KL: Uden ekstra penge skal andre serviceområder betale for udgiftsvækst til handicappede

Del artiklen:
KL's formand Jacob Bundsgaard vil kræve ekstra penge til handicappede ved økonomiforhandlingerne, der stater 21. august. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Flere penge til handicapområdet er et af KL’s hovedkrav ved de kommende økonomiforhandlinger. Ifølge KL’s formand viser nye beregninger, at de samlede udgifter er steget med 1,5 milliard på bare et år.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når KL’s delegation med formand Jacob Bundsgaard den 21. august møder op til det første møde om en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne, vil KL fremlægge en beregning, der viser, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde – populært kaldet handicapområdet – er vokset med 1,5 milliarder kroner alene fra 2017 til 2018. Og den udgift vil kommunerne have ekstra penge til at dække.

“Dret bliver et af KL’s hovedkrav,” siger Bundsgaard til NB-Økonomi.

Den nye regering har allerede i valgkampen lovet, at den vil dække kommunernes stigende udgifter til flere ældre og børn – det såkaldte demografiske træk.

Men de penge kan ifølge Jacob Bundsgaard ikke bruges til at betale for de stigende udgifter på det specialiserede område.

”Det er klart, at som det har været de seneste år, hvor vi både har skulle dække demografi og øgede udgifter på det specialiserede område, så bliver det alt andet lige lettere, når vi får dækket demografien. Men det ændrer ikke på, at det her ligger ud over demografien, fordi det er et øget antal borgere, som skal have hjælp,” siger Jacob Bundsgaard.

Men han advarer om, at uden ekstra penge målrettet de stigende udgifter til specialområdet, så vil kommunerne være tvunget til at tage penge fra andre områder.

”Derfor vil det ikke være tilstrækkeligt at få dækning for demografien, når vi ser den her store vækst i udgiftsbehovet. Ellers skal vi flytte penge fra andre velfærdsområder som folkeskole, børnehaver og ældre for at dække de stigende udgifter på det specialiserede område.”

Jacob Bundsgaard forklarer de stigende udgifter med, at flere får behov for hjælp i takt med, at flere voksne og børn får stillet en psykiatrisk diagnose.

“Selvom kommunerne har fokus på tidlig indsats, har det ikke kunne afhjælpe behovet for større indsatser,” siger han.

Anerkender muligheden for effektiviseringer

KL anerkender ifølge Jacob Bundsgaard, at en del at den stigende udgift på specialområdet kan dækkes via effektiviseringer i kommunerne, men han advarer om at tro, at kommunerne kan dække så stort et beløb gennem effektiviseringer.

”Kommunerne har en løbende effektivisering, men vi kan ikke løbe halvanden milliard hurtigere om året,” siger han.

Under de Venstreledede regeringer har KL og regeringen i fællesskab gennem det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram fundet besparelser ved, at regeringen har forpligtet sig til at gennemføre lovændringer og regelforenklinger, som gav kommunerne mulighed for at spare.

Foreløbigt har regeringen spillet ud med en besparelse på brug af konsulenter på tre milliarder kroner i hele den offentlige sektor, men den har endnu  ikke påpeget, hvilket konsulentopgaver,  den mener er overflødige.

Det er derfor uvist, om den nye regering vil fortsætte moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, hvilket beløb den i givet fald vil sigte efter, og om regeringen vil fortsætte med at tage halvdelen af pengene til prioritering bredt i den offentlige sektor eller lade kommunerne beholde hele gevinsten.

Socialdemokratiets daværende finansordfører Benny Engelbrecht lovede dog her på NB-Økonomi i efteråret 2018, at kommunerne med en S-regering ville få lov til at beholde alle effektiviseringer selv.

Læs også:
S: Kommuner skal kompenseres for demografi og slippe for at aflevere effektiviseringspenge til staten

Næppe stemning for serviceforringelser på handicapområdet

Forholdene for handicappede er aktuelt, efter Københavns Kommune har gennemført en række justeringer af serviceniveauet for at modvirke stigende udgifter på grund af et stigende antal handicappede.

Både socialminister Astrid Krag (S) og en række andre folketingspolitikere har været ude at beklage besparelserne i København, og det betyder, at Jacob Bundsgaard ikke tror, at generelle serviceforringelser på handicapområdet bliver en del af kommuneforhandlingerne.

”Jeg har ikke hørt en eneste politiker på Christianborg, som taler for et lavere serviceniveau – tværtimod får vi skældud for at være for skarpe i prioriteringen,” siger han.

Astrid Krag sagde til TV2/Lorry tidligere på ugen, at det også de handicappede vil mærke, at der er kommet en ny regering.

“Vi har set en velfærd, der er blevet underfinansieret de senere år med en borgerlig regering, men snart skal en socialdemokratisk regering forhandle økonomi med kommunerne, og der er udgangspunktet selvfølgelig, at de skal kunne mærke forskellen, siger hun ministeren. “For os kommer velfærden før skattelettelser, og det vil på sigt give et større rum til at prioritere eksempelvis handicapområdet i kommunerne”

Undtager ikke socialområdet fra loft

I den løbende dækning af problematikken har socialborgmesteren i Københavns Kommune, Mia Nyegaard, udtrykt, at de nye kvalitetsstandarder er en spareøvelse, som kommunen har set sig nødsaget til blandt andet på grund af budgetloven og de såkaldte servicelofter.

Servicelofterne begrænser nemlig, hvor mange midler en kommune må bruge – også på personer med handicap.

Serviceloftet bliver forhandlet hvert år mellem staten og Kommunernes Landsforening.

Derfor har Mia Nyegaard ytret ønske om at få socialområdet undtaget fra serviceloftet, men det afviser Astrid Krag.

“Det kan virke som en enkel løsning at pille ét område ud,” sagde Astrid Krag  til TV2/Lorry.

“Men alt hænger jo sammen i kommunerne, så de har både ansvar for børnene i daginstitutionerne, de ældre, de handicappede og en lang række andre områder. Så  at pille én ting ud hjælper ikke på de andre områder, når der har været en generel underfinansiering af velfærden”, forklarer ministeren, der ser frem til de kommende forhandlinger.