Kommuner får 7,4 milliarder i ekstra finansiering

Det lykkedes det KL's forhandlere ikke alene at beholde 3,5 milliarder, men også reelt at få 1,9 milliarder ekstra i aftalen med regeringen. På billedet ses KL-næstformand Martin Damm (V). Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix)

Kommunerne får et rekordstort tilskud til deres kassebeholdninger i 2019. Ud over det almindelige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner får de også 1,8 milliarder fra kompensation for ændrede data i udligningen og 1,9 milliarder fra manglende midtvejsregulering.

Af Arne Ullum, [email protected]

De danske kommunekasser får et kraftigt løft i 2020. Selvom regeringen krævede reduktion i det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, så lykkedes det KL’s forhandlere ikke alene at beholde de 3,5 milliarder, men også reelt at få 1,9 milliarder ekstra.

De penge kommer fra en aftale om, at kommunerne ikke skal betale cirka 1,9 milliarder kroner tilbage, som de har fået for meget, fordi pris- og lønstigningerne i sidste års aftale var sat for højt.

Egentligt skulle kommunerne betale de penge tilbage til staten, men som led i aftalen sker det ikke i år, og dermed får kommunerne lov til at lægge dem i kommunekassen.

Aftalen ændrer ikke på, at servicerammen for 2019 bliver skåret med den del af de 1,9 milliarder, som vedrører servicerammen. Dermed vil aftalen ikke lette på det pres, som kommunerne pt. er under for at gennemføre kortsigtede besparelser for at sikre, at de samlet set overholder servicerammen.

Men de ekstra penge betyder groft sagt, at kommunerne kan vælge at bruge en del af de ekstra 1,9 milliarder kroner til at betale den sanktion, som bliver udløst, hvis de overskrider servicerammen for 2019.

“Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at overskride servicerammen for 2019, men skulle det ske, at vi eksempelvis overskrider med en halv milliard, så har vi nu 1,9 milliarder til at betale sanktionen med,” siger KL’s næstformand, Martin Damm (V).

Ændret serviceramme er en svær procedure

Han forklarer, at KL opgav at få ændret servicerammen for 2019, fordi det er en meget svær procedure, som kræver, at sagen tages op i Det Økonomiske Råd.

Ud over de 5,6 milliarder kroner fra finansieringstilskuddet og den manglende midtvejsregulering, så får kommunerne også i 2020 samlet 2,8 milliarder kroner i ekstra finansiering, som kompensation for ændrede data i den kommunale udligning.

Det er en rekordstor ekstra finansiering – altså penge, som kommunerne får i kassen, men som de ikke må bruge. Umiddelbart vil pengene derfor ende som ekstra kassebeholdning, men det skal man ifølge aftale forsøge at undgå.

“For at understøtte aftaleoverholdelse og en sund økonomisk styring vil parterne i fællesskab arbejde for at nedbringe kommunernes høje likviditet. Dette kan bl.a. gøres ved afvikling af den kommunale gæld,” hedder det i aftalen.

Det er ikke unormalt, at kommunerne får lov til at beholde finanseringen for den del af midtvejsreguleringen, som vedrører serviceudgifterne, men det er usædvanligt, at man også får lov til at beholde finansieringen for de lavere udgifter på overførselsindkomster.