Bedre Balance: Borgerne i hovestaden har større rådighedbeløb end i provinsen

Boligudgifterne er højere i hovedstaden, men det er indkomsterne også. Derfor har familierne i hovedstaden i gennemsnit flere penge til rådighed en familier i provinsen.

Familier i provinsen har et gennemsnitligt lavere rådighedsbeløb end familier i hovedstaden, hvis man både tager højde for skat, husleje og forskelle i indkomsterne. Provinskommunerne i BedreBalance mener, at tal fra Danmarks Statistik dementerer hovedstadskommunernes argument om, at provinsfamilier har flere penge til rådighed.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Det er ifølge provinskommunerne i udligningsorganisationen BedreBalance forkert,  når hovedstadskommunerne fortæller Folketinget, at en familie hovedstaden har et langt lavere rådighedsbeløb end eksempelvis en familie i provinsen.

BedreBalance bruger i en pressemeddelelse en opgørelse fra Danmarks Statstik over en gennemsnitsfamilies rådighedbeløb, som viser at familierne i hovedstadsområdet har klart det højeste rådighedsbeløb efter skat og husleje.

”I udligningsdebatten har vi igennem flere år måttet høre på en ganske bestemt klagesang fra hovedstadens borgmestre om, at høje boligudgifter er skyld i, at familierne i hovedstaden mangler et rådighedsbeløb på hele 96.000 kroner i sammenligning med provinsen. For det første har husstandenes privatøkonomi ikke noget at gøre med kommunal udligning. For det andet er tallet baseret på et regnestykke, som er helt ude af trit med virkeligheden. De tørre tal fra Danmarks Statistik tilbageviser fuldstændigt hovedstadskommunernes påstand,” siger Borgmester Torben Hansen, Randers.

Forklaringen på striden handler om, hvordan man anskuer spørgsmålet. Hvis man tager en familie med samme indkomst og samme størrelse bolig, så vil familierne i provinsen typisk have et højere rådighedsbeløb, ganske enkelt fordi boligerne er dyrere i hovedstaden.

Hvis man derimod tager højde for, at en husstand i Hovedstadsområdet i gennemsnit tjener 727.000 kroner mod 562.000 i provinsen, så er billedet omvendt. Det skyldes at de højere indkomster og lavere kommunerskatter i hovedstaden mere end opvejer de højere boligpriser.

Faktisk har en gennemsnitshusstand i hovedstaden 368.000 kroner i rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter, mens en familie i provinsen har 295.000 kroner.

”Hovedstadskommunerne prøver at dække over, at de reelt ingen argumenter har for at bevare det nuværende udligningssystem, som favoriserer hovedstadsområdet på en helt urimelig måde. Det er derfor, de prøver at komme med sådan en slags fattigdomsargument. I stedet for at tale om de virkelige problemer og kommunernes forskellige vilkår, så vil Stop Forskelsbehandlingen hellere tale om fiktive modelfamilier.” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg.

Kilde: Forbrugsundersøgelsen 2017 fra Danmarks Statistik.