Kommuneaftale sikrer uændret velfærd – men ingen penge til velfærdsløft

Næstformand hos KL, Martin Damm, formand KL, Jacob Bundsgaard, finansminister Nicolai Wammen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Firkløveret er på vej til pressemøde med præsentation af regeringens og KLs aftale om kommunernes økonomi for 2020 i Finansministeriet. Foto: Niels Christian Vilmann / Scanpix 2019

Kommuneaftalen sikrer reelt kommunerne 1,7 milliarder kroner til ekstra velfærd, men det dækker alene udgifterne til flere børn og ældre og det specialiserede område. Dermed er det slut med otte års nedskæringer, men der ingen penge til at dække valgkampens løfter om bedre velfærd.

Af Arne [email protected]

Kommunernes serviceramme bliver reelt løftet med 1,7 milliarder kroner i 2020, og dermed er det ifølge KL’s forhandlere muligt at sikre uændret velfærd i kommunerne i 2020.

“Hvis man maler med den brede pensel, så er det, vi har aftalt, at vi kommer væk fra at stadig flere skal dele det samme. Nu har vi fået penge til, at vi i 2020 kan levere det til danskerne, som de har kunnet få i år. Hvis man modtager hjemmehjælp, er det jo ikke rart at få at vide, at man modtager mindre hjemmehjælp, fordi der er kommet flere ældre,” siger KL’s næstformand, Martin Damm (V).

Dermed er der ikke penge til et løft af velfærden, som danskerne blev lovet af også Socialdemokratiet i valgkampen.

Finasminister Nicolai Wammen (S) modsagde ikke KL’s udlægning af aftalen, men forsøgte på pressemødet at redifinere Socialdemokratiets valgløfter.

“Det, vi har sagt både i valgkampen og senere, er, at vi vil sætte velfærd først. At vi vil satse på at lave en ny retning, hvor vi blandt andet siger til danskerne, at når der kommer flere børn og ældre, så koster det nogle penge, hvis vi skal have ordentlig pleje, omsorg og uddannelse. Og det er en opgave, som vi tager på os med den her aftale,” siger han.

Ministeren gentog igen og igen, at aftalen giver mulighed for, at der ansættes flere i kommunerne, men gled af på spørgsmålet om det også betyder mindre stress for medarbejderne, fordi arbejdspresset stiger.

Michael Ziegler undlod at stemme for aftale på grund af løftebrud

Helt usædvanligt har et medlem fra et af de gamle partier undladt at stemme for en kommuneaftale i KL’s bestyrelse. Det er Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), der i formiddags på Twitter meddelte, at “borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster 3 mia. kr. Men regeringen vil kun give 1,7 mia.”

 

Velfærdsløft kan komme i finansloven

KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), har under forhandlingerne presset regeringen meget hårdt på spørgsmålet om klar kommunikation i forhold til, hvor meget velfærd aftalen rækker til.

Jacob Bundsgaard valgte diplomatisk at overlade det til regeringen at forholde sig til, om aftalen indfrier Socialdemokratiets valgløfter, men slog klart fast, at den her aftale alene sikrer uændret velfærd, og at et eventuelt løft i velfærden skal komme i finansloven.

“Man kan godt have forventning om, at der kommer penge på finansloven. Hvis man indfører mindstenormeringer, så kan man godt forvente, at der kommer penge med,” siger Jacob Bundsgaard.

Det er normalt, at en regering forsøger at lave en billig kommuneaftale i det første år efter et valg, fordi det dermed sikrer råderum til at give ekstra bevillinger i de sidste år op til et folketingsvalg.

Finansminister Nicolai Wammen gav de såkaldte ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner skylden for, at det er stramt i 2020, men han lovede flere penge senere.

“Det her er det første, men også et meget vigtigt skridt i retning af at passe bedre på vores velfærd end den regering, som sad før os. Men jeg er også nødt til at sige, at vi ikke på et år kan rette op på alle de ting, som gik i den forkerte retning i den regering, som sad før os,” siger finansministeren.

Martin Damm: Husk, det er kommunerne set under et

Martin Damm, som udover at være næstformand i KL også er borgmester i Kalundborg, pointerede, at meldingen om uændret velfærd gælder for kommunerne under et, og at der kan være lokale forhold, som enten giver bedre eller dårligere muligheder.