Regeringen fremsætter lovforslag om udligningsreform til februar

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) meddelte ved Folketingets åbning vi lovkataloget, at hun fremsætter lovforslag om en reform af kommunal udligning i anden halvdel af 2020, og dermed kan den træde i kraft med virkning fra 2021.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) meddelte ved Folketingets åbning vi lovkataloget, at hun fremsætter lovforslag om en reform af kommunal udligning i anden halvdel af 2020, og dermed kan den træde i kraft med virkning fra 2021. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med dagens lovkatalog peger alt i retning af, at regeringen sætter gang i processen med en udligningsreform lige før eller efter nytår. De danske kommuner skal dermed fra 2021 have tilskud og udligning efter nye reformerede regler.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Social- og indenrigsminister Astrid Krag forventer ifølge regeringens lovkatalog at fremsætte et lovforslag om en reform af det kommunale udligningssystem til februar.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger skal datoen tages med forbehold og primært ses som en bekræftelse af, at regeringen vil gennemføre en udligningsreform i denne folketingssamling. Men hensigten om at fremsætte et lovforslag i februar giver mening i forhold til den normale proces for ændringer i den kommunale udligning.

Så kan ministeren formentlig kort før eller lige efter nytår fremlægge et udspil fra Finansieringsudvalget, som er et særligt udvalg under ministeriet, som udregner effekter og kommer med forslag til ændringer af udligningen.

Herefter vil der være godt en måned til politiske forhandlinger, hvis regeringen skal kunne fremsætte lovforslaget inden udgangen af februar.

Hvis de politiske forhandlinger skulle trække i langdrag, så har ministeren med den valgte tidsplan sikret sig op til cirka to måneders ekstra tid.

Bagkanten er tirsdag den 30. juni, hvor regeringen ifølge lov om kommunal udligning skal melde tilskud og udligning ud for det kommende år. Embedsmændene skal bruge to-tre uger, fra loven er vedtaget, til at beregne udligningen og kvalitetskontrollere tallene. Det betyder i praksis, at loven skal være vedtaget inden grundlovsdag.

Ministeren kan derfor trække lovforslaget helt hen til starten af maj, hvis de politiske forhandlinger bliver meget vanskelige. Dermed tyder alt også på, at udligningen for 2021 bliver efter den nye reform.

Derfor anser alle det for en bunden opgave i første halvdel af 2020

Både regeringen og oppositionen har kaldt det en bunden opgave at få reformeret den kommunale udligning, så de nye regler får effekt fra 2021. Det skyldes dels, at to kompensationsordninger udløber i 2020, dels at en lang række tilskud og kriterier i det nuværende system er enten ustabile eller meget skæve.

Skulle det ikke lykkes for regeringen at skaffe flertal bag en udligningsreform, vil det udløse kaotiske tilstande i den kommunale økonomi, fordi en meget stor del af kommunerne bliver ramt af de ustabile eller skæve kriterier og tilskud. Dermed vil regeringen risikere at skulle ud med nye milliarder i ekstraordinære kompensationsordninger til kommunerne.

Derudover har den generelle lære af sammenbruddet i 2018 i udligningsforhandlingerne været, at den slags reformer skal gennemføres med længst mulig afstand til kommune- og folketingsvalg. Med kommunevalg i november 2021 vil en reform i denne vinter reelt være sidste chance for at få en rimelig afstand til kommunevalget.

Loven har fået nyt navn – nu er det en reform

En lille interessant detalje: Mens Astrids Krags forgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) meget konsekvent og bevidst talte om en justering af den kommunale udligning – og ofte også hæftede ordet “lille” foran  – så taler den nye minister om en “reform”.

Det kunne indikere, at ministeren går efter en større ændring end den, som VLAK-regeringen foreslog i februar 2018, og som siden led en krank skæbne i de politiske forhandlinger.

null
Uddrag af regeringens lovkatalog