Folketinget har godkendt økonomiaftale med regioner og kommuner

Del artiklen:
Finansudvalget har her til formiddag godkendt regeringen aftale med regioner og kommuner med et meget bredt flertal.
Finansudvalget har her til formiddag godkendt regeringen aftale med regioner og kommuner med et meget bredt flertal. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Folketinget har i dag som ventet godkendt regeringens økonomiaftale med regioner og kommuner. Nu kan Social- og Indenrigsministeriet give kommuner og regioner besked om tilskud og udmelding.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Folketingets finansudvalg har her til formiddag godkendt regeringens økonomiaftaler med regioner og kommuner med et af de bredeste flertal i mange år. Kun Liberal Alliance stemte imod, men Enhedslisten stemte for “da både bloktilskuddet til kommunerne og regionerne både dækker det rene demografiske træk og indebærer et løft,” som det hedder i partiets stemmeforklaring.

Med dagens godkendelse vil Social- og Indenrigsministeriets embedsmænd fået travlt med at gøre årets udmelding af tilskud og udligning til kommuner og regioner klar, og ifølge ministeriet vil den blive sendt ud “senest i morgen”. 

Økonomiaftalerne blev godkendt et af de bredeste flertal i mange år idet Liberal Alliance med deres fire mandater var ene om at stemme imod i Finansudvalget, mens Enhedslisten noget usædvanligt valgte at stemme for.

Men partiet brugte lejligheden til at markere, at nok var aftalerne bedre end mormalt, men ikke gode nok.

“Bloktilskudsaktstykket indebærer desværre også, at selvom der er tale om et vist løft ud over det demografiske træk, så vil hverken kommuner eller regioner blive kompenseret fuldt ud for stigende udgifter. Bloktilskuddet til både kommuner og regioner er derfor mangelfuldt. Bloktilskudsaktstykket lever dermed ikke op til de ambitioner for en styrket velfærd, som Enhedslisten arbejder for. Enhedslisten vil i de kommende forhandlinger om finansloven for 2020 bl.a. arbejde for, at der sker den nødvendige styrkelse af velfærden,” hedder det i partiets stemmeforklaring.