Selskabsskatter skaber massive forskelle mellem kommuner

Stigende afregning af selskabsskatter til kommunerne i 2020 vil øge uligheden mellem de rige og fattige kommuner yderligere. Årsagen er, at de store selskabsskatteydere er placeret i relativt få kommuner, samtidig med at udligningen på selskabsskat er relativt lav. Se de nyligt offentliggjorte tal for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Stigende afregning af selskabsskatter til kommunerne vil i 2020 øge uligheden mellem de rige og fattige kommuner. Årsagen er først og fremmest, at de rigtig store betalere af selskabsskat er fordelt på relativt få kommuner. Samtidig spiller det ind, at kommunerne kun skal betale kommunal udligning på op til 50 procent af selskabsskatter.

Det betyder, at tre kommuner – Billund, Gladsaxe og Ballerup – i 2020 kan lægge over 6.000 kroner pr. borger i kommunekassen, hvilket er cirka 4.000 kroner mere end landsgennemsnittet.

Fredericia er med et provenu på 3.557 kroner på indbygger overraskende på listen over de bedre stillede kommuner, hvad angår selskabsskatten. Det skyldes, at Ørsted efter den delvise privatisering er blevet en af landet største skatteydere, og Fredericia er så heldig, at selskabet har adresse i Skærbæk, hvor der også sidder mange medarbejdere.

Modsat får en række af landets yderkommune kun godt 1.000 kroner om året fra selskabsskatter, og næsten hele beløbet kommer fra den særlige udligningsordning, som betyder at kommunerne skal aflevere 50 procent af den del af deres selskabsskatter pr. indbygger, som overstiger landsgennemsnittet til de dårligere stillede kommuner.

Så meget får kommunerne i selskabsskatter inden udligning

Ser man på Danmarkskortet, er det tydeligt, at de store selskabsskatteydere generelt er placeret i hovedstadsområdet og i Trekantsområdet og Midtjylland. Udbetalingen af selskabsskat til kommunerne er baseret på selskabernes betaling af skat i 2017.