Analyse: Regeringsforhandlinger er ikke fremme ved snoren

Pernille Skipper fra Enhedslisten står meget bastant på et krav om, at De Radikale skal acceptere et opgør med den borgerlige økonomiske politik med fokus på arbejdsudbud, som partiet har forfulgt i snart 40 år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Analyse: Selv forhandlerne ved endu ikke, hvor regeringsforhandlingerne er på vej til at ende. Men de seneste dage har budt på to klare markeringer, som er værd at bemærke sig.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Regeringsforhandlingerne er fortsat inde i den indledende fase, og derfor er det for tidligt at udlede nogen pejlinger af, hvor det ender.

Dermed vil ethvert udsagn om udfaldet være rene gætterier. Der er intet der tyder på, at forhandlerne selv har noget klar fornemmelse af, hvor forhandlingerne er på vej hen.

Men der er dog sket to ting, som det er værd at bemærke sig.

Enhedslisten står meget bastant på opgør med arbejdsudbudspolitik

Enhedslisten og til dels SF har en gentaget kravet om et klart opgør med den borgerlige økonomiske politik med fokus på skattestop og øget arbejdsudbud.

Derfor er de to partiers meget bastante udgangspunkt, at de radikale må bøje sig og acceptere øgede skatter på de rigeste for finansiere de mange velfærdsløfter.

“Jeg tror også, at De Radikale ved, at når tusindvis af vælgere har stemt på en ny retning, så ønsker de ikke at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister igen. Så må De Radikale også bøje sig mod os andre tre partier,” siger Pernille Skipper.

Netop De Radikale står ret alene i rød blok med ønsket om økonomiske reformer og mere udenlandsk arbejdskraft.

De radikale har stået værn om en grundlæggende borgerlige økonomisk politik helt tilbage fra starten af firserne, og partiet fik både Poul Nyrup Rasmussen (S) og Helle Thorning-Schmidt (S) til at acceptere en økonomisk politik med fokus på arbejdsudbud.

Enhedslistens og SF’s bastante udtalelser lægger pres på De Radikale, som helt grundlæggende skal foretage en analyse af, hvor mange af deres vælgere som vil forlade dem i protest, hvis de pludseligt undsiger snart 40 års radikal økonomisk politik og vender tilbage til en økonomisk tankegang med en klar arv fra halvfjerdserne.

Radikalt fokus på symbolpolitik

Den anden bemærkelsesværdige ting er, at de radikale reelt var relativt afdæmpede i diskussionen omkring indvandrerpolitikken.

Den radikale leder talte således primært om en “hovedrengøring” i “symbolpolitikken” og et opgør med den bevidste nedprioritering af integration af flygtninge og indvandrere.

“Danmark har ikke råd til at svigte integrationen. Det bliver for dyrt at få folk til at forsørge sig hurtigst muligt. Der vil paradigmeskiftet have skadevirkninger for integrationen,” siger Morten Østergaard.

Det er givetvis en melding, som er blevet nærlæst i Venstre.

Store dele af Venstres folketingsgruppe vil formentligt uden nogen problemer kunne støtte et tilbud til De Radikale om et opgør med de mest markante symbolpolitiske beslutninger på indvandrerområdet som eksempelvis Smykkeloven og måske endda også en anden og billigere løsning for de udviste kriminelle end det planlagte udrejsecenter på Lindholm.

Og den samme gruppe i Venstre ville formentligt med største fornøjelse bøje sig for et radikalt krav om mere fokus på integration, så flere flygtninge og indvandrere kunne komme i arbejde.

Men det vil i givet fald kræve et opgør med partiets store stemmesluger Inger Støjberg, ligesom der er en markant og substantiel uenighed mellem Venstre og De Radikale om blandt andet integrationsydelsen.

Venstre vil næppe give De Radikale markante indrømmelser på udlændingepolitiken, medmindre partiet kan se direkte frem mod en generobring af Statsministeriet.

Det er næppe sandsynligt, at Morten Østergaard vil stille det i udsigt – selv ikke efter et eventuelt sammenbrud i rød blok.

Men det bliver interessant at se, hvor langt Venstre går i et forsøg på at lokke de radikale.

Udsigt til en lang forhandlingsperiode

Foreløbigt er partierne i rød blok i gang med den klassiske sondering. Der er pause i forhandlingerne under Folkemødet på Bornholm, og derfor kommer vi formentligt et stykke ind i næste uge inden forhandlingerne kommer ind i en mere afgørende fase.

Og med den markante uenighed på den økonomiske politik, så kan der gå mange uger, før Danmark har en regering.

Lige nu syntes det nogenlunde lige utænkeligt, at Enhedslisten eller De Radikale bøjer af. Efter traditionel logik vil det kræve lange forhandlinger og måske endda periodiske sammenbrud, før de to partier anser alternativet for at være endnu værre end at bøje af.