Mediekommentar: Berlingske glemte, at kommunene allerede bruger hele servicerammen

Det er fundamentalt for velfærden, at vi tager et opgør med den ødelæggende budgetlov for at få en fornuftig styring af økonomien, mener Enhedslistens finansordfører, Rune Lund. (Arkivfoto) - Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Berlingske gav læserne et falsk håb om flere penge til offentlig service, da avisen omtalte et mindreforbrug på 18 milliarder i kommunerne under budgetlovens første år uden at gøre det tydeligt for læserne, at kommunerne i 2018 brugte hele deres budget og sandsynligvis også gør det i 2019.

Mediekommentar af Arne Ullum, [email protected]

Læserne af Berlingske Tidende kunne søndag kunne dårligt undgå at få det indtryk, at en ændring af budgetloven med flerårige kommunale budgetter ville sikre borgerne mere velfærd.

Det fremgik blandt andet af artiklen, at kommunerne siden indførelsen af budgetloven har brugt 18 milliarder kroner mindre, end de kunne, såfremt man havde anvendt budgetterne fuldt ud.

“Budgetloven har været helt fundamental for at skade velfærd og sundhed i vores samfund de seneste mange år. Derfor er det fundamentalt for velfærden, at vi tager et opgør med den ødelæggende budgetlov for at få en fornuftig styring af økonomien og en ordentlig brug af skatteborgernes penge,” fik Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, lov til at sige i Berlingske.

Avisen overså i hele sin vinkling, at kommunerne i 2018 brugte budgetrammen fuldt ud, og at der ikke er nogen udsigt til underforbrug i 2019. Den oplysning stod alene nederst i artiklen i en bisætning i en udtalelse fra fungerende finansminister Kristian Jensen (V).

Dermed kan det godt være, at flerårige budgetter vil gøre det mindre bureaukratisk at styre kommunernes økonomi, men det vil næppe give meget ekstra velfærd.

Hvis kommunerne skal have flere penge til velfærd, så er der kun to veje. Enten skal Folketinget bevilge flere penge – og altså udvide udgiftsrammerne i budgetloven – eller også skal de samme politikere sikre effektiviseringer i kommunerne, som kan frigøre penge til øget velfærd.

Det er klart, at muligheden for at arbejde med flerårige budgetter kan optimere den kommunale drift, men det skaber falske forhåbninger hos borgerne, når de flerårige budgetter bliver fremstillet som vejen til et markant løft i velfærden.