Mindstenormeringer reduceret til 2025-målsætning

Pia Olsen Dyhr (SF) er "begejstret" for aftalen om minimumsnormeringer, selv omfanget er udvandet og tidsfristen seks år. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

De stort anlagte løfter i valgkampen om minimumsnormeringer er kraftigt udvandet i den politiske aftale om den nye regering. Nu er det et åbent spørgsmål, hvor gode normeringerne bliver, og samtidig skal de indfases over seks år. Alligevel er SF’s formand begejstret.

Af Arne Ullum, nb-medier.dk

De stort anlagte løfter om minimumsnormeringer i daginstitutionerne og SF’s ultimative krav er blevet markant udvandet i den politiske forståelse mellem de fire partier bag den nye socialdemokratiske regering.

Der er ikke fastsat et niveau for mindstenomeringen, og implementeringen skal først ske frem mod 2025 – altså over seks år.

Alligevel er SF’s formand Pia Olsen Dyhr ifølge en pressemeddelelse “begejstret for den politiske aftale bag en ny regering.”

“Vi får minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det betyder, at vi sikrer en bedre og mere tryg hverdag for vores børn i daginstitutionerne med flere voksne. Det er fantastisk, at det er lykkes, og jeg tror på, det kommer til at gøre en kæmpe forskel for vores børn,” siger Pia Olsen Dyhr.

Årlig løft i udgifterne på mellem 500 og 730 millioner kroner

Ifølge en analyse fra Kraka vil det koste 4,4 milliarder kroner at gennemføre SF’s forslag i 2025, hvilket svarer til et årligt løft på cirka 730 millioner kroner. Men blot ved at lade lederne tælle fuldt med i normeringen falder udgiften til 3,3 milliarder kroner, svarende til 550 millioner kroner om året.

Staten skal ifølge gældende praksis kompensere kommunerne for stigende udgifter som følge af beslutninger i Folketinget, men det betyder ikke, at alle kommuner får fuld dækning.

Den politiske aftale siger ikke noget om, hvordan man præcist vil kompensere kommunerne. Der er principielt tre muligheder:

  1. Den normale, hvor kommunerne får hævet deres bloktilskud, og dermed fordeles pengene i det første år efter folketallet, mens det senere gradvist glider ind i det samlede tilskuds- og udligningssystem. Fordelingen over bloktilskuddet vil betyde, at kommuner med mange børn og/eller lave normeringer i dag taber penge, mens kommuner med få børn og/eller høje normeringer i dag kan opleve at blive overkompenseret.
  2. Man kan vælge en særlig fordelingsnøgle, og her kunne en oplagt valgmulighed være antallet af 0-5 årige. I så fald udjævnes noget af skævheden, men det vil stadig være sådan, at kommuner med normeringer under landsgennemsnittet vil tabe penge, mens kommuner over vil vinde penge.
  3. Enkelte politikere har i valgkampen talt om direkte kompensation af de enkelte kommuners udgifter, men det kommer næppe til at ske. Årsagen er, at det vil belønne de kommuner, som har sparet på normeringerne, mens de kommuner, som selv har fundet pengene, bliver straffet.

Fakta: Det står der i aftalen

“En ny regering vil: Fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som indeholder, at der:

* Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.

* Sikre uddannelse af mere pædagogisk personale.

* Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.”