mellem to grupper, eller simpelthen har en struktur, som gør, at de har modsatrettede interesser. Det gælder eksempelvis en kommune som Fredensborg, der har mange rige skatteydere, men også har store sociale boligområder med mange indvandrere.

Provinsen holdes sammen af modstand mod hovedstadsudligningen

Billedet er reelt det samme i provinsen.

På BedreBlalance.nu hjemmeside fokuserer man på en beregning af den såkaldte 35. hovedstadskommune. Det er en udregning, hvor man forestiller sig, at hver enkelt provinskommune lige præcis blev den 35. hovedstadskommune – og den viser, at alle ville vinde på det.

Men udregningen siger ikke noget om, at hvis alle provinskommuner blev hovedstadskommuner, så ville en række af de mere velhavende jyske kommuner blive rigere end gennemsnittet, og dermed skulle de til at betale til hovedstadsudligningen – præcis som den rigeste halvdel af hovedstadskommunerne i dag  betaler til den fattigste halvdel.

Det er også baggrunden for, at mens næsten alle kommuner i Provinsen bakker op bag kravet om en nedlæggelse af hovedstadsudligningen, så splitter provinskommunerne op i flere fraktioner, når det kommer til de mere konkrete krav til en reform af udligningen.

  • De rige landkommuner samler sig om RimeligUdligning.nu, der primært fokuserer på at ændre de bagvedliggende kriterier, så de efter organisationens opfattelse bedre afspejler den sociale belastning i kommuner. Formelt er det kun seks østjyske kommuner, der driver organisationen, men flere kommuner bakker op bag organisationens krav. De rige kommuner i provinsen nyder idag godt af, at de alene er omfattet af landsudligningen på 61 procent, og dermed ikke som deres ligestillede i hovedstadsområdet skal udligne op til 93 procent af det, som deres strukturelle resultat er bedre end gennemsnittet af kommuner.
  • En række af de fattige kommuner har samlet sig i et uformelt samarbejde ført an af Hjørrings socialdemokratiske borgmester Arne Boelt. Samarbejdet er uformelt fra sag til sag, men kernen er den gruppe af kommuner, som har anlagt sag mod staten i forbindelse med de ændrede data for udlændinges uddannelse. Men gruppen har også været aktiv omkring den formodede fejludbetaling af udligning på grund af forkerte CPR-data.
  • De store byer i provinsen har forskellige samarbejder, fordi de i modsætning til seks kommuner bag RimeligUdligning.nu har en interesse i at bevare en række af kriterierne i udligningen, som blandt andet er til fordel for kommuner med mange studerende og mange almene boliger.

Læs også:
Kommuner i yderområder og på Vestegnen de største tabere, hvis udligning forsvandt