Mediekommentar: DR-artikel viser, at udligning er for kompliceret til demokratisk debat

Screendump fra DR.dk.

Den kommunale udligning er dagens tophistorie på dr.dk, men artiklen viser, at emnet er så kompliceret, at politikerne kan slippe afsted med populære standpunkter om ens kernevelfærd i alle kommuner uden at svare på de afledte effekter, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne mediekommentar.

Den kommunale udligning er helt usædvanligt blevet et tema i valgkampen op til folketingsvalget. DR har eksempelvis i dag en større artikel på dr.dk baseret på en rundspørge til alle partierne.

Men artiklen afslører et stort demokratisk problem. Udligningen er åbenbart så kompliceret, at hverken journalister eller politikere er i stand til at skabe så meget klarhed, at der kan blive tale om en reel demokratisk debat, hvor politikerne bliver tvunget til at forholde sig til de reelle spørgsmål.

Det er skræmmende i og med at den kommunale udligning reelt bestemmer, hvordan kommunernes indtægter og statens tilskud til kommunerne fordeles. Det ville reelt svare til, at eksempelvis topskatten ikke var en seriøs del af debatten i valgkampen.

Glemmer at skat og service er to sider af samme sag

Dr.dk har spurgt alle partierne, om “der er blevet for stor forskel på niveauet af kernevelfærd i de forskellige kommuner?” og “mener dit parti, at der bør være samme niveau af kernevelfærd i alle kommuner?”

Spørgsmålene viser, at DR ikke har forstået grundkonstruktionen i det kommunale selvstyre og i den kommunale økonomi.

Det mest åbenlyse problem er, at DR helt overser skatteforskelle. Så når alle partier  i undersøgelsen svarer, at der bør være samme niveau af kernevelfærd i alle kommuner, er det så udtryk for, at partierne ønsker 100 procent udligning, eller at de ønsker, at de fattige kommuner skal hæve skatten yderligere? (Radikale, Liberal Alliance, Venstre og Stram Kurs har ikke svaret).

I artiklen fremstår det som om, at hverken journalisterne eller flere af de deltagende politikere har forstået, at det kommunale selvstyre og den nuværende kommunale udligning har nogle helt logiske konsekvenser.

  • Udligningssystemet, som det ser ud i dag, har en indbygget forskel mellem rige og fattige kommuner svarende til cirka fem skattepoint.
  • Kommunerne kan så i princippet vælge at udligne den forskel enten gennem en forskel i service eller skat. Muligheden for at opkræve ekstra skat er dog begrænset af en regel om, at kommunerne samlet set ikke må sætte skatten op. Men det er jo en regel, som Folketinget kan ændre.

DR lader derfor politikerne slippe alt for let, når eksempelvis SF’s kommunalordfører Kirsten Normann Andersen siger:

“Når vi snakker om velfærd, snakker vi om borgernære opgaver. Og der er det vigtigt, at alle borgere har lige gode muligheder for at få den hjælp, som de har behov for. Det må simpelthen ikke være postnummeret, der afgør, hvor man får den bedste hjælp.”

Det samme gælder i og for sig alle partier, der slipper afsted med  at sige, at “der bør være samme niveau af kernevelfærd i alle kommuner”.

Næsten alle kommunernes penge går til kernevelfærd eller overførselsindkomster, og derfor afleder de meget populære holdninger jo en stribe kritiske spørgsmål, som DR helt overser:

  • Mener politikerne, at der skal indføres 100 procent udligning, og dermed at skatten skal sættes op eller servicen skal sænkes i cirka halvdelen af landets kommuner?
  • Eller mener politikerne, at de fattige kommuner skal have lov at sætte skatten op for at sikre bedre service, så der eksempelvis bliver syv eller otte procent forskel i skatteprocenten mellem dyreste og billigste kommune?
  • Hvis alle borgerne skal have samme service, så skal det rent logisk styres fra Christiansborg – hvorfor så beholde et kommunalt selvstyre?

Manglende forståelse for systemet

I det nuværende udligningssystem vægter demografien – altså antallet af borgere i de enkelte aldersgrupper – 67 procent, mens de socioøkonomiske forhold vægter 33 procent.

Ifølge Kirsten Normann Andersen skal de kommuner, som kan se frem til at få endnu flere ældre og endnu færre unge, kompenseres i særlig grad.

Men betyder det så, at SF går ind for, at det aldersbestemte udgiftsbehov skal vægte mere, og det socioøkonomiske udgiftsbehov skal vægte mindre, og at der dermed skal tages penge fra de socialt mest belastede kommuner?

Dansk Folkeparti og Enhedslisten kommer om ved problemet gennem mere radikale løsninger. DF har tidligere advokeret for ens kommuneskat og dermed 100 procent udligning, mens Enhedslisten blot vil bevilge flere penge til kommunerne, så alle kommunerne kommer op på det højeste serviceniveau.

Demokratisk problem, at udligningen er så komplieret

Kirsten Normann Andersen har under samråd i Folketinget ofte vist, at hun er en af de politikere, som forstår mere om kommuneøkonomi end gennemsnittet. Dagens artikel viser dermed mere end noget andet, at den kommunale udligning er blevet så kompliceret, at den reelt står uden for en seriøs demokratisk debat.

Dermed er risikoen stor for, at det bliver populistiske argumenter og politiske studehandler, som kommer til at afgøre kommunernes økonomi, når politikerne til efteråret skal forhandle en udligningsreform.