Frygt for bøder til staten udløser ekstraordinære sparerunder i mange kommuner

Del artiklen:
Viborg Kommune er en af de kommuner, som kæmper med store budgetoverskridelser på budgettet i 2019. Økonomiudvalget skal i næste uge drøfte en ekstraordinær spareplan, som blandt andet vil udskyde genbesættelse af stillinger. (Foto: Scanpix)

Mange af landets kommuner er igang med at iværksætte ekstraordinære besparelser i 2019. Det sker, fordi kommunerne frygter, at en overskridelse af serviceloftet vil udløse store bøder fra staten.

Af Alexander Stangeby

En lang række kommuner i er øjeblikket igang med at gennemføre ekstraordinære sparerunder. I de hårdest ramte kommuner som Viborg arbejder man med at udskyde genbesættelse af stilinger, og i mange andre kommuner er administrationen igang med at finde tiltag, der kan rette op på et overforbrug i første halvår.

Situationens alvor understreges ifølge en række kommunaldirektører af, at der er alvorlig risiko for, at kommunerne for første gang siden vedtagelsen af budgetloven bliver ramt af budget-bøder fra staten for at overskride den såkaldte serviceramme.

NB-Økonomi har gennemgået kommunernes budgetopfølgninger, og billedet er meget klart. Samlet peger kommunernes prognoserne på en samlet overskridelse af servicerammen på op imod en milliard kroner, men budgetoverskridelserne bliver typisk overvurderet på det her tidspunkt.

KL advarer kommunerne

KL har ifølge flere kommuner udarbejdet en prognose, som forsøger at korrigere for, at overskridelsen overvurderes. I prognosen forudser KL en samlet overskridelse på en halv milliard kroner, hvis ikke kommunerne gennemfører ekstraordinære besparelser.

Det fik tirsdag i denne uge KL’s cheføkonom Morten Mandøe til at advare landets kommunaldirektører om, at kommunerne samlet står til at overskride servicerammen og dermed blive pålagt bøder af staten, oplyser flere, der deltog i et møde for alle kommunaldirektører.

Ifølge reglerne får kommunerne en bøde på en krone, hver gang de overskrider servicerammen med en krone. Kommunerne har dog samlet knap 100 millioner kroner i reserve, fordi de vedtagne budgetter lå lidt under servicerammen på godt 250 milliarder kroner. Men 100 millioner kroner svarer kun til cirka en million kroner i en gennemsnitskommune.

Kommune overvejer ansættelsesstop

En række kommuner har derfor iværksat ekstraordinære spareplaner.

I Viborg Kommune skal Økonomiudvalget den 28. august drøfte en række tiltag, der skal forsøge at forhindre en truende overskridelse af servicerammen med 43,7 millioner.

De foreslåede tiltag indebærer blandt andet udskydelse af besættelsen af ledige stillinger, indefrysning af opsparede midler i de kommunale institutioner og generel tilbageholdenhed.

I Svendborg truer en overskridelse på 34 millioner, og ifølge økonomichef Jens Otto Kromann, synes det umuligt at overholde servicerammen på trods af stram økonomistyring og forskellige handleplaner.

En række kommuner accepterer overskridelsen

En række andre kommuner som Aalborg og Lolland har foreløbigt valgt at acceptere overskridelsen.

Aalborg Kommune forventer at tage en overskridelse af kassen. Den ser pt. ud til at blive på 50 millioner kroner. Lolland Kommune forventer at finansiere en overskridelse af servicerammen på 30-40 millioner gennem besparelser på blandt andet beskæftigelsesområdet, der dog ligger udenfor servicerammen og dermed ikke kan redde kommunen fra sanktioner.

Ifølge Aalborgs vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen har kommunen valgt foreløbig at tage pengene af kassen men understreger, at “Aalborg vil bestræbe sig på at medvirke til, at kommunerne samlet set overholder servicerammen.”

I Lolland er den forventede overskridelse på 30-40 millioner kroner relativt større, fordi kommunen er markant mindre end Aalborg.

“Servicerammen har på Lolland ikke haft en særlig central placering, da vores budgetudfordring typisk har været at tilvejebringe en finansiering, der blot tillod at udfylde vores andel af servicerammen,” siger kommunaldirektør Thomas Knudsen. “Det er ikke min forventning at overskridelsen af servicerammen i sig selv vil udløse yderligere budgetstyringstiltag i 2019.”

Thomas Knudsen peger på, at kommunens udgiftssammensætning gør det særdeles vanskelig at lave en meningsfuld opbremsning på de 30-40 millioner kroner inden udgangen af 2019.

Derudover viser alle analyser ifølge Thomas Knudsen, at de fleste af Lolland kommunes serviceområder drives for færre midler end landsgennemsnittet, og at “yderligere reduktioner derfor både politisk, lovgivningsmæssigt og praktisk vil være problematisk.”

Små stramninger i de fleste kommuner

Kommunerne har ikke et fast format for deres budgetopfølgninger, og derfor skal tallene tages med det forbehold, at nogen traditionelt er mere konservative i deres estimater end andre. I 19 af de 98 kommuner har det ikke været muligt at finde budgetopfølgninger.

Blandt de resterende 79 viser tallene, at cirka to tredjedele af kommunerne lige nu forventer at overskride servicerammen, hvis ikke det lykkes at gennemføre ekstraordinære besparelser.

I de kommuner, som ikke har gennemført eller er på vej med deciderede spareplaner, er der mange, som gennemfører en blød opstramning.

Det gælder for eksempel Kerteminde, der ifølge en tidlig budgetopfølgning står til at overskride servicerammen med 15 millioner, hvis det ikke lykkes at spare.

Kertemindes økonomichef, Anna Lisa Kianzad, siger i en mail til NB Økonomi, at man benytter sig af flere midler for at reducere udviklingen i serviceudgifterne. Blandt andet har kommunen strammet reglerne for overførsler mellem årene, og der gives så vidt muligt kun tillægsbevillinger i forbindelse med de to årlige budgetopfølgninger for at holde et bedre overblik over udviklingen i serviceudgifterne.

Ifølge Anna Lisa Zianzad er årsagen bag overskridelsen på servicebudgettet, at der er demografiske udfordringer på ældreområdet, samtidig med, at der også er udfordringer på socialområdet.

Stevns Kommune er også en af dem, der ligger inde med en udfordret serviceramme, og her har man valgt at skrive et brev til den nye social- og indenrigsminister Astrid Krag, med overskriften ”Stevns har udsigt til en helt uholdbar økonomisk situation”.

I brevet fortæller kommunen, at serviceniveauet på de store områder, med undtagelse af dagpasningen, ligger langt under landsgennemsnittet og gennemsnittet i de kommuner, som de normalt sammenligner sig med. Derfor anser de det for helt nødvendigt, at der kommer en omlægning af dagens udligningsordning.

KL er netop nu igang med at udarbejde den anden af de normale tre budgetprognoser, og den ventes klar i løbet af nogle uger.