Michael Ziegler: Derfor kunne jeg ikke støtte aftalen

Del artiklen:
Michael Ziegler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nedskæringer bliver den uundgåelige konsekvens af kommuneaftalen, fastholder Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K). Hans udgiftsskøn er snarere for lavt end for højt, siger han efter en rundspørge blandt konservativt ledede kommuner.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Det er en af de helt tunge skikkelser i dansk kommunalpolitik, som i forbindelse med kommuneaftalen 2020 siger fra. Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup siden 2006, medlem af KL’s bestyrelse og overenskomstforhandler for kommunerne, vakte i sidste uge opmærksomhed ved i et tweet at lægge afstand til aftalen mellem regeringen og kommunerne.

”Jeg har siddet i KLs bestyrelse i 10 år, og har for første gang IKKE kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme,” skrev han.

”Borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster 3 mia kr. Men regeringen vil kun give 1,7 mia.”

”De tre milliarder er en relativt ædruelig opgørelse,” sige Michael Ziegler til NB-Økonomi, som har bedt ham om at uddybe sit synspunkt.

”Der er ikke tale om eksakt videnskab, og tallet kan derfor diskuteres, men det stammer fra, hvad der er nævnt i KL for, hvad uændret service vil kræve. Jeg har ikke et KL-papir, hvoraf tallet fremgår – og havde jeg det, måtte jeg selvfølgelig ikke udlevere det – men det er min sammentælling af, hvad der er sagt om, hvad der egentlig skal til for at dække udgiftsstigninger som følge af demografi, det specialiserede socialområde og opgaveglidningen på sundhedsområdet.”

Demografi er det nemmeste af disse tre punkter; alle er ifølge Michael Ziegler enige om, at det koster en milliard kroner ekstra om året. Dermed er der i hans udgiftsprognose plads til, at det specialiserede socialområde kan vokse med på til to milliarder kroner om året.

Bekymrende tal

Men det tal er snarere for lavt end for højt; udgiftsstigningen kan sagtens blive endnu voldsommere, og dermed presset på velfærden endnu større, mener Michael Ziegler.

”Det helt store problem er jo væksten i det specialiserede område, og her har jeg parallelt med forhandlingerne med regeringen søgt at finde ud af, hvad de rigtige tal for den forventede udgiftsstigning er. KL’s egen opgørelse var noget med at se på, hvad merforbruget har været tidligere, og så forlænge det ind i 2020. Men det tror jeg er for forsigtigt et bud på, hvad der vil ske.”

Michael Ziegler har talt med sine kolleger i seks ud af otte konservativt ledede kommuner – Gentofte, Helsingør, Høje-Taastrup, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Sorø – og fik deres tal for det specialiserede børne- og voksenområde. Resultatet bekymrede ham.

”Bare disse seks kommuner har en udgiftsvækst fra 2019 til 2020 på 215 millioner kroner. Ganger man det op med deres andel af befolkningen, så får man et rundt tal, et groft estimat – og så havner man på en udgiftsvækst på fire milliarder kroner alene på det specialiserede område. Så meget tyder faktisk på, at mit tal – de tre milliarder – er sat for lavt,” siger han.

”Og jeg har ikke bare fundet de seks værst stillede kommuner her. Det er mange steder, man ser denne udvikling. Når vi har repræsentantskabsmøde eller økonomiforhandlinger, så er dét, der fylder i diskussionerne, det specialiserede socialområde,” siger Ziegler.

Hvem der har ret, kan man først gøre op, når kommunernes regnskab for 2020 foreligger.

”Til den tid vil man kunne se, om jeg fik ret i, at udgifterne på dette område voksede mere, end vi troede, og om pengene er hentet på andre områder,” siger Ziegler.

Vi kan ikke klare ti år til på den måde

”Konsekvensen af den aftale bliver, at vi ikke kan holde serviceniveauet. Der bliver ikke tale om noget løft i velfærden – i hvert fald ikke som konsekvens af denne aftale. Der vil rundt omkring i landet blive skåret på skolerne og ældreområdet og givetvis også på det specialiserede område, hvis man får lov for Ankestyrelsen. Vi skal jo samlet set holde os inden for den serviceramme, der er aftalt.

Det er mit motiv for at undlade at stemme.”

Michael Ziegler har i sine mange år i KL’s bestyrelse været med til at stemme for økonomiaftaler, som var strammere end den aktuelle aftale. Men da var situationen en anden, mener han.

”Efter finanskrisen var der aftaler, hvor vi decideret mistede penge, man da var der heller ikke skabt forventninger hos borgerne! Der skal jo være sammenhæng mellem ord og tal, der skal være en overensstemmelse mellem de forventninger, man skaber hos borgerne og de tal, der står i en økonomiaftale.”

Michael Ziegler mener, at især væksten på det specialiserede socialområde er ved at udgøre et uholdbart problem for mange kommuner.

”Vi i Høje-Taastrup er nok en af de kommuner, som har været ramt af denne tendens igennem flere år. Vi har over de sidste to år oplevet en samlet udgiftsvækst på dette område på 250 millioner kroner, og den er primært blevet dækket ved at tage fra andre områder. Jeg siger stilfærdigt, at jeg ikke kan tage ti år mere på dén måde – det går ikke.”

Michael Ziegler understreger, at hans kritik ikke er nogen kritik af KL’s ledelse.

”Fra min side er der ingen kritik af hverken Jacob Bundsgaard eller Martin Damm (KL’s formand og næstformand, red.). De er fremragende forhandlere, som har gjort et fremragende stykke arbejde, som har indgået den bedst opnåelige aftale – det er jeg ikke i tvivl om. Vi er bare endt et sted, hvor jeg må sige fra.”

I Debatten på DR2 i aften kl. 20.00 tager en række politikere temperaturen på velfærdsstaten efter økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Blandt deltagerne er blandt andre social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K), borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen (S) og chefredaktør Arne Ullum, NB-Økonomi.