Udgifter til det specialiserede børneområde er steget med ti procent på Sjælland

Del artiklen:
På fire år er udgifterne til sociale foranstaltninger for børn og unge i kommunerne i Region Sjælland steget med 10 procent. Stigningen dækker dels over, at flere børn og unge modtog en social foranstaltning i perioden – og dels over, at udgifterne til det enkelte barn eller unge, der modtager en foranstaltning, er steget. Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
De 17 kommuner i Region Sjælland har i gennemsnit haft en stigning i udgifterne på det specialiserede børne- og ungeområde fra 2014 til 2018 på 10 procent. Flere modtager sociale foranstaltninger, ligesom udgifterne for den enkelte modtager er steget.

Af Jørn Sørensen, NB-Medier.

Over en fireårig periode fra 2014 til 2018 har kommunerne i Region Sjælland oplevet, at udgifter for 0-22 årige, der modtager sociale foranstaltninger, er steget med syv procent mere end landsgennemsnittet, der ligger på en treprocents-stigning i samme periode.

Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget for Styregruppen for Rammeaftale Sjælland.

Stigningen i udgifterne dækker dels over, at flere børn og unge modtog en social foranstaltning i perioden – og dels over, at udgifterne til det enkelte barn eller unge, der modtager en foranstaltning, er steget. En social foranstaltning kan for eksempel være, at barnet bliver anbragt uden for eget hjem eller har en kontaktperson tilknyttet.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i Region Sjælland bruger i alt 11.863 kroner pr. 0-22-årige indbygger på området. Til sammenligning bruger kommunerne i Region Nordjylland, der bruger næst flest penge, 10.372 kr., og kommunerne i Region Midtjylland, der bruger færrest penge på området, 8.260 kr. pr. indbygger mellem 0 og 22 år.  Udgiftsniveauet i Region Sjælland er dermed højere end i de fire øvrige regioner og landsgennemsnittet i 2018.

Store forskelle kommunerne imellem

De 17 sjællandske kommuner har forskellige enhedsudgifter – det vil sige udgifter pr. modtager af sociale foranstaltninger. Enhedsudgifterne svingede i 2018 fra 286.000 kroner i den billigste kommune til 805.000 kroner i den dyreste kommune for modtagere mellem 0 og 17 år. I opgørelsen er modtagere af familierettede forebyggende foranstaltninger ikke medtaget:

De tre kommuner, med største udgifter pr. modtager er:

  • Faxe Kommune: 805.141 kr.
  • Ringsted Kommune: 703.969 kr.
  • Næstved Kommune: 599.288 kr.

De tre kommuner, med mindste udgifter pr. modtager er:

  • Køge Kommune: 285.998 kr.
  • Holbæk Kommune: 347.828 kr.
  • Solrød Kommuner: 387.803 kr.

Der er også stor forskel mellem regionens kommuner, når det gælder antallet af børn og unge, der modtager en foranstaltning. Den kommune, der har flest modtagere, har cirka tre gange flere end den kommune, der har færrest modtagere.

Variationen imellem kommunerne kan skyldes, at modtagerne af foranstaltningerne har forskellige behov. Den kan også skyldes, at kommunerne har forskellig praksis for visitation, eller variationen kan i et vist omfang skyldes forskelle i kommunernes registrering af data.

Læs hele undersøgelsen på VIVE