Faxe satser på forebyggelse mod udgiftseksplosion

Del artiklen:
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tidlig indsats skal bremse den voldsomme stigning i de sociale udgifter på børneområdet i Faxe. “Jeg er sikker på, at dette på sigt vil kunne betale sig,” siger socialudvalgsformand.

Af Uffe Gardel, [email protected]

En hurtig og fremrykket indsats over for familier med problemer kan være med til at bremse den udgiftsvækst på det specialiserede børneområde, som gør området så vanskeligt for kommunerne at styre. Det mener man i Faxe kommune, som har planer om at afsætte op mod 16 millioner kroner til formålet.

En analyse fra VIVE viser, at otte ud af ti kommuner sidste år overskred deres budgetter på det specialiserede socialområde, og tal for børneområdet viser kraftige negative budgetafvigelser i en række kommuner. Blandt kommunerne med de største afvigelser pr. borger er Faxe, som ifølge Vive sidste år overskred budgettet på det specialiserede børneområde med næsten 1.400 kroner pr. borger i alderen 0-22 år.

Kommunen har samtidig haft en kraftig udgiftsvækst på området. De seneste år er udgifterne steget betydeligt mere end landsgennemsnittet og alene i 2018 med over 20 procent.

“Udgifterne her har været støt stigende gennem mange år, så vi har nok vidst, at det ville lande, som det gjorde,” siger Nellie Bradsted (V), som er socialudvalgsformand i Faxe.

“Der kommer engang imellem dyre enkeltsager, men det handler ikke om det alene. Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi skal håndtere socialområdet. For der blive flere og flere familier, som er udfordret socialt, uden at jeg skal kunne sige hvorfor.”

Forebyggelse

En del af løsningen kan være forebyggelse, mener man i Faxe, som har hentet inspiration hos især Hvidovre kommune.

“Der er omkostninger, vi af natur ikke kan minimere; hvis forældre skal have støtte, eller et barn skal anbringes,  så skal vi gøre det, loven siger, vi skal. Sidste år prøvede vi at se, om vi kunne lave nogle besparelser, der ikke direkte hang sammen med Serviceloven – for eksempel ved ikke at ansætte til vakante stillinger og skrue ned for aktiviteter for borgerne. Men det batter ikke meget,” siger Nellie Bradsted.

I stedet planlægger kommunen at investere små 16 millioner kroner i en tidlig indsats. Hele sagsbehandlingen skal tættere på borgerne, sagsbehandlerne skal være på institutionerne.

“Det kræver flere sagsbehandlere, men hvis man på den måde kan sikre, at sagsbehandlerne er meget tættere på familierne og kan sikre, at de hele tiden har de rette tilbud, så kan man lykkes med at få færre anbringelser. De er ofte økonomisk meget dyre, ud over at de er indgribende for barnet,” siger socialudvalgsformanden.

Hun erkender, at der vil der gå nogen tid, før kommunen kan se effekten.

“De børn, som er anbragt, er jo anbragt, og det kan man ikke ændre på bagudrettet. Men hen over en årrække skulle det gerne give en økonomisk effekt. Og tingene hænger også sammen med andre områder. Hvis den unge ikke kommer i det rigtige tilbud, så kan det være, at han eller hun ender med heller ikke at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Jeg er sikker på, at dette på sigt vil kunne betale sig. Vi har talt meget med Hvidovre kommune, som vi har brugt som inspiration, og de har haft virkelig gode resultater,” siger Nellie Bradsted.