Mange yderkommuner bliver hårdt ramt af senere pensionsalder

Del artiklen:
14 yderkommuner taber mere end 100 kroner om året pr. indbygger på grund af refusionsreformen og stigende udgifter til førtidspension i kølvandet på den stigende pensionsalder. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Mens økonomerne jubler over de store positive effekter på den samlede samfundsøkonomi af den stigende pensionsalder, så rammer det kommunekasserne hårdt i en række yderkommuner som Langeland, Bornholm, Nyborg og Lolland.

Årsagen er, at førtidspensionisterne også kommer et år senere på folkepension, og det betyder at kommunerne skal betale et års ekstra førtidspension i 2020 sammenlignet med 2018. Det viser en grov beregning af effekterne, som NB-Økonomi har foretaget. Se yderligere i bunden af artiklen, ‘Sådan har vi gjort’.

Kommunerne oplever allerede en del af effekten i år, fordi pensionsalderen er steget med et halvt år 1. januar, men effekten øges, når pensionsalderen stiger med yderligere et halvår til nytår.

Ekstraudgiften rammer særlig hårdt i en række udkantskommuner med mange førtidspensionister. Og selvom staten kompenserer kommunerne under et for den samlede ekstraudgift, så falder pengene så skævt, at 14 kommuner taber over 100 kroner om året pr. indbygger i kommunen på den korte bane, mens 14 hovedstadskommuner med relativt få førtidspensionister får en gevinst på mere end 50 kroner pr. indbygger om året.

Effekten bliver dog noget mindre i takt med, at de stigende udgifter går fra at blive kompenseret over bloktilskuddet til at blive kompenseret over det det såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov i den kommunale udligning.

Så vil 15 kommuner tabe mere end 50 kroner om året pr. indbygger.

Sætter yderligere pres på kritik af refusionsreform

Kommunernes sårbarhed overfor ændringer i overførselsindkomsterne fra 2016 blev kraftigt forøget efter den såkaldte refusionsreform, som betyder, at kommunerne skal finansiere helt op til 80 procent af overførselsindkomsterne.

Udflytningen af borgere på kontanthjælp og førtidspensioner fra de store byer til især yderkommuner med billige boliger har skabt krav om, at refusionsreformen skal rulles helt eller delvist tilbage.

Bornholms Regionskommune er en af de kommuner, som bliver hårdt ramt af den senere pensionsalder, men borgmester Winni Grosbøll (S) ser helst, at problemet bliver løst gennem den udligningsreform, som regeringen ventes at spille ud med omkring nytår.

“En udligningsordning er jo der, hvor du prøver at udjævne, at der er områder af Danmark, der har en boligstruktur, en befolkningssammensætning, en afstand til de de store statslige institutioner og til hovedstadens metropol,  der gør, at vi har en anden befolkningssammensætning og derfor et andet udgiftspres,” siger hun som kommentar til tallene.


Sådan har vi gjort:

Ud fra antallet af personer, som modtog førtidspension den første januar har vi beregnet, hvor mange ekstra førtidspensionister, som de enkelte kommuner kan forvente på grund af den højere pensionslader. Det er sket ud fra en antagelse om, at 12 procent af de 60-64 årige vil få forlænget deres pension. De 12 procent er fastsat ud fra, at det ville være 10 procent, hvis aldersfordelingen var helt jævn, men da andelen på førtidspension stiger med alderen, har vi sat procenten til 12 procent.

Vi har derefter antaget, at kommunerne skal bære en udgift på 80 procent af 140.000 kroner, svarende til 80 procent. Dette vil være lavere for nogle af de førtidspensionister, som har fået tildelt førtidspension før 1. juli 2014.

Vi har derefter beregnet, hvordan ændringen i balancetilskuddet vil blive fordelt mellem kommunerne.

Dels på den korte bane, hvor det sker via bloktilskuddet som fordeles pr. indbygger, dels på den lange bane hvor pengene bliver fordelt via det normale udligningssystem (via det aldersbestemte udgiftsbehov og via det socioøkonomiske indeks).

For anskuelighedens skyld er der regnet med, at hele beløbet fordeles via de to principper. I praksis vil det være 93 procent for udkantskommunerne og mindre for provinskommuner med et lavt strukturelt underskud.

Samlet skal udregningen derfor ses som en grov beregning af effekten for de enkelte kommuner, som giver et sikkert billede af, hvilke kommuner som taber og vinder et større beløb på den stigende udgift til førtidspension. Beregningen kan ikke bruges til at fastlægge en præcis effekt, som vil kræve en gennemregning i hele udligningssystemet.