Lars Larsens død kan give Silkeborg kæmpegevinst – men alle andre kommuner skal betale.

Del artiklen:
Flagene er på halv stang ved Silkeborg Rådhus , mandag 19. august 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Silkeborg kommune kan tjene et milliardbeløb i arveafgift efter Lars Larsen. Men resten af landets kommuner kommer til at betale alle pengene, fordi staten samlet set reducerer kommunernes tilskud med arveafgiften. 

Af Arne Ullum, [email protected], og Uffe Gardel, [email protected]

Jysk-grundlæggeren Lars Larsens død kan udløse en meget stor engangsgevinst til Silkeborg Kommune, men resten af landets kommuner kan komme til at betale hele gevinsten, krone for krone.

Sådan er reglerne for styringen af landets kommuners økonomi nemlig.

Boet efter Lars Larsen er oplyst til at være omkring 35 milliarder kroner, men det er ukendt hvor stor en arveafgift, som boet står til at betale. Den generelle afgift er 15 procent, mens arv i form af familievirksomheder slipper billigere.

Et kvalificeret gæt er, at arveafgiften ender i et niveau mellem to og fire milliarder kroner, og dermed vil Silkeborg potentielt stå til at modtage mellem cirka 650 millioner og 1,3 milliarder kroner.

Den endelige boafgift kan blive større eller mindre. Er der arvinger uden for den nærmeste familie, er boafgiften ikke 15 procent, men 36,25 procent. Omvendt skal enken efter Lars Larsen, Kristine Brunsborg, slet ikke betale boafgift af sin del af arven.

Under alle omstændigheder kan boafgiften komme til at svare til en betydelig del af et normalt års skatteindtægter i kommunen; for 2019 budgetterer Silkeborg med at få 4,5 milliarder kroner i skat.

De andre skal betale

Men i resten af landets kommuner vil man få svært ved at glæde sig på Silkeborgs vegne. De øvrige 97 kommuner i landet kommer nemlig til at betale for gevinsten. Der er således en række borgmestre landet over, som vil skulle forklare deres borgere, at de må skære ned på den offentlige service, fordi Lars Larsen er død.

Hvis Silkeborg indkasserer en milliard kroner, så vil resten af kommunerne miste cirka 175 kroner i statstilskud pr. borger svarende til cirka 10 millioner i en gennemsnitskommune.

Forklaringen er, at beregningen af statens tilskud til kommunerne betyder, at når kommunerne samet får en indtægt eks. fra boafgift, så reduceres statens tilskud til kommunerne under et tilsvarende på grund af det såkaldte balancetilskud.

Tilskudssystemet ser på den samlede kommunale økonomi,  som den ser ud på grundlag af den årlige økonomiaftale mellem regering og kommuner, og her interesserer man sig grundlæggende ikke for de enkelte kommuners situation.

Er konjunkturerne generelt dårlige, så kommunernes skatteindtægter svigter i forhold til det forventede, vil de under ét blive kompenseret via et større balancetilskud. Og er der omvendt højkonjunktur, blive balancetilskuddet sat ned.

Men hvis nu afvigelsen i kommunernes samlede skatteindtægt ikke skyldes konjunkturer, men at en enkelt kommune har fået en meget stor appelsin i sin turban i form af en stor boafgift, så regulerer systemet alligevel kommunernes balancetilskud under ét. Og så får man den effekt, der kan komme nu: Landets øvrige 97 kommuner kommer til at aflevere de penge, som Silkeborg tjener i arveafgift.

I udligningssystemet sker der ingenting; Silkeborg kommer ikke på nogen måde til at betale for ekstraindtægten. Boafgifter indgår nemlig slet ikke i udligningssystemet.

Kort tidsfrist

Landets øvrige kommuner kan kun håbe på, at Silkeborg alligevel ender med at gå glip af pengene på grund af dødboskattelovens stramme tidsfrister.

Ifølge lovens paragraf 92 afregnes kommunens andel af boafgiften nemlig på grundlag af de oplysninger, som foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret, altså i dette tilfælde 1. maj 2021.

Er bobehandlingen og Skattestyrelsens behandling af boet ikke afsluttet inden da, går kommunen simpelthen glip af pengene, som i stedet alle går i statskassen, og dermed vil de ikke påvirke kommunernes tilskud fra staten.

Reglen betyder naturligvis, at jo senere på året, et dødsfald sker, jo kortere tid er der til bobehandlingen.

Da Mærsk Mc-Kinney Møller døde i juli 2013, endte Gentofte kommune med at gå glip af boafgift netop på grund af denne regel, og Lars Larsen døde endnu senere på året, nemlig 19. august.