De 15 hårdeste ghettoer i Danmark rummer også kulturarvsværdier

Stengårdsvej i Esbjerg – et eksempel på klar struktur og gode reakreative områder. Foto: Steffen Stamp.

Arkitektskolen i Aarhus har udviklet en ny metode til at undersøge boligbebyggelsernes arkitektoniske kulturarvsværdier og om bebyggelserne lever op til nutidige idealer. Nu har boligorganisationerne og de 15 kommuner modtaget anbefalingerne.

Lene Vind, [email protected]

Mange forbinder udsatte boligområder med en trist, monoton og ensformig arkitektur, hvor få har lyst til at bo, men med til billedet hører også de arkitektoniske og miljømæssige værdier  og de klare, byplanmæssige visioner, som områderne er født ud af.

Arkitektskolen Aarhus har med støtte fra Realdania, netop udarbejdet værdibeskrivelser for de 15 boligområder, som er på regeringens liste over de såkaldt hårdeste ghettoer og beskrivelserne er blevet afleveret til de involverede boligorganisationer og kommuner.

Kortlægningerne gennemgår de enkelte områders bærende fortællinger og har klare anbefalinger til, hvilke arkitektoniske kulturarvsværdier og byplanmæssige greb, der er værd at holde fast i og bygge videre på. Vurderingerne er lavet med øje for nutidige ønsker om en højere grad af bymæssig integration, funktionsblanding og arkitektonisk variation i de udsatte almene boligområder.

1960’ernes montagebyggeri kiggede indad

En gennemgående fortælling for mange af byggerierne er, at de er født ud af en velfærdsvision. Et ønske om lys og luft, grønne områder og om gode, rummelige boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Det er historien om det industrialiserede montagebyggeri, der blev født op igennem 1950’erne og realiseret i stor stil gennem 1960’erne.

“De udsatte boligområder vil i de kommende år skulle gennemgå væsentlige forandringer, hvis de skal leve op til de lovbestemte udviklingsplaner. De bygnings- og landskabsmæssige værdier boligområderne rummer, er væsentlige at være opmærksom på. F.eks. er der klar arkitektonisk og kulturhistorisk værdi i den ensartethed og stramme struktur byggerierne har. Disse overordnede træk er en vigtig del af bygningsarven. I forbindelse med de ret omfattende fysiske forandringer i de udsatte boligområde, er det godt at være opmærksom på disse iboende kvaliteter”, siger Astrid Bruus Thomsen, Programchef i Realdania.

”Vores kortlægninger hæfter sig både ved de arkitektoniske og bygningsmæssige værdier, men også de mange gode rekreative kvaliteter, der er vigtige at bevare. Vi er også nede og pege på konkrete ting i de enkelte områder, f.eks. særlige bygningselementer, træer, specielle landskabelige træk eller materialer, der er en vigtig del af bygningskulturarven”, siger professor Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.

Der er truffet en politisk beslutning om, at områderne skal omdannes og videreudvikles, så det ligger fast. Målet med kortlægningen er derfor at medvirke til at områdernes særlige kvaliteter fastholdes, samtidig med at de udvikles efter nutidens krav med mål om at skabe levende, velintegrerede bydele. Kortlægningerne kan være til inspiration, når udviklingsplanerne skal udfoldes og realiseres i samarbejde mellem boligselskaber, afdelingsbestyrelser, beboere, rådgivere og kommunerne.

Rapporter fra 15 udsatte boligområder

Herunder er links til de færdige rapporter med kortlægninger og værdibeskrivelser af de 15 udsatte boligområder:

Agervang, Holbæk

Bispehaven, Aarhus

Finlandsparken, Vejle

Gadehavegård, Høje Taastrup

Gellerup, Aarhus

Mjølnerparken, København

Motalavej, Korsør

Munkebo, Kolding

Ringparken, Slagelse

Skovvejen/Skovparken, Kolding

Stengårdsvej, Esbjerg

Sundparken, Horsens

Tingbjerg, København

Taastrupgård, Høje Taastrup

Vollsmose, Odense