Så er det afgjort: Gentofte og Frederiksberg får udligningstilskud tiltænkt fattige kommuner

Del artiklen:
Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2018
Efter måneders strid står det klart, at Frederiksberg og Gentofte i 2020 får støtte fra en særlig pulje i udligningssystemet for faldende folketal, som normalt skal hjælpe fattige kommuner. Støtten til de to velhavende hovedstadskommuner koster 13 udkantskommuner ialt cirka 270 millioner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Social- og Indenrigsministeriet har ifølge en meddelelse fra ministeriet afgjort, at to af landets rigeste kommuner, Frederiksberg og Gentofte, skal have støtte efter en særlig pulje, der oprindeligt primært var tænkt til fattige kommuner, som lider under stor fraflytning.

Ministeriet kunne teoretisk set have underkendt de to kommuners folketal, fordi faldet i folketallet angiveligt er et resultat af en ekstraordinær oprydning, men det ville have været et meget usædvanligt skridt.

Frederiksberg Kommune står til at modtage cirka 117 millioner kroner i ekstra udligning, efter at kommunen får andel i udligningen for faldende folketal, mens Gentofte står til at modtage 68 millioner kroner. Derudover står to andre hovedstadskommuner på Vestegnen – Ballerup og Brøndby – til at modtage henholdsvis 28 og 23 millioner kroner.

Gentofte og Frederiksberg er kommet ind i ordningen, fordi de efter en oprydning i deres CPR-registre har fundet så mange udlændinge, som ikke længere bor i kommunerne, at de i 2018 havde et fald i folketallet, som berettiger dem til at få udligning efter de særlige regler for kommuner med faldende folketal.

Det har vakt store protester hos en række borgmestre i udkantskommuner, som skal aflevere pengene til de to velhavende hovedstadskommuner. Helt præcist kommer 13 provinskommuner til at tabe omkring 270 millioner kroner.

Umiddelbart kan det virke påfaldende, at provinskommunerne taber mere på grund af de to kommuners entre i systemet, end de to kommuner vinder. Det skyldes, at hovedstadskommuner kun får 61 procent af det beregnede udgiftsbehov på grund af det faldende folketal indregnet i deres udligning, mens udkantskommunerne får indregnet 93 procent.

Politisk strid om de to kommuner

Tilskuddet til kommuner med faldende folketal er normalt blevet opfattet som et tilskud til udkantskommuner, der led under faldende folketal. Det skabte derfor voldsomme protester fra blandt andet borgmestrene på Bornholm og Lolland, at to af landets rigeste kommuner kunne få adgang til støtten, blot fordi de havde ryddet op i deres folkeregistre.

Netop nu ligger der et spørgsmål fra Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som skal svare på, om “ministeren [er] enig med ministerens to partifæller borgmestrene i henholdsvis Bornholms og Lollands Kommune Winni Grosbøll og Holger Schou Rasmussen, i, at Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune ikke bør have del i tilbagegangskriteriet,… og vil ministeren tage initiativ til at ændre det, og vil det i givet fald være i form af en løsning, som hjælper kommunerne allerede til næste år?”

Anni Matthiesen vil ikke udtale sig om, hvorvidt det er rimeligt eller ej, at Gentofte og Frederiksberg får pengene for faldende folketal, men siger til NB-Økonomi:

“Der er jo rigtig mange ting, man bør rette op på og ændre i udligningssystemet. Derfor håber jeg også, at regeringen meget hurtigt kommer med et udspil til forhandling, så man kommer til at se på tingene i en helhed.”

Det hører dog med til historien, at eksempelvis Hjørring i år øger sit tilskud fra puljen med godt 39 millioner, fordi kommunen også har ryddet op i sit folkeregister. Hvis ikke Gentofte og Frederiksberg havde foretaget en tilsvarende oprydning, så ville Hjørring have fået omkring 60 millioner kroner ekstra på grund af kommunens oprydning i CPR-registeret.

Derudover hører det også med i billedet, at Gentofte og Frederiksberg mister et mindre millionbeløb i den normale aldersbestemte udligning, fordi kommunen nu har færre borgere, som udløser tilskud.