Det kan kommunerne forvente ved økonomiforhandlingerne for 2020

Mette Frederiksen fastholder fokus på effektivering i den offentlige sektor ved at skære i konsulentforbruget, selvom forslage tikke er direkte omtalt i regeringsforhandlingerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kommunerne vil fortsat blive udsat for krav om omprioriteringer og effektiviseringer, men de kan til gengæld se frem til en garanteret dækning af det demografiske pres i de kommuneforhandlinger, som formentligt først går i gang efter sommerferien.

Af Arne Ullum, [email protected]

Med aftalen om en ny Socialdemokratisk mindretalsregering ventes økonomiforhandlingerne mellem regeringen, kommuner og regionerne først at gå i gang sidst i juli eller i begyndelsen af august.

Selvom kommunerne ikke er nævnt med mange ord i aftalen, så er der en række forhold, som ligger fast.

Det vigtigste er, at den nye regering har forpligtet sig til lægge “en bund under velfærden, så det demografiske træk dækkes.”

Det betyder i realiteten, at kommuneforhandlingerne vil starte med en teknisk afklaring af, hvor stort det demografiske træk er. Selvom det tal ofte refereres som en objektiv sandhed, så forudser en kilde med kendskab til processen, at der i fremtiden vil ske en politisering af udregningen af det demografiske træk. Et godt eksempel er indregningen af de nye befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik, som forudser en lavere vækst i antallet af især ældre end tidligere forventet.

Derudover nævner aftalen to områder, som givetvis bliver en del af en kommende forhandling om kommuneaftalen.

Det er dels mindstenormering, hvor der direkte står i aftalen, at indfasningen skal påbegyndes med kommuneaftalen for 2020, der forhandles senest i august, dels er det direkte nævnt, at regeringen vil give kommunerne ret til at kræve, at mindst en tredjedel af nye boliger skal være almene.

Effektiviseringer er stadig del af kommuneforhandlinger 

Hvis nogle landets kommunale politikere og embedsmænd have håbet, at tiden med effektiviseringskrav fra regeringen er slut, så er aftalen en skuffelse.

Selvom det kun fylder en linje, så står det meget klart, at “en ny regering [vil] gennemføre omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug”.

Og der kan hurtigt komme pres på kravet om effektiviseringer for at finansiere de mange ønsker og løfter om bedre velfærd.

Årsagen er, at regeringen har få andre muligheder end effektviseringer for at finansiere øget velfærd. Det skyldes, at det økonomiske råderum reelt allerede er brugt til at dække uændret velfærd til de mange ekstra børn og ældre. Samtidig sætter både kravet om stigning i arbejdsudbuddet og radikales modstand snævre grænser for finansieringen via nye skatter.

Den sidste mulighed for at finansiere de fire partiers mange drømme og løfter om bedre velfærd er effektiviseringer. Aftalen er ikke særlig specifik på området, udover at der traditionen tro er et afsnit om færre regler og mindre bureaukrati.

Socialdemokratiets højt profilerede forslag om at spare tre milliarder på konsulenter er ikke omtalt i aftalen, men Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fremhævede alligevel forslaget på et pressemøde i nat.

“Så er der også et spor, der handler om, at bruge pengene bedre i den offentlige sektor. Der vil vi eksempelvis gerne skære ned på brugen af konsulenter,” sagde hun.

En klar indikation af, at forhandlerne fra KL og Danske Regioner godt kan forberede sig på dette tema i økonomiforhandlingerne. En kendt strategi er, at kommunerne og regionerne presser regeringen ved at pege på statens forbrug af konsulenter, og derfor kan embedsmændene i statsadministrationen også godt forberede sig på, at de også skal levere en betydelige besparelse på området.

Og besparelsen kan hurtigt blive meget kraftig på enkelte områder, fordi en stor del af udgiften til konsulenter vedrører områder, som ingen vil beskære. Det gælder eksempelvis  konsulentydelser på børneområdet eller udgifter til bistandsadvokater til ofre for kriminalitet.

Pengene fra effektiviseringer bliver lokalt

Der står i aftalen, at “gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt”, og det kan næppe læses på anden måde, end at regeringen vil stå ved et løfte fra før valgkampen, om at afskaffe det særlige moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det har givet staten mulighed for at hente en halv milliard kroner om året i effektiviseringer i kommunerne, som den har kunnet “prioritere bredt i den offentlige sektor”.

Det er imidlertid uklart, om ordlyden at “gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt” skal forstås så bogstaveligt, at kommunerne frit kan bruge pengene lokalt. Det er næppe sandsynligt, for det vil afskære regeringen og Folketinget fra at ændre og indføre nationale standarder.

Flerårige budgetter

Til gengæld er de fire partier bag regeringen allerede lidt på retræte, når det gælder et større opgør med budgetloven, der i dag udløser sanktioner, hvis kommuner og regioner bryder det enkelte regnskabsårs udgiftloft.

Nu hedder det blot, at “det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen.”

Det er naturligvis værd at bemærke, at der ikke står “overvejes om”, og derfor er regeringen formentligt forpligtet til at komme med et forslag, selv om partierne ikke har forpligtet sig til at støtte det.

Næppe optræk til stort løft i service i 2020

Kommunerne bør særligt bide mærke i, at der ikke står et ord om, at kommunerne skal have et markant løft i servicerammen ud over demografien, som der tidligere har været talt om.

Forklaringen skal formentligt findes i, at det økonomiske råderum er relativt begrænset i 2020 og 2021, ligesom regeringen hurtigt kan få brug for en pose ekstra penge, når der til oktober formentligt indledes forhandlinger om en reform af den kommunale udligning.

 


Fakta: Det står i aftalen

“En ny regering skal føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, hvor velfærden gradvist udbygges, og hvor der skabes et mere sammenhængende Danmark.

Forventningerne til velfærden er med rette store, men det vil tage tid at sikre et løft af velfærden udover at dække det demografiske træk. Der vil løbende blive behov for at prioritere og tilvejebringe den nødvendige finansiering samt at sikre og uddanne flere  medarbejdere, som er forudsætningen for at kunne gennemføre nye forbedringer.

Det skal ske ved, at der etableres en ”bund” under velfærden, så det demografiske trækdækkes. Samtidig vil en ny regering i forslag til finanslove samt politiske tiltag i øvrigt anvise, hvordan der kan ske et yderligere egentligt løft af velfærden.”

[…..]

“Endvidere vil en ny regering gennemføre omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug og målrettede skattestigninger, for eksempel at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger.

[….]

“Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen.”

[…..]

“Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.”

[…..]

I de større byer har mange mennesker med almindelige lønninger ikke råd til at bo. For at imødegå det, er der blandt andet brug for et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger, samt at kommunerne får mulighed for at stille betingede byggetilladelser, hvor op til en tredjedel af nye boliger skal være almene og opføres hurtigt.”