Indenrigsminister: Udligningsreform skal sikre velfærden i hele Danmark

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) satte i går for første gang ord på regeringens overordnede målsætning for en reform af den kommunale udligning. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Nej til store geografiske forskelle og “et stærkt velfærdssamfund alle steder i Danmark” er regeringens overordnede mål for en reform af udligningen. Læs de første udmeldinger om regeringens mål for udligningsreform her.

Af Arne Ullum, [email protected]

En kommende udligningsreform skal i den nye S-regerings optik primært sikre større lighed mellem kommunerne, så alle borgere i Danmark har adgang til “et stærkt velfærdssamfund.”

“Det er klart at ambitionen er, at vi skal have et udligningssystem der fungerer og jo også får kigget på, at Danmark er for lille til meget store forskelle,” lød det fra ministeren på et door step efter forhandlingerne om en økonomiaftale med kommunerne. “Det er klart, at diskussionen om de overordnede balancer og hvilken udligning det er vi skal have for at kunne have et stærkt velfærdssamfud alle steder i Danmark – det er det som ligger i udligningsreformen.”

Det er første gang, at den nye social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) sætter ord på regeringens overordnede målsætning for en reform af den kommunale udligning, som hvert år omfordeler cirka 18 milliarder kroner mellem rige og fattige kommuner.

Det nuværende udligningssystem har en indbygget effekt, som med de aktuelle indkomstforskelle i Danmark betyder, at skatten i kommunen med det laveste skattegrundlag, Langeland, vil være cirka fem procentpoint højere end skatten i kommunen med det højeste skattegrundlag, Rudersdal, hvis serviceniveauet er ensartet.

På et spørgsmål fra NB-Økonomi ønskede ministeren ikke at uddybe, om hendes udtalelser om “store forskelle” skal forstås sådan, at forskellen på de fem procentpoint er for stor.

“Når vi snakker udligningsreformen så handler det om rigtig mange komplicerede mekanismer, som jeg tror at der er meget få mennesker i det her land, der kan redegøre for i dybden.”

Læs også:
Udligningssystemet forstærker ulighed på grund af stigende indtægtsforskelle i kommunerne

Kriterier kommer også i fokus

Den udtalelse dækker formentligt over det  forhold, at mens skatteforskellen på fem procentpoint er en logisk konsekvens af selve opbygningen af udligningssystemet og de vedtagne udligningsgrader, så er selve opgørelsen af serviceniveauet resultatet af en lang række meget tekniske udregninger, som er et resultat af både analyser og politiske kompromisser.

Konkret opgør det nuværende en lang række data og formler til at beregne de udgifter, som en kommune skulle have, hvis den ud fra demografiske og sociale forhold skulle kunne opretholde et gennemsnitligt serviceniveau.

Den udregning har været under kraftig beskydning de seneste år ikke mindst qua en række analyser fra de seks østjyske kommuner i RimeligUdligning.nu samt en række udkantskommuner i et mere ad hoc samarbejde ofte ført an af de to socialdemokratiske borgmestre i Lolland og Hjørring.

Ministren uddybede ikke, om hun mener at opgørelsen af udgiftsbehovene i dag favoriserer de fattige eller de rige kommuner.

Vil ikke oplyse nærmere om tidsplanen

Ministeren pointerede, støttet af finansministeren, at udligning ikke er en del af økonomiforhandlingerne med KL.

“Uden at lægge mig fast på en endelig tidsplan, så skulle det gerne kunne lykkes at lave reform inden da,” sagde ministeren på et spørgsmål om hun kunne nå at lave en reform inden næste kommunevalg.

Der er blandt eksperter bred enighed om, at forhandlingerne om en udligningsreform skal i gang til efteråret, for at sikre af en aftale er på plads inden udgangen af marts 2020, så den nye udligning kan få effekt for udmeldingen af tilskud og udligning for 2021, som skal ske senest den 30. juni 2020.

Årsagen til at stort set alle med tilknytning til udligningen fremhæver den deadline er, at to kompensationsordninger for ændrede data for henholdsvis udgiften til ældre og udlændinges medbragte uddannelse på ialt 1,8 milliarder kroner om året udløber med udgangen af 2020.

Derudover er der en række andre forhold, som af tekniske årsager bliver mere og mere skævt, hvor hvert år der går. Det gælder blandt andet tilskuddet til kommuner med faldende befolkningstal, beskæftigelsestilskuddet og den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

21.8. 209 kl. 15.46 Afsnit om timingen af en udligningsreform er rettet, idet en gennemlytning af båndet fra pressemødet viser, at ministeren refererede tilbage til et spørgsmål om regeringen kunne nå at få vedtaget en udligningsreform inden kommunevalget.