19 kommuner taber både på refusioner og beskæftigelsestilskud

I 19 danske kommuner lider kommunerkasserne kraftigt under, at kommunen taber på både omlægningen af refusionerne på arbejdsmarkedsydelser og på beskæftigelsestilskuddet. Se hvilke kommuner, der taber dobbelt her.

Af Arne Ullum, nb-medier.dk

Der er 19 kommuner i Danmark, som samlet taber omkring 600 millioner kroner, fordi de både taber penge på omlægningen af refusioner og på det særlige beskæftigelsestilskud.

Der er kommet fokus på de økonomiske udfordringer ved især førtidspension i de danske kommuner. NB-Beskæftigelse kunne allerede i foråret fortælle, at antallet af tildelte førtidspensioniser nu var kraftigt stigende samtidig med, at alle førtidspensionister skal have udbetalt førtidspension et ekstra halvt år på grund af den senere tilbagetrækningsalder.

Fakta: 27 procents stigning i nytildelinger af førtidspensioner

Antal førtidspensionister stiger for første gang siden reformen i 2013

Fakta: 3.600 førtidspensionister har fået forlænget pensionen pga. stigning i folkepensionsalder

Ifølge en opgørelse fra Finansieringsudvalget fra 2018 forventede man med de daværende niveauer før overførselsindkomster, at 52 kommuner i 2022 vil have underskud på den omlægning af refusionerne, som skete med virkning fra 2016, hvis man indregner den ekstra udligning, som kommunerne modtager. Men i og med at blandt andet udgiften til førtidspension er højere, er tallet formentlig rimeligt retningsgivende for effekten på de enkelte kommuner i 2020.

Ud af de 52 kommuner er der imidlertid 21, som har så stort et overskud på beskæftigelsestilskuddet, at de samlet set er i plus. Dermed taber 31 kommuner samlet cirka 1 milliard kroner på de to ordninger.

Ud af de 31 kommuner er der 19, som taber både på refusionsomlægningen og på beskæftigelsestilskuddet. Deres samlede tab er cirka 600 millioner kroner.

Varde er en af de kommuner, som taber både på ordninger, og det vil i 2020 formentlig belaste kommunekassen med et træk på godt 21 millioner kroner, hvis man antager at tabet i 2022 på refusionerne og tabet på beskæftigelsestilskuddet i 2018 er retvisende for 2020.

Kommunaldirektør Mogens Pedersen oplyser, at tabene på de to områder er et alvorligt problem for Varde.

“Det er noget, som vi prøver at gøre politikerne på Christiansborg opmærksom på, når vi taler med dem,” siger han.

En fejl retter ikke en anden fejl

Hjørring taber ifølge udregningerne fra Finansieringsudvalget omkring ni millioner på den initiale tilpasning (med de førnævnte forbehold). Det tab opvejes dog af, at kommunen i 2018 havde en gevinst på beskæftigelsestilskuddet på cirka 17,4 millioner kroner.

Men borgmester Arne Boelt (S) afviser, at man kan regne på den måde.

“Endnu en fejl udligner ikke en anden fejl. Det understreger bare, at udligningssystemet reelt er brudt sammen. Det kalder på en grundlæggende reform og ikke bare lappeløsninger,” siger han.

“Vi har fra start af sagt, at alle fejl skal rettes – også dem, som vi eventuelt har tjent på. Finansieringsudvalget havde i deres oplæg til udligningsreform (fra foråret 2018, red.) da også indarbejdet en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til bloktilskud og fordeling gennem det almindelige udligningssystem. Derved ville det gå fra at være en gynge, som vi vinder på, til en karrusel som vi taber på.”

Arne Boelt fastholder derfor sit krav om en udligningsreform, som flytter penge ud til yderkommunerne.

“Målet med være, at vi får et retfærdigt udligningssystem – i stedet for et uigennemsigtigt tivoli hvor udkantskommunerne taber på både gynger og karruseller. Konsekvensen af de her fordelingsmæssige krumspring er jo lavere service i udkantskommunerne – og det kan mærkes i børnehaver, skoler og plejehjem,” siger han.