Analyse: Udligningsløfter vil flytte milliardbeløb fra by- til yderkommuner

Hovedstadskommunerne og til dels de østjyske kommuner står formentlig til at skulle betale væsentligt mere i udligning, hvis politikerne skal opfylde løfter om flere penge til de økonomisk trængte yderkommuner samtidig med, at de særlige finanseringstilskud skal fjernes. Læs om baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Tre ting står klart om en reform af den kommunale udligning efter valgkampen. De fattige yderkommuner skal have flere penge, der skal gennemføres en reform allerede i efteråret med virksomning fra 2021 og de særlige finanseringstilskud og kompensationsordninger skal helt eller delvist fjernes.

Hvis de to krav om flere penge til yderkommunerne og fjernelse af finansieringstilskudene skal opfyldes, så kan kommunerne i hovedstadsområdet og til dels Østjylland se frem til at tabe markant på en udligningsreform.

Forklaringen skal findes i krydsfeltet mellem de enkelte kommuners budgetter og fordelingen af de ekstra finanseringstilskud.

Kommunerne får i 2019 cirka 5,3 milliarder kroner ekstra i finansieringstilskud fra staten i form af et særligt finanseringstilskud og to kompensationsordninger for ændrede data i udligningssystemet.

Alle eksperter, embedsmænd og de regeringsbærende partier er reelt enige om, at de særlige finansieringstilskud skal væk, fordi pengene nødvendigvis ender som stadig større ophobning af likviditet i kommunerne. Det er et problem, fordi det øger risikoen for at kommunerne pludseligt begynder at bruge af pengene, og dermed tvinger staten til at begrænse forbruget i andre dele af den offentlige sektor.

Derudover uddeler staten yderligere en lille milliard i forskellige særlige tilskudspuljer til økonomisk vanskeligt stillede kommuner, men det er usikkert, om et flertal vil fjerne dem.

De 5,3 milliarder kroner fra det store finansieringstilskud og kompensationsordningerne må kommunerne samlet set alene bruge til at styrke deres kassebeholdninger, fordi pengene hverken må bruges til service eller anlæg. Men i de enkelte kommuner ser verden helt anderledes ud.

En række især yderkommuner bruger helt eller delvist deres finanseringstilskud til service og anlæg, mens især bykommuner sparer hele finansieringstilskuddet op, og mere til.

Det giver politikerne en udfordring, når de skal igang med at forhandle udligningsreform, hvis de vil leve op til deres løfter om, at de økonomisk udfordrede kommuner i yderområderne skal flere penge til service og anlæg.

Populært sagt er politikerne nødt til at ændre så meget på udligningen, atalle kommuner kan betale for service og anlæg uden at bruge af fiannsieringstilskuddet. Derefter kan politikerne fjerne finansieringstilskuddet, uden at det vil påvirke servicen i de enkelte kommuner.

Hvis politikerne så vil opfylde deres løfte om bedre service i yderkommunerne, er de enten nødt til at tage skrue endnu hårdere på udligningen, eller at gøre som Socialdemokratiet har foreslået og øge statens tilskud til kommunerne.

Men Socialdemokratiet løber ind i det umiddelbare problem, at hver gang de lægger eksempelvis en milliard oven i puljen, så vil pengene blive fordelt mellem alle kommunerne.

Så store beløb skal der flyttes

Der er ingen offentligt tilgængelige beregninger af, hvor meget udligningen skal øges fra de rige til de fattige kommuner for at opfylde de to krav til en udligningsreform.

Men NB-Økonomi har set på, hvordan kommunernes skattefinansierede resultat ville udvikle sig, hvis de særlige finansieringstilskud og kompensationsordninger forsvinder, og alle kommuner bruger et moderat beløb på 1.500 kroner på anlæg pr. borger, hvilket er i underkanten af det, som man normalt vurderer er nødvendigt for at vedligeholde de eksisterende veje og bygninger med mere.

Regnestykket siger ikke noget om den sandsynlige effekt af en udligningsreform, men giver derimod et billede af, hvor store beløb der skal flyttes mellem kommunerne, hvis de to centrale mål for en udligningsreform skal opfyldes.

Flere kilder bekræfter over for NB-Økonomi, at embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet er langt fremme med mulige ændringer af udligningssystemet, som vil lande på den nye indenrigsministers bord, når der er dannet en regering.

Uanset hvilken partifarve, som den nye minister får, så bliver det en uhyre svær opgave at få strikket en reform af udligningssystemet sammen. Hvis der skal hives 5,3 milliarder ud af kommunernes finansiering, så er det ikke som normalt et nulsumsspil, hvor glade og utilfredse borgmestre til dels opvejer hinanden. Meget tyder på, at langt fleste borgmestre skal af med penge denne gang – i hvert fald hvis man vægter borgmesterne efter antal indbyggere.

Næstformanden i KL, den stærke Venstreborgmester i Kalundborg Martin Damm, har foreslået, at politikerne udfaser finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner over en årrække og bruger pengene til bedre og længere overgangsordninger, end man har set tidligere.