Regeringen lover kommunalpolitikere udspil om udligning inden nytår

Statsminister Mette Frederiksen har ifølge flere kilder lovet de socialdemokratiske borgmestre og gruppeformænd, at regeirngen spiller ud med et forslag til en udligningsreform inden nytår. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Statsministeren har lovet de socialdemokratiske gruppeformænd og borgmestre, at regeringen spiller ud med et forslag til ny udligningsreform inden nytår. Social- og indenrigsministeren giver i et svar til Folketinget en klar retning for regeringens ønsker til en udligningsreform.

Af Arne Ullum, [email protected]

Statsminister Mette Frederiksen har på et møde med Socialdemokratiets borgmestre og kommunale gruppeformænd lovet, at regeringen vil komme med et udspil til en udligningsreform inden nytår og umiddelbart efter nytår indlede forhandlinger med Folketingets partier.

Løftet kom ifølge flere kilder på et møde med borgmestrene og gruppeformændene på Marienborg i slutningen af august. Timingen passer med, at forhandlingerne kan være afslutttet senest i slutningen af spril, så de nye regler kan gælde for den kommunale udligning i 2021.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) ville fredag ikke kommentere, hvor regeringen kommer med et udspil, men giver i et svar til Folketinget en klar retning for regeringens arbejde.

“For mig og regeringen er det helt afgørende at gøre op med den øgede centralisering, der tog fart med kommunalreformen fra 2007, og som har været med til at trække Danmark skævt. Hvis vi skal lykkes med at vende den udvikling, er det helt afgørende, at der er råd til en ordentlig velfærd i alle dele af landet. Og her er et velfungerende udligningssystem en helt grundlæggende del af løsningen,” skriver hun.

Ifølge ministeren ser regeringen det  “som en bunden opgave at lave en udligningsreform, så vi sikrer, at der er råd til en ordentlig velfærd i alle dele af landet.”

Regeringen kan skaffe flere penge til de fattige på tre måder

Mens svaret giver en meget klar indikation af, at regeringen vil hjælpe de økonomisk mest udsatte kommuner, så siger det ikke nogen indikation om, hvem der skal betale de ekstra penge til de fattigste kommuner.

Teoretisk set kan regeringen skaffe pengene fra tre sider:

  • Regeringen kan tillade at de fattige kommuner hæver skatten yderligere. I det nuværende udligningssystem er der indbygget, at kommunerne med de laveste skattepligtige indkomster vil have en kommuneskatteprocent, som er godt fem procentpoint større end kommunen med de højeste indkomster. De fem skattepoint svarer til, at en LO-familie på Langeland betaler 24 procent mere i kommuneskat end en tilsvarende familie i Rudersdal.

    NB-Økonomi spurgte fredag social- og indenrigsministeren, om regeringens holdning til denne ulighed, men det ønskede ministeren ikke at svare på, inden regeringen kommer med et udspil.
  • Pengene kan komme fra de øvrige kommuner, enten ved at ændre kriterierne i udligningen eller ved at ændre udligningsgraden mellem rige og fattige kommuner.
  • Staten kan skyde flere penge ind i systemet. Socialdemokratiet har tidligere talt varmt for, at man simpelthen skulle skyde et ekstra beløb ind i systemet svarende til det, man ønskede at give de økonomisk udfordrede kommuner.
    Men det er ikke så nemt, som det lyder, fordi kommunerne i 2020 får cirka 5,8 milliarder kroner i ekstra finansiering for at kompensere for mangler i udligningssystemet. Der er bred enighed blandt økonomer om, at det er uholdbart, at kommunerne får så mange penge i overfinansiering, fordi pengene på den lange bane medfører evigt stigende kassebeholdninger i kommunerne set under ét.
    Det giver den udfordring, at kommunerne på et tidspunkt kan vælge at bruge nogle af pengene i strid med budgetloven, og bruge en anden del af pengene til at betale de bøder, som de i givet fald vil blive pålagt af staten.
    Populært sagt frygter man, at kommunerne begynder at opføre sig som de bilister, der blot ser stort på parkeringsafgifter og bøder, fordi de har råd til at betale dem.
    Med andre ord kan regeringen blive nødt til at skære i det samlede beløb for at demontere risikoen for kommunalt overforbrug, og så skal der tages endnu flere penge fra de rige kommuner, hvis de fattige kommuner skal have flere.