De rige slipper billigere i kommuneskat end de fattige – men nogle kommuner bryder tendensen

Del artiklen:
Det er ikke kun udsigten, som er bedre på Strandvejen. Kommunerne i særligt Nordsjælland har det højeste udskrivningsgrundlag i Danmark, og det giver borgerne de laveste kommunale skatteprocenter- læs hvorfor her.
Det er ikke kun udsigten, som er bedre på Strandvejen. Kommunerne i særligt Nordsjælland