Professor: Regeringen kan ikke lade være med at detailstyre

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser, at det er problematisk, at regeringen den ene dag foreslår mindre detailstyring af kommuner og regioner, og den næste dag foreslår ansættelse af 1.000 sygeplejersker.
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser, at det er problematisk, at regeringen den ene dag foreslår mindre detailstyring af kommuner og regioner, og den næste dag foreslår ansættelse af 1.000 sygeplejersker. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Allerede dagen efter, statsministeren lovede mindre detailstyring, fremlagde finansministeren forslag til ny detailstyring af antallet af pædagoger og sygeplejersker. Det er problematisk, siger professor.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Tirsdag stod statsminister Mette Frederiksen på Folketingets talerstol og lovede et opgør med detailstyringen af kommune, regioner og institutioner.

“Er sandheden ikke, at vi bliver fristet til at lovgive og regulere så meget, at den lokale dømmekraft – hos den stolte sosu-assistent, hos den lokale politiker – sættes ud af kraft?” spurgte statsministeren retorisk, og lovede et opgør med den slags mikromanagement fra Folketinget.

Men bare dagen efter fremlagde finansminister Nicolai Wammen en finanslov, hvor der er lagt op til øget detailstyring, når Folketinget vil bestemme, hvor mange pædagoger, der skal være i en børnehave, og hvor mange ekstra sygeplejsker, der skal ansætte på hospitalerne.

Det viser ifølge professor Nikolai Bukh fra Aalborg Universitet, at heller ikke den nye regering kan lade være med at detailstyre.

“Specielt pædagognormeringen er jo sådan lidt i modstrid med, at man vil have tillid til, at fagfolkene selv kan finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre,” siger han.

Når Per Nikolai Bukh ikke anser den centrale beslutning om 1.000 sygeplejersker som helt så problematisk, så er det ud fra en logik om, at når man styrker sundhedsvæsenet, så ville man formentlig uanset hvad ansætte flere sygeplejersker.

“Derfor gør det knapt så meget skade,” siger han.

Mindstenormering giver mindre kvalitet for pengene

Mette Frederiksen lovede tirsdag, at de lokale politikere i fremtiden skulle have lov til at bestemme mere.

“Er sandheden ikke, at vi bliver fristet til at lovgive og regulere så meget, at den lokale dømmekraft – hos den stolte sosu-assistent, hos den lokale politiker – sættes ud af kraft?” spurgte statsministeren.

Og det er lige præcis det, som Per Nikolai Bukh frygter vil ske, når partierne bag regeringen går igang med at forhandle om mindstenormeringer i daginstitutionerne.

“Der en risiko for, at der i nogen børnehaver og i nogen kommuner er en god opgaveløsning, selvom man ikke har minimumsnormeringen, og der kan være andre situationer, hvor det at opnå minimumsnormeringen langt fra er tilstrækkelig til at løse opgaven,” siger han.

Per Nikolai Bukh  påpeger, at mindstenormeringer derfor kan betyde, at man ikke får fuldt udbytte ud af de penge, som man bruger på mindstenormeringen. Og professoren har mærket det problem på egen krop.

“Der var nogle sager fremme om, at der var nogle studerende, som fik for få undervisningstimer i forhold til hvad der er fagligt forsvarligt  – og det var der ikke tvivl om, var rigtigt. Hvad gør man så? Så siger man, at nu skal alle minimum have et bestemt antal timers undervisning, og det helt uden hensyn til, hvad de konkrete fag egentligt har brug for af undervisningsmængde. Og det slås vi jo frygteligt meget med. Det ulykkelige ved det er, at vi på nogen områder kommer til at lave unødvendigt meget undervisning, og nogen gange er nødt til at at gradbøje vores egen forståelse af, hvornår der foregår undervisningstime, for at opnå målene Og der hvor der virkeligt er behov for det, da har vi slet ikke råd til at sætte ind,” siger professoren.

Finansminister: Vi mener, at der er behov for sygeplejersker

Finansminister Nicolai Wammen (S) afviste kritikken af, at regeringen på den ene hånd lover mindre detailstyring og med den anden fastsætter præcist, hvor mange ekstra sygeplejersker, der skal ansættes.

“Når vi kigger ud over det danske sundhedsvæsen, så er der brug for mere. Der er faktisk, syntes vi, blandt andet brug for at ansætte 1.000 nye sygeplejersker, og jeg glæder mig over en positiv reaktion fra Danske Regioner og fra Dansk Sygeplejeråd,” siger Nicolai Wammen.

“Vi har på den ene side lavet en aftale [med regionerne] hvor der kommer halvanden milliard ekstra, som gør at man  – hvis man vælger det – kan ansætte mere sundhedspersonale, ikke alene sygeplejersker, men også andet sundhedspersonale, men man kan også investere i eksempelvis ny teknik.”

Vurdering af nærhed burde være et krav

Per Nikolai Bukh foreslår, at Folketinget gør det til et krav, at man ved hvert eneste lovforslag skal vurdere, om forslaget lever op til nærhedskravet.

“Ligesom alle lovforslag vurdere de økonomiske konsekvenser, så kunne man  – hvis man mente det her alvorligt – lave en nærhedsvurdering.  Har man gjort noget for at fjerne detailkrav, der er ikke er nødvendige, eller har man tilført nye detailkrav? Det kunne være med til at disciplinere og minde politikerne om, at man skal lade være med hele tiden at lægge nye detailkrav ind.”