Regeringens velfærdsløfter under hårdt pres i socialdemokratiske yderkommuner

Del artiklen:
Bornholms socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll, har fremlagt et sparekatalog, som indeholder besparelser på mange de velfærdsområder, som den socialdemokratiske regering har lovet vælgerne at beskytte.
Regeringens velfærdsløfter til danskerne er under pres i en række socialdemokratiske yderkommuner, som forbereder kraftige nedskæringer i kernevelfærden. Et sparekatalog fra Bornholm giver et billede af, hvad der er i vente.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens velfærdsdagsorden er kommet under massivt pres i en række socialdemokratiske yderkommuner, som ifølge budgetoplæg og henvendelser til regeringen planlægger nedskæringer på netop de kerneområder af velfærden, som blandt andet social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har talt så varmt om.

Budgetopfølgningerne for budget 2019, udkantskommunernes tab på det særlige kriterier for faldende folketal, yderkommunernes tab på førtidspension peger sammen med en række udmeldinger fra udkantskommuner på, at S-regeringens velfærdsløfter kan komme under et massivt pres i en lang række særligt yder- og landkommuner.

Socialdemokratiet vandt borgmesterposter i mange land- og yderkommuner ved kommunevalget i 2017, og de socialdemokratiske borgmestre fra de kommuner skaber et stadig større pres internt i partiet for en ændret byrdefordeling mellem kommunerne. Det blev blandt andet tydeligt i forbindelse med Socialdemokratiets kongres i Aalborg sidste weekend.

Grossbøll: Danskerne vil ikke acceptere manglende hjælp til børn i fattige kommuner

Ifølge et sparekataloget fra Bornholm er det kernevelfærden, som bliver skåret ned. I det sparekatalog, som ligger på politikernes bord på Bornholm, tales der således om dårligere normering i dagtilbud, nedlæggelse af socialpædagogiske tilbud, besparelser på specialundervisning og færre penge til at styrke folkeskolen.

Ifølge Bornholms borgmester Winnie Grosbøll (S) løser kommuneaftalen – som ellers gav det største beløb i mange år til velfærd – ikke udkantskommunernes problemer. I hendes optik skal det løses gennem den reform af udligningssystemet, som regeringen forventes at indlede forhandlinger om til nytår.

“Jeg tænker grundlæggende, at at alle er enige om, at der ikke skal være forskel på om man er født i en udsat familie Nordjylland eller i en de rigere hovedstadskommuner. At man som dansker er med i en model med en vis sammenhængskraft på tværs af landet. Jeg tror ikke, den helt almindelige dansker vil acceptere, at der er børn, som ikke får de tilbud, de skal, hvis de er udsat eller trænger til at blive tvangsfjernet fra deres hjem, fordi de bor i en fattig kommune,” siger Winni Grosbøll.

I Lolland har politikerne i første omgang kun fundet besparelser på 25 millioner kroner, men det efterlader et underskud på omkring 42 millioner kroner og et anlægsbudget på kun otte millioner kroner. Og det er vel at mærke efter, kommunen har indregnet et tilskud fra puljen for vanskeligt stillede kommuner på niveau med bevillingen i år. Så S-regeringen kan godt forberede sig på at høre fra borgmester Holger Schou Rasmussen, der er kendt for at kæmpe hårdt for sit lokalområde.

Problemerne rækker også ind i KL’s bestyrelse, hvor man blandt andet finder Socialdemokratiets store stjerne fra kommunevalget i 2017, Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen. Den nordjyske kommune er hårdt presset på økonomien og slipper næppe uden om besparelser i kernevelfærden.

Til gengæld kan den socialdemokratiske partiledelse glæde sig over, at økonomien ser lidt bedre ud i Hjørring, hvor borgmester Arne Boelt i flere år har været en af de mest kritiske røster fra provinsen mod partiledelsen i København.

Her rammer sparekataloget fra Bornholm

Sparekataloget fra Bornholm illustrerer, hvor stor afstanden kan ende med at blive mellem regeringens udmeldinger om velfærd efter økonomiaftalen med kommunerne og den virkelighed, som borgerne oplever.

Sparekataloget omfatter blandet andet:

  • Reduktion af pulje til social normering
  • Ophør af overgangsprojekt fra dagtilbud til skole
  • Øget kvalitet i dagtilbud tilbageførsel af opnormering
  • Hjemtagelse af specialiseret psykologbistand
  • Ændringer af tilgang til foranstaltninger
  • Nedlæggelse af to familierådgiverstillinger i Det Gule Team
  • Hæve klassekvotient i modtageklasser
  • Øge lærernes årlige gennemsnitlige undervisningstid
  • Generel rammebesparelse vedr. specialundervisning
  • Reduktion i puljen til styrkelsen af folkeskolen