Forskellen i velfærd mellem Venstres valgløfter og S-regeringen endte på mellem seks og ni promille

Radikale Venstre afholder pressemøde om de nu afsluttede regeringsforhandlinger med partileder Morten Østergaard og gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen, i Bibliotekshaven på Christiansborg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den nye socialdemokratiske regering vil blot bruge mellem seks og knap ni promille mere på velfærd end de løfter, som Venstre gav i valgkampen. Til gengæld er den nye regerings økonomisk politik et markant skifte både i forhold til VLAK-regeringens politik og især i forhold dens regeringsgrundlag.

Af Arne Ullum, [email protected]

Forskellen mellem niveauet for velfærden i Danmark målt i kroner mellem den kommende socialdemokratiske regering, og de løfter Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen gav i valgkampen, er blot mellem seks og knap ni promille svarende til mellem syv og ti millarder kroner.

“Det er ikke skævt, at det er i det lag,” siger den radikale leder Morten Østergaard til NB-Økonomi.

Tallet fremgår af afsnittet i regeringsaftalen, hvor det hedder:

“En ny regering vil derfor have som mål, at der tilvejebringes ny finansiering på op imod 10 mia. kr. i 2025 for at kunne nå målene om, at investere i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed, samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.”

Hvis regeringen nåede alle 10 milliarder, så svarer det til cirka 8,6 promille af de samlede offentlige udgifter, som i 2019 når op på cirka 1.164 milliarder kroner.

Mens den nye aftale om en S-ledet regering dermed ikke markerer noget stort nybrud i den økonomiske politik i forhold til Venstres valgløfter, så er det et mere markant brud i forhold til VLAK-regeringens økonomiske politik og især i forhold til VLAK-regeringens regeringsgrundlag.

VLAK-regeringen har generelt forsøgt at skaffe penge til skatte- og afgiftslettelser ved at effektivisere den offentlige sektor, mens den nye regering vil bruge effektiviseringerne til at styrke den offentlige service.

På spørgsmålet om regeringsgrundlaget dermed markerer, at nok er tiden, hvor regeringen sparede på de offentlige udgifter for at gennemføre skattelettelser, væk, men grundlæggende er der ikke ændret på den økonomiske politik, siger Morten Østergaard:

“Det vil jeg sige, at man godt kunne slippe afsted med at konkludere.”

Nye udgifter skal finansieres både med økonomi og arbejdsudbud

Mens formuleringen om den økonomiske politik i regeringsaftalen er mindre rigid end i 2011, hvor de radikale gennemtrumfede, at den nye S-SR-R regering skulle “videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik i bredeste forstand”, så har de radikale denne gang fået en anden type garanti for det, partiet opfatter som økonomisk ansvarlighed.

“Man kan ikke bruge en krone uden at anvise finansieringen, det er der en benhård grænse for. Og det er er vigtigt sammen med præmissen om, at hvis man tager tiltag så færre mennesker arbejder i Danmark, så skal man med det samme og i forlængelse af det tage tiltag, så der er flere mennesker, der arbejder. Det er det, der gør, at vi med sikkerhed kan sige, at det her bliver ikke en uansvarlig økonomisk politik, hvor man tror, at man bare kan knalde skatterne op,” siger Morten Østergaard.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun et forslag fra Socialdemokratiets finansiering af øget velfærd fra valgkampen er med i aftalen om den nye regering. Det er forslaget om at tilbagerulle lempelsen af arveafgiften, som øger det økonomiske råderum med 1,1 milliarder kroner.

Til gengæld er forslagene om øget beskatning af store kapitalgevinster, genindførelse af beskatningen af fri telefon, ophævelse af investorfradraget og loftet i aktiesparekontoen ikke med i regeringsgrundlaget. Og det er der ifølge Morten Østergaard en god grund til.

“Vi har lavet en erhvervsaftale med den sidste regering, som gik i den modsatte retning på de her punkter, og det står vi selvfølgeligt ved,” siger Morten Østergaard.