NB-debat på Folkemødet: Hvor stor skal uligheden være mellem rige og fattige kommuner?

Tre borgmestre debatterer udligning på folkemødet, og forsøger at besvare spørgsmålet om, hvor meget ulighed der skal være mellem fattige og rige kommuner.(Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2017)

NB-Økonomi inviterer til debat om den kommunale udligning på Folkemødet. Kom og hør borgmestrene Steen Christiansen, Albertslund, Torben Hansen, Randers, og Bo Hansen, Svendborg, diskutere den kommunale udligning på den store politiske klinge fredag kl. 10.30 i vores store telt på Danchells Anlæg. 

Er det rimeligt, at kommuner med de fattigste borgere enten skal have en markant lavere service eller en markant højere skat end kommunerne med de rigeste borgere?

Det er det centrale spørgsmål, når borgmestrene Steen Christiansen, Albertslund, Torben Hansen, Randers, og Bo Hansen, Svendborg, fredag klokken 10.30 deltager i NB-Økonomis debat om den kommunale udligning på folkemødet på Bornholm.

“NB-Økonomi dækker ofte de mange små detaljer i den kommunale udligning, som kan flytte to- og trecifrede millionbeløb mellem kommunerne. Men engang imellem er det også vigtigt at gå op i helikopteren og se på de store spørgsmål i en sag,” siger Arne Ullum, ansv. chefredaktør for NB-Medier, der udgiver NB-Økonomi. “Vi vil derfor gerne skabe en debat, hvor vi ser på udligningen ud fra en politisk synsvinkel.”

Ideen bag debatten er, at udligning på mange områder skal ses som en skat, der skal udligne økonomiske forskelle i samfundet. Derfor fokuserer debatten på tre grundspørgsmål.

SOM ABONNENET PÅ NB-ØKONOMI KAN DU FÅ RESERVERET EN PLADS VED DEBATTEN. VI KAN DOG KUN RESERVERE 20 UD AF DE 50 PLADSER – SÅ DERFOR FORDELES PLADSERNE PÅ KOMMUNERNE, HVIS DER MANGLER PLADSER. SKRIV TIL ARNE@NB-MEDIER.DK INDEN TORSDAG KL. 16.00 I DAG MED ANGIVELSE AF NAVN OG MAIL.

Hvor stor skal uligheden være mellem rige og fattige kommuner?

Udregninger viser, at det nuværende udligningssystem betyder, at den kommune i Danmark, der har de fattigste skatteydere, vil have et beløb svarende til fem skattepoint mindre til service end kommunen med de rigeste skatteydere.

Langeland er den kommune i Danmark, der har de laveste indkomster, og skal kommunen kompensere for den indbyggede ulighed i udligningsssystemet, så skal kommuneskatten være cirka fem procent højere svarerende til, at en borger med en bestemt indkomst skal betale cirka 24 procent mere i kommuneskat end en tilsvarende borger i Rudersdal.

Den ulighed er alene et resultat af, at der ikke er fuld udligning af de økonomiske forskelle. Hvis opgørelsen af udgiftsbehovet – som påstået af mange provinskommuner – samtidig er skævt til yderkommunernes ulempe, er skævheden endnu større.

Kan det overhovedet betale sig for kommuner at satse på vækst?

Alle kommuner, bortset fra en lille håndfuld provinskommuner med de rigeste skatteydere, har en marginal udligningsprocent på 93.

Det betyder, at kommunerne skal aflevere 93 procent af en ekstra skatteindtægt, hvis allerede beskæftigede borgernes indkomst stiger.

Oversat til konkrete tal, så betyder det, at en kommune med udskrivningsprocent på 24 får en økonomisk gevinst på blot en krone og 68 øre, hver gang borgernes indkomst stiger med 100 kroner.

Eller sagt på en anden måde. Hvis kommunen gennem en vækstorienteret politik kan øge indkomsten hos borgerne med 10 millioner kroner, så må det maksimalt koste 168.000 kroner i årlige udgifter.

Det lave økonomiske incitament til at øge borgernes indkomst får stadig større betydning, fordi mange kommuner reelt har fuld beskæftigelse. Dermed kan kommunerne ikke længere satse på at bringe mange borgere fra arbejdsløshed til beskæftigelse, og dermed kan de ikke nyde godt af, at udligningssystemet primært belønner kommunerne, når en borger går fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse – og i langt mindre grad, når en borger går fra en middelgod løn til en bedre løn.

Skal alle kommuner kunne tilbyde nogenlunde samme service til samme skat?

Ifølge den nuværende lov om kommunal udligning, skal udligningen sikre kommunerne nogenlunde ens muligheder for at give borgerne service.

Den kommunale udligning ser altså alene på kommunernes økonomi og ikke på, om borgernes privatøkonomi er påvirket af, at det er dyrere at bo i nogle områder af landet på grund af især højere boligpriser.

Derudover har blandt andet Cepos rejst det spørgsmål, om servicen skal være nogenlunde ens i alle kommuner.

Der er flere forskellige argumenter, for en forskellig service i kommunerne.

  • Hvis en familie vil bo i et øde område af landet har de en unik adgang til naturen, men til gengæld må de så leve med, at det er dyrere at drive skoler og andre offentlige institutioner.
  • Borgere i kommuner med meget høje indkomster arbejder generelt flere timer, og dermed har de også et større behov for eksempelvis pasning af børn end i områder af landet, hvor man takket være lave boligpriser kan nøjes med kun at arbejde 37 time eller mindre om ugen.

red