Tre kommuner har forladt hovedstadens udligningsorganisation

Rudersdal kommunes nuværende borgmester Jens Ive (V).

Kort før Folketinget i oktober ventes at genåbne forhandlingerne om en udligningsreform, slår hovedstadskommunernes fælles front alvorlige revner. To kommuner har forladt samarbejdet, én har sat sig medlemsskab på stand by, og intern mail afslører, at Rudersdals indflydelsesrige borgmester Jens Ive kræver ændringer i hovedstadsudligningen, så blandt andre Gladsaxe, København og Ballerup får mindre udligning.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Hovedstadskommunernes fælles front i kampen om en udligningsreform slår revner. Greve og Halsnæs kommuner har forladt organisationen, mens Gribskov har sat sit medlemsskab på stand by. Samtidig kræver Rudersdals borgmeter Jens Ive hovedstadsudligningen ændret, så blandt andre Ballerup, Tårnby, Gladsaxe og København får færre penge.

“Vi har forladt Stop Forskelsbehandlingen Nu, fordi vi ikke kan stå inde for sammenslutningens dagsorden om, at der skal udlignes mindre.  Det har vi været i dialog med dem om, men vi har ikke kunnet få enderne til at mødes,” siger borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune.

NB-Økonomi har talt med en række hovedstadskommuner, og samtalerne tegner et klart billede af, hvor svært det er for organisationen at favne de store interessemodsætninger, som substantielt set præger de 34 hovedstadskommuner.

To af de stærke borgmestre, Albertslunds Steen Christiansen og Gentoftes Hans Toft, har hidtil kunne holde sammen på hovedstadskommunernes fælles interesse i at gå op mod provinskommunernes krav om nedlæggelse af hovedstadsudligningen.

Men nu tyder mere og mere på, at de grundlæggende interessemodsætninger mellem de rige nordsjællandske kommuner, vestegnskommunerne og kommunerne i kanten af Hovedstadsområdet er ved at blive for store.

I Greve siger borgmester Pernille Beckmann, at det en benhård prioritering af de økonomiske midler, at kommunen har meldt sig ud af Stop Forskelsbehandlingen Nu, men erkender samtidig, at der også ligger en uenighed om udligning bag.

“Det er selvfølgelig min opgave at tale i retning af en udligningsmodel, som tilgodeser min kommune mest muligt. I hovedstadskommunerne har vi ikke haft diskussion af, hvilken model der er fair,” siger Pernille Beckmann fra Greve. “Alle kan blive enige om, at Lolland har økonomiske udfordringer, men jeg syntes ikke, at Gentofte har det på samme måde. Jeg savner lidt den der samlede diskussion af, hvad er så en fair udligning.”

“Vi repræsenterer hele hovedstadsområdet i Stop Forskelsbehandlingen Nu, og vores formål er, at hele hovedstadsområdet får rimelige vilkår. Niveauet af udligningen i kroner og øre fra hovedstadskommunerne til resten af landet er fordoblet siden 2007 og udgør i 2019 14 milliarder kroner. Hvordan de 14 milliarder bliver fordelt til de enkelte kommuner uden for hovedstadsområdet, inklusive Lolland, har vi ikke nogen indflydelse på,” siger Steen Christiansen.

Gribskov vil have ændret kriterierne

Spændingerne imellem kommunerne i hovedstadsregionen illustreres meget godt af Gribskov Kommune. Selvom kommunen har en skatteprocent på landsgennemnittet og ifølge borgmester Anders Gerner Frost (Lokallisten) kæmper en konstant kamp for at holde kassebeholdningen på 100 millioner kroner, så får kommunen blot 1,1 millioner kroner fra hovedstadsudligningen.

Til sammenligning fik Gladsaxe 86,1 millioner kroner på trods af, at kommunen har en skatteprocent på 23,60 procent og næsten 19.000 kroner i kommunekassen pr. indbygger, hvilket er mere end seks gange så meget som Gribskov. Og billedet er det samme for kommuner som Ballerup og Tårnby.

“Det er klart, at når man sidder og kæmper for at holde 100 millioner i kassen her i Gribskov, så kigger vi ind i, at Ballerup har 900 millioner i deres kassebeholdning, og Tårnby har det samme. Hvad er rimeligheden i det?” spørger Anders Gerner Frost.

