KL-formand: Regeringen vil tvinge kommunerne til at spare på velfærd i 2020

KL's topfolk er på vej til økonomiforhandlinger i Finansministeriet efter de havde drøftet deres utilfredshed med regeringens udspil med KL's bestyrelse. (Foto: Arne Ullum/NB-Medier)

Den socialdemokratiske regering vil tvinge kommunerne til at spare på velfærden i 2020. Det siger KL-formand Jacob Bundsgaard, efter regeringen onsdag aften fastholdt et udspil i økonomiforhandlingerne, som ifølge KL vil udløse besparelser  – stik imod Socialdemokratiets valgløfter.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen lagde onsdag aften et forslag på bordet i forhandlingerne om en økonomiaftale for kommunerne, som ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard vil medføre væsentlige besparelser på kommunernes budgetter og dermed fortsatte nedskæringer i velfærden.

“Hvis vi forestiller os, at vi lukkede på det niveau, vi er på i forhandlingerne nu, så ville kommunerne skulle ud og lave besparelser på budgetterne for 2020. Der er ikke nogen sammenhæng mellem det, man har sagt i valgkampen, og i øvrigt også efterfølgende, og det, der ligger på bordet på nuværende tidspunkt,” sagde Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi, da han i formiddags var på vej til nye forhandlinger med regeringen, efter at han i morges drøftede regeringens udspil fra et møde i går aftes med KL’s bestyrelse.

Regeringen og kommunerne er ifølge KL-formanden enige om, at kommunerne skal have en milliard kroner ekstra for at finansiere udgiften til de ekstra børn og ældre – det såkaldte demografiske træk.

Uenigheden fokuserer derfor på, om kommunerne skal have cirka 600 millioner kroner til at dække stigende udgifter til handicappede – det såkaldte specialiserede område, 200 millioner kroner til opgaver, som ifølge kommunerne flyttes fra regionerne til kommunerne, samt et ukendt beløb til blandt andet øgede udgifter til elever, som ikke kan gå i folkeskolen, men i stedet går på en specialskole.

“Der er en række faktorer, der presser vores økonomi – der bliver bare flere og flere i de her grupper, som presser os,” siger Jacob Bundsgaard.

Vil med glæde acceptere aftale på niveau med regionernes

Regeringen indgik onsdag en aftale med Danske Regioner, som samlet giver en realvækst i regionerne på cirka 1,25 procent.

“Det vil jeg godt nøjes med,” siger Jacob Bundsgaard med en latter, der indikerer, at regeringens udspil til kommunerne er meget langt fra en realvækst i den størrelsesorden. På spørgsmålet om KL-formanden frygter, at regeringen dermed har brugt pengene, og kommunerne derfor reelt kommer til at betale for regionernes aftale, siger KL-formanden:

“Det kan jeg jo ikke vide, men det er klart at man kan kun bruge pengene engang. Men vores billede af råderummet i dansk økonomi er, at hvis man har viljen til at prioritere det, så er der også midler til at sikre, at kommunerne kan levere en fornuftig kvalitet.”

Ingen udsigt til øgede kommuneskatter

Især borgerlige iagttagere har udtrykt frygt for, at regeringen ville give kommunerne lov til at hæve skatterne for derigennem at skaffe flere penge til den offentlige sektor, uden at Folketinget blev direkte indblandet.

Men det er der ikke meget, som tyder på.

“Grundlæggende ønsker vi så frie rammer som muligt, også når det drejer sig om skat. Men tror jeg ikke på menuen,” siger Jacob Bundsgaard om mulighederne for at løse budgetproblemerne ved at øge skatterne.

Der har tidligere været en mindre ramme til kommuner, som gerne ville hæve skatten, men så længe regeringen ikke samtidig hæver servicerammen – altså den mængde penge kommunerne må bruge – så løser det grundlæggende ikke noget problem for kommunerne set under ét.

Stor afstand på anlægsrammen

Kommunerne har i 2018 brugt næsten to milliarder kroner mere, end de måtte på anlæg, men der er angiveligt ingen udsigt til, at regeringen vil give kommunerne et væsentligt løft ud over de 17,8 milliarder kroner, som de i 2019 må bruge anlæg.

Overskridelsen i 2018-regnskabet fik den daværende finansminister Kristian Jensen (V) til at kræve sanktioner mod kommunerne, hvis de overskrider anlægsrammen i det endelige regnskab. Men det krav er KL ifølge flere kilder ikke blevet mødt med ved forhandlingerne.

Til gengæld har den nye socialdemokratiske finansminister arvet sin forgængers krav om reduktion af kommunernes kassebeholdning, og regeringen vil derfor fjerne eller reducere kommunernes såkaldte finanseringstilskud. Det er 3,5 milliarder kroner, som kommunerne får til at styrke deres kassebeholdning, men en række kommuner har de seneste år brugt dem til driften, og dermed vil en reduktion medføre besparelser i en række kommuner med en slunken kommunekasse.