Analyse: Derfor tyder meget på, at kommunerne får mellem 1,4 og 1,8 mia. ved økonomiforhandling

Finansminister Nicolai Wammen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på vej til møde med KL. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Læs her, hvorfor meget peger på, at KL får et løft i kommunernes økonomi på mellem 1,4 og 1,8 milliarder kroner i økonomiforhandlingerne. Men kommunerne skal formentligt også finde et beløb via effektiviseringer.

Af Arne [email protected]

Det var ikke alene to nye ministre, som i dag indledte økonomiforhandlingerne med KL. Det var også en helt ny stil. Væk var den konfrontatoriske stil, som Claus Hjort (V) grundlagde, og som Kristian Jensen (V) delvist overtog.

Den var erstattet af en finansminister, som talte om en fælles udfordring med KL for at sikre velfærden og som afviste at komme med bastante krav.

Men bag facaden er der den traditionelle konflikt der stadig. Kommunerne vil have flere penge, ikke mindst fordi folketingspolitikerne fra især rød blok i valgkampen skabte massive forventninger om mere velfærd, som kommunerne nu oplever, at de hænger på.

Modsat er der en finansminister, som trods et klart politisk budskab om mere velfærd også skal have pengene til at stemme. Nicolai Wammen afviste igen og igen at fortælle, hvor stor en realvækst han vil tillade i de offentlige udgifter, men der er intet som tyder på, at det afviger afgørende fra de hidtidige udregninger.

For godt nok er de fire partier bag regeringen enige om at øge arveskatten og dermed få en god milliard i kassen, men finansministeren er også nødt til at se på finanseffekten af de samlede aftaler – altså at de ikke udløser så meget aktivitet i samfundet, at der opstår alvorlig mangel på arbejdskraft.

Modsat er den nye socialdemokratiske regering nødt til at vise vælgerne, at Danmark har fået en ny regering, som prioriterer velfærden.

De to hensyn giver et meget sikkert fingerpeg om, hvor forhandlingerne om en økonomiaftale ender.

Den absolut nedre grænse ligger omkring 1,4 milliard – ganske enkelt fordi den borgerlige regering sidste år indgik en aftale om 1,2 milliarder. Hvis den nye socialdemokratiske regering topper det med mindre end 200 millioner kroner, så vil det være meget svært at forklare vælgerne, at Danmark har fået en nye regering, som prioriterer velfærden markant højere.

Det vil ikke være risikofrit for regeringen at ende helt nede på 1,4 milliarder, fordi kommunerne formentligt skal bruge omkring 1,8 milliarder ekstra for at undgå generelle besparelser i kommunerne. Forklaringen er meget enkelt, at det demografiske træk formentligt ender omkring 1,1-1,2 milliarder og dertil kommer omkring 6-700 millioner kroner i stigende omkostninger til handicappede.

Men der er også grænser for, hvor langt finansministeren kan gå op. Årsagen er, at han formentligt ikke kan lade de offentlige udgifter stige med mere end fire-fem milliarder kroner. Hvis regionerne skal have eksempelvis 1,5 milliarder kroner, og kommunerne 1,8, så vil der kun være omkring 1,7 milliarder kroner til finanslovsforhandlingerne. Og det er formentligt nogenlunde minimum, hvis freden i rød blok skal bevares.

Så derfor tegner meget til, at kommunerne får en aftale på mellem 1,4 og 1,8 milliarder kroner.

Budgetloven driller

Men helt så enkelt er det ikke. Budgetlovens rammer for kommunernes forbrug er forlods skåret med 0,5 milliard kroner om året, og derfor vil en aftale formentligt komme til at indeholde en aftale om, at kommunerne får 0,5 milliarder kroner, som de selv skal finde gennem effektiviseringer. Alternativt skal regeringen ændre budgetloven, så den automatiske årlige nedskrivning forsvinder.