Stævning: Ministeriet udsendte bekendtgørelse i strid med loven

Nitten kommuner vil have retssag om udligning afgjort i Østre Landsret. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

19 kommuner har nu indleveret stævning mod Økonomi- og Indenrigsministeriet i sagen om påstået lovbrud ved udregningen af den kommunale udligning. Ifølge stævningen bliver det helt centrale spørgsmål, om ministeriet brød loven, da man i bekendtgørelsen medregnede borgere med uoplyst uddannelse som lavtuddannede. Kammeradvokaten har tidligere afvist, at kommunerne kan vinde sagen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Overtrådte det daværende Indenrigsministerium loven, da man i en bekendtgørelse indførte en bestemmelse om, at borgere med “uoplyst uddannelse” også skulle regnes til gruppen af “25-49 uden erhvervsuddannelse”?

Det bliver ifølge en netop indleveret stævning det centrale spørgsmål, når domstolene skal tage stilling til, om 19 kommuner skal have erstatning for tabt udligning på grund af fejlagtige data om udlændinges uddannelse, som betød at en række højtuddannede udlændinge gav ekstra penge til især hovedstadskommunerne – penge som blev taget fra blandt andet de 19 kommuner.

Da sagen er meget principiel, anmoder de 19 kommuner i deres stævning om, at sagen føres i Landsretten i stedet for Københavns Byret.

Bekendtgørelsen bliver central i retssagen, fordi der i loven ikke står noget om, at borgere “med uoplyst uddannelse” skal regnes med i to kriterier, som opgør antallet af “25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og “antal børn i familier med lav uddannelse.”

Men borgerne med uoplyst uddannelse har i mange år talt med i opgørelsen af de to kriterier, fordi embedsmændene tilføjede de afgørende ord “eller har uoplyst uddannelse.”

Kernen er udligningslovens paragraf 31, som giver Økonomi- og Indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte “regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§3-5 og 8-10.”

Problemet er, at der i de omtalte paragraffer ikke står noget om, at borgere med uoplyst uddannelse skal tælles med i de to kriterier.

Og ifølge stævningen er det en skærpende omstændighed, at ministeriet i 2014 blev gjort opmærksom på fejlen uden at ændre bekendtgørelsen.

Meget principiel afgørelse

Det står allerede nu klart, at det bliver en retssag om et meget principielt spørgsmål, nemlig hvor stort råderum en minister har til at bruge en bemyndigelse i en lov til at udstede bekendtgørelser.

Stævningen indeholder en lang række historiske afgørelser på området.

Det er blandt andet en afgørelse fra 1955 om en knallertkører, som havde undladt at bruge en cykelsti, som der ellers stod i bekendtgørelsen, at knallerter skulle. Men den bekendtgørelse blev underkendt af Højesteret, fordi bekendtgørelsen medførte en ændring i den dagældende færdselslov.

“Det gøres kort sagt gældende, at en bekendtgørelse, som skal udmønte udligningslovens bestemmelse om beregningen af “uden erhvervsuddannelse” og “lav uddannelse” ikke kan bestemme, at dette også dækker “uoplyst uddannelse,” skriver advokat Birgitte Pedersen fra HjulmandKaptain Advokater, der fører sagen på vegne af de 19 kommuner.

Kammeradvokaten har tidligere vurderet, at de 19 kommuner ikke kan vinde sagen.

 

Rettelse: I en tidligere version af artiklen var der gledet et ikke ud af sidste afsnit. Det korrekte er, som det fremgår nu, at Kammeradvokaten har vurderet at kommunerne ikke kan vinde sagen.