Gribskov er hårdt udfordret af demografien, og derfor vil borgmesteren have en udligningsreform, som reducerer en række af de tilskud, vestegnskommunerne får til blandt andet udlændinge, så der bliver flere penge til at fordele efter demografi.

“Hvis ikke Vestegnskommunerne bidrager til festen, så er der ikke noget, som kommer til at ændre sig,” lyder analysen fra Gribskov.

Selvom nabokommunen Halsnæs minder mere om vestegnskommunerne, så er der også her en utilfredshed med, at en række hovedstadskommuner modtager penge fra hovedstadsudligningen.

“I et nyt udligningssystem skal man undgå, at kommuner med et højt serviceniveau, lave skatter og store kassebeholdninger er nettomodtagere i udligningssystemet. Lykkes vi med det, så tror jeg at alle parter i debatten vil have forståelse for nødvendigheden af at have et udligningssystem – og dermed også en forståelse af, at man afsætter de penge, det kræver at have et nogenlunde ensartet serviceniveau i hele landet,” siger Steffen Jensen.

Rudersdal kræver ændringer af hovedstadsudligningen

Udfordringen med at holde sammen på hovedstadskommunerne blev tydeligt den 21. marts, da alle medlemmerne af den politiske følgegruppe fik en mail fra blandt andet borgmesteren i Rudersdal, Jens Ive.

Her undrede Venstreborgmesteren siger over, at dagsordenen til et møde i den politiske kontaktgruppe ikke indeholdt et punkt om en diskussion af hovedstadsudligningen, som han ifølge mailen havde bedt om at få på dagsordenen.

Det var ifølge en deltager i kredsen en bombe, at nogen i kredsen krævede ændringer af hovedstadsudligningen, men det lykkedes Steen Christiansen at undgå at få debatten på dagsordenen på det efterfølgende møde.

“På baggrund af mailen fra Jens, Ole, John, og Anders havde vi en god snak i styregruppen ved Stop Forskelsbehandlingen Nu. Vi er enige om, at hovedstadsudligningen alene er et anliggende for de 34 kommuner, som finansierer den, og skal den ændres, skal det i givet fald forhandles uafhængig af landsudligningen. Derfor ser vi diskussionerne om henholdsvis landsudligning og hovedstadsudligning som to adskilte diskussioner,” siger Steen Christiansen.

Men det ændrer ikke på, at Jens Ive vil have ændringer i hovedstadsudligningen, og Rudersdal-borgmesteren er en stærk stemme, som Venstre på Christiansborg lytter til.

“Vi er enige om at stå sammen om hovedstadsudligningen, men det er med den præmis, at vi skal have kigget på hovedstadsudligningen. Der er jo kommuner, som ikke har et ordentligt serviceniveau, og der er nogen, der har et serviceniveau, som er højere end noget andet overhovedet,” siger Jens Ive. “”Vi skal selvfølgelig betale til dem, der har et behov. Men hovedstadsudligningen skal jo ikke gå ud på, at vi overfører penge fra ressourcestærke til ressourcestærke. Vi har nu en situation, hvor København er begyndt at betale til landsudligningen, men modtager fra hovedstadsudligningen. Det er jo en lidt sjov situation.”

Jens Ive afviser at sætte navn på de kommuner, som i hans optik får for meget, og hvem der har et reelt behov. Han oplyser blot, at han ønsker den maksimale udligning – den såkaldte overudligningsprocent sat ned fra de nuværende 93 til 90, hvilket vil sikre, at kommunerne kan beholde ti procent af skatteprovenuet fra stigende indkomster til sig selv.

Men kilder oplyser til NB-Økonomi, at Jens Ive tidligere i andre sammenhænge har fremhævet, at kommuner som Halsnæs, Frederikssund og Stevns skal have flere penge, mens han har talt for at kommuner som Gladsaxe, Ballerup, Tårnby, København og Brøndby får for mange penge.

Andre kilder oplyser, at flere andre nordsjællandske borgmestre i lukkede fora udtrykker støtte til  Jens Ives holdning, men at de modsat Ive har den vurdering, at man skal gå langt for at sikre sammenholdet blandt hovedstadskommunerne. De øvrige kommuner vil derfor først åbne diskussionen om hovedstadsudligningen, efter at en reform af udligningssystemet er gennemført.

Ishøj følte sig meget alene på perronen

Det er tilsyneladende ikke kun blandt de rige nordsjællandske kommuner, at utilfredsheden lurer. Flere kilder oplyser, at Ishøj Kommune har udtrykt skuffelse over, at kommunen ikke fik mere støtte fra de øvrige hovedstadskommuner, da de seneste forsalg til ændringer af udligningsystemet fra Finansieringsudvalgets rapport fra februar 2018 ville medføre store tab for kommunen.

“Vi følte os meget alene på perronen, da rapporten kom, og derfor er vi nu begyndt at interessere os mere for udligningen og effekterne for fattige og rige kommuner,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen. Han understreger, at Ishøj fortsat er medlem af Stopforskelsbehandlingen.nu.

Skepsis overfor geografiske konflikter

Flere af de skeptiske borgmestre udtrykker også en bekymring over den stigende polarisering mellem hovedstaden og provinsen.

“Vi så gerne, at man forlod skyttegravskrigen mellem Østdanmark og Vestdanmark, og gjorde op med fordommen om, at hele Nordsjælland er en velhaverenklave. I stedet bør kommunerne sætte sig sammen og finde nogle grundlæggende principper for udligning, der efterfølgende kan danne basis for en ny reform.,” siger Steffen Jensen.

Greveborgmesteren håber, at kommunen ved at stå frit kan være med til at skabe den diskussion, og dermed være med til at stoppe kommunerens kamp mod hinanden.

“En del af overvejelserne er også, hvad er formålet med den her organisation. Ja vi har brug for ny udligning, men at vi sidder og kæmper sådan mod hinanden i lillebitte Danmark,” siger hun.

Gribskov enig med rimeligudligning.nu, men prioriterer hovedstaden

Gribskovs ønske om en ændring af især de sociale kriterier og øget fokus på de aldersbestemte udgiftskriterier matcher meget godt med analyserne fra de seks østjyske kommuner i RimeligUdligning.nu. Det er rent logisk ikke overraskende, da Gribskov Kommune rent datamæssigt minder mere om en landkommune i Århus’ opland, end den minder vestegnskommunerne.

“Vores udfordring er, at vi ligger imellem mange af de kraftige udmeldinger. Vi er stadig del af hovedstadsregionen, men når du ser på vores økonomi, så kunne vi også ligne en jysk kommune. Så det er lidt svært at trække fanen rigtigt højt op i den ene eller anden klub,” siger Anders Gerner Frost erkender.

Når han alligevel hælder til at støtte Stopforskelsbehandlingen.nu og ikke er afvisende over for en genindtræden i sammenslutningen, så er det blandt andet fordi han savner en anerkendelse fra provinskommunerne af, at det er dyrere for borgerne at bo i hovedstadsområdet, og det skal efter hans opfattelse indgå i udligningen. Konkret betyder det, at Gribskov-borgmesteren fortsat ønsker en hovedstadsudligning.

Steen Christiansen: Vi er stadig 31 kommuner

Steen Christiansen afviser, at de tre kommunernes farvel til den fælles udligningsorganisation har svækket hovedstadskommunerne, simpelthen fordi kommunerne ifølge borgmesteren har stærke argumenter for deres krav.

“Vi mener, at udviklingen i udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet er løbet fuldstændig løbsk, når den er fordoblet i kroner og øre siden 2007. Samtidig har almindelige familier i hovedstadsområdet meget færre penge til rådighed end tilsvarende familier i resten af landet. Fx har en familie med to børn, der bor i hus, og hvor den ene forælder er håndværker og den anden er sygeplejerske, 96.000 kroner mindre til rådighed hvert år end en tilsvarende familie i Nordjylland. Det håber og forventer vi også, at folketinget kan se det urimelige i. Derudover er vi forsat 31 kommuner og Region Hovedstaden, som står bag dette budskab, og derfor forventer vi naturligvis også, at folketinget tager vores budskaber i betragtning,” siger Steen Christiansen.