Kommentar: S puster til politikerleden med påstand om efterladte regninger for 3,5 mia.

Statsminister Mette Frederiksen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, politisk ordfører Jesper Petersen og gruppeformand Flemming Møller Mortensen under Socialdemokratiets pressemøde efter sommergruppemøde på Marienborg i Kongens Lyngby, torsdag den 29. august 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Socialdemokratiet puster til politikerleden, når partiet forsøger at bruge efterladte regninger som argument for, at partiet ikke kan indfri velfærdsløfterne så hurtigt som forventet. For vælgerne risikerer at gennemskue, at partiet godt kendte de ubetalte regninger inden valget, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Kommentar af chefredaktør Arne Ullum, [email protected]

Hovedtemaet for Socialdemokratiets pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde var tillid, og hvordan partiet vil arbejde for at styrke borgernes tillid til politikerne og velfærdssamfundet.

Partiet kunne have valgt, at se kritisk på sit eget forsøg, på at give ubetalte regninger fra den tidligere regering skylden for, at partiet næppe kan indfri de mange løfter om velfærd i valgkampen.

Socialdemokraterne forsøger angiveligt meget bevidst, at give vælgerne det indtryk, at de såkaldte ubetalte regninger for 3,5 milliarder er kommet som en stor overraskelse for finansminister Nicolai Wammen (S), da han satte sig i stolen i det hæderkronede Finansministerium.

Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen talte ligefrem om, at Venstre skulle være glade for, at der ikke findes et RKI-register for “politiske skyldnere”. RKI er et register for folk, som har snydt erhvervsdrivende blandt andet ved ikke at betale regninger for varer, som de har fået leveret.

S burde have kendt til at stort set alle de ubetalte regninger

Nu viser en systematisk gennemgang af materialet bag opgørelsen af de ubetalte regninger for 3,5 milliarder kroner, at Socialdemokratiet selv har været en aktiv del af forlig og aftaler, som er skyld i tæt på de tre milliarder af de samlede regning.

Og resten stammer fra offentligt kendte forlig og forhold, som Socialdemokratiets mange økonomer og akademikere på Christiansborg burde have fanget størstedelen af, da partiet fremlagde sin økonomiske plan i foråret.

Har politikerne være ignoranter eller uhæderlige?

Sagen er alvorlig for borgernes tillid til politikerne og vores demokrati. For vælgerne kan med groft sagt stille sig selv det spørgsmål, om Socialdemokraterne har været ignoranter eller uhæderlige?

Ignoranter, fordi partiet ikke gennemskuede, at de i en række forlig har været med til at udløse ekstraregningerne på tre milliarder, eller at de borgerlige partier havde indgået offentligt kendte forlig eller aftaler med udestående finansering.

De fleste vælgere ved godt, at Socialdemokratiets topfolk er ganske godt begavede, og dermed kan vælgerne med en vis ret ende på den anden mulighed, nemlig uhæderlige.

For det er det ord almindelige danskere bruger, når nogen lover guld og grønne skove for at få noget fra en anden person, (i dette tilfælde deres stemme) som det senere viser sig, at vedkommende udmærket vidste, at han eller hun aldrig kunne levere.

Socialdemokratiet kan med god ret sige, at de hverken var mere eller mindre uhæderlige end Venstre, som gav danskerne et løfte om at bruge 69 milliarder på velfærd uden lige at fortælle, at en stor del af beløbet allerede var brugt.

Men det ændrer jo ikke på, at hundredetusindvis af vælgere bliver dybt skuffede, når de i de kommende måneder må sande, at de mange løfter om et markant løft af velfærden ikke bliver indfriet.

Prøv bare at sammenligne valgkampens løfter om øget velfærd, flere varme hænder til hver patient og så markant bedre arbejdsvilkår for de ansatte, at sygeplejersker og pædagoger ville gå op i tid og vende tilbage til det offentlige arbejdsmarked.

Mette Frederiksen var på pressemødet i går meget præcis med at nedtone de mange velfærdsløfter til et løfte om, at regeringen vil sikre stigende bevillinger i takt med det stigende antal børn og ældre. Det betyder uændret og ikke bedre velfærd for den enkelte – og de offentlige ansatte vil have præcis lige så travlt, som før de mange løfter i valgkampen.

Den eneste sikre effekt af det her bliver, at de mange som stemte på Socialdemokratierne og Venstre på grund af velfærdsløfterne vil miste endnu en lille bid af tilliden til politikerne.

Og så hjælper flotte ord på pressemøder ikke meget – de fleste danskere ser sig omkring i børnehaven, i skolen, på plejehjemmet eller hospitalerne – og så afgør de, om politikerne har indfriet deres løfte om bedre velfærd.