Minister: Udligningsreform næste store opgave efter finansloven

Del artiklen:
Social - og indenrigsminister Astrid Krag (S) bliver lidt mere præcis om, hvornår forhandlingerne om en reform af det kommunale udligningssystem går igang. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
En reform af den kommunale udligning bliver ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag “en af de næste store opgaver efter finansloven”. Og det er en bunden opgave, skrive hun i et svar til Folketinget.

Social- og indenrigsministeren er stadig hemmelighedsfuld om præcis, hvornår regeringen går i gang med at forhandle den store og komplicerede reform af den kommunale udligning.

Men ministeren kommer stadig tættere på at bekræfte, at forhandlingerne vil blive indledt omkring nytår, som de socialdemokratiske borgmestre ifølge flere kilder er blevet stillet i udsigt af statsminister Mette Frederiksen.

I et svar til Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen er tidligere udsagn om “inden kommunevalget” nu snævret en del ind.

“Regeringen ser det derfor som en bunden opgave at lave en udligningsreform.
Regeringen har netop indgået aftale med KL om de økonomiske rammer for kommunerne for 2020, så kommunerne kan fastlægge budgetterne for 2020. Herefter skal en
finanslov for 2020 på plads. En af de næste store opgaver bliver at løse udfordringerne
i udligningssystemet,” hedder det i svaret.

Men der stadig stort spillerum med formuleringen “en af de næste store opgaver”.

aum