Investeringer i togtrafik slog alle rekorder i 2018

Investeringerne i togtrafikken er steget væsentligt siden 2006. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De faktiske tal viser, at Danmark i 2018 investerede et rekordstort beløb i jernbane, metro og DSB. Nu investerer vi syv gange mere i jernbanenettet og fem gange mere i DSB end i 2006, som var et markant lavpunkt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Danmark investerede et rekordstort beløb i jernbanetrafikken i 2018. Investeringerne i jernbanenettet og metroen er mere end syv gange større end ved lavpunktet i 2006, og investeringerne i DSB var i 2018 over fem gange større.

Tallene fra Danmarks Statistik giver et vigtigt perspektiv til debatten om den kollektive trafik. Graferne viser også, at investeringerne under de Venstre-ledede regeringer fra 2001 til 2010 var rekordlave, men også at investeringerne steg i 2011 og dermed inden Lars Løkke Rasmussen aflevere nøglerne til statsministeriet til Socialdemokraterne.