Kommuner med høj likviditet vil have særstøtte

Del artiklen:

11 kommuner søger støtte som ‘særligt vanskeligt stillede’, selv om de har en likviditet, der er bedre end landsgennemsnittet. Også kommuner med lav skatteprocent har søgt støtte. Ansøgninger udviser kreativ brug af mørke farver.

Skrevet af Uffe Gardel[email protected]

En række af de kommuner, der har søgt tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, har flere penge i kassen end en typisk kommune.

Likviditeten pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen er som landsgennemsnit 7.831 kroner, og 11 af de 62 kommuner ligger over dette tal. Højest er likviditeten i Ærø Kommune, som imidlertid i kraft af sin ringe størrelse kan have særlig grund til at holde kassebeholdningen høj. Men lige efter kommer hovedstadskommunerne Hvidovre, Høje-Taastrup og Vallensbæk, som har kassebeholdninger på langt over det dobbelte af landsgennemsnittet.

Hvis ikke man har penge liggende i kassen, kan man måske få lov at hente dem hos borgerne, men det sker ikke altid. Fire af kommunerne har udskrivningsprocenter, som er lavere end landsgennemsnittet på 24,93 procent, og yderligere ni kommuner kører med udskrivningsprocenter, som ligger mindre end et kvart procentpoint over landsgennemsnittet.

Til sammenligning er der syv kommuner med likviditet under landsgennemsnittet, som ikke har søgt støtte som særligt vanskeligt stillet – tre af disse har skatteprocenter over landsgennemsnittet.

Mange fra hovedstaden

Faktisk er der fire ansøgerkommuner – som altså anser sig selv for særligt vanskeligt stillede – der både har relativt lav udskrivningsprocent og relativt høj likviditet, nemlig Høje-Taastrup, Kalundborg, Ishøj og Vallensbæk.

Tre af disse, godt men alligevel særligt vanskeligt stillede kommuner, er således hovedstadskommuner, og det er da også karakteristisk, at puljen har mange ansøgere blandt hovedstadskommunerne.

Selv om de har deres egen støttepulje for særligt vanskeligt stillede kommuner – den såkaldte paragraf 19-pulje – har 14 ud af 34 hovedstadskommuner, altså mere end hver tredje, valgt også at lægge en ansøgning ind til paragraf 16-puljen, som dækker hele landet. Yderligere fem hovedstadskommuner har søgt støtte fra paragraf 19-puljen, men ikke paragraf 16-puljen.

Stor kreativitet

En gennemlæsning af de 62 ansøgninger viser stor kreativitet i de dystre selvbeskrivelser, der ikke ligner noget, man ville kunne finde på kommunens website eller hos det lokale turistbureau.

Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), fremhæver således på kommunens hjemmeside, at “Greve har masser at byde på for den unge børnefamilie. Gode daginstitutioner og skoler, masser af idræts- og fritidsaktiviteter (…)”.

Og ikke nok med det:

“Endelig vil jeg fremhæve, at Greve er en meget veldrevet kommune, hvor vi samtidig har holdt skatteprocenten nede. Vi har således den næstlaveste kommuneskat i landet.”

Men ansøgningen om støtte som særligt vanskeligt stillet tegner et andet billede: “Greve Kommune har efterslæb på vedligehold af ejendomme, veje mv. på 519 mio. kr.,” får vi at vide, og der tales ligefrem om “den store pukkel, der primært er på vedligehold af bygningsmassen” i den ellers så veldrevne kommune med de gode skoler og den lave skat.

En del kommuner klager over faldende befolkningstal, mens andre tværtimod anfører stigende befolkningstal som et problem – herunder for eksempel Vallensbæk.

Vallensbæk holder ellers af vækst. Kommunens udviklingsstrategi har som mål at sikre, at “vi gennem vækst og udvikling også i fremtiden får lige præcis dét Vallensbæk, vi ønsker os (…) Vækst er godt for os alle, fordi den sikrer, at der er penge til pleje, behandling, pasning og undervisning, og til at vedligeholde og udvikle vores fælles bygninger og naturområder.”

Man kan kan åbenbart også få for meget af det gode, for i ansøgningen forklarer Vallensbæk, at man nu er blevet særligt vanskeligt stillet på grund af de mange nye borgere:

“Indbyggertallet er i løbet af de seneste 10 år vokset med 25 pct. i Vallensbæk Kommune. Denne stigning forventes at fortsætte, og i løbet af de næste 10 år vil indbyggertallet blive øget yderligere med 16 procent. Kommunen oplever især en stigning i antallet af børn og unge, hvilket medfører et øget pres på daginstitutioner og skoler. Andelen af børn og unge udgjorde pr. 1. januar 2019 24 procent af kommunens befolkning, hvilket er 4 pct. point højere end landet som helhed.”

Hilsen til Frederiksberg og Gentofte

Andre steder er det som nævnt tværtimod faldende befolkningstal, som gør kommunens særligt vanskeligt stillet, for eksempel i Mariagerfjord og Skive, hvis da ikke problemet simpelthen er den faldende kompensation for faldende befolkningstal – noget som nævnes af flere kommuner, mest eksplicit af Lolland, som direkte kæder det sammen med oprydningen i cpr-registret:

“Lolland mister 80 mio. kr. i udligningsindtægter fra 2019 til 2020 (…) Den primære årsag til udfordringerne er oprydningen i cpr-registret i særligt Frederiksberg og Gentofte, som reducerer Lollands indtægter med 45 mio. kr. i tilbagegangskriteriet,” står der i ansøgningen fra Maribo.

En del af ansøgningerne nævner begrundelser for denne ganske særlige støtte, der som udgangspunkt burde være klaret af via udligningsordningen – for eksempel anfører Nordfyns Kommune sin “generelle økonomiske situation og rammevilkår” samt det lave beskatningsniveau. 

Et emne, som ellers altid bliver vendt, når kommunale topfolk er sammen – den ustyrlige udgiftsvækst på det specialiserede socialområde – nævnes kun af et mindretal af kommunerne. 

NB-Økonomis optælling viser, at kun 24 ud af de 62 ansøgere nævner det specialiserede voksen- eller børneområde som en begrundelse – og ofte kun en passant, som én ud af flere begrundelser.  Men det specialiserede område må da også til en vis grad siges at være handlet af allerede: De stigende udgifter på dette område var en del af begrundelsen for, at man i årets kommuneaftale forhøjede kommunernes udgiftsramme. 

Rettelse: I den første udgave af artiklen havde vi angivet et forkert tal for den gennemsnitlige likviditet i kommunerne. Fejlen har ingen konsekvens for artiklens konklusioner og tekst i øvrigt. I denne udgave af artiklen er tallet rettet.

Red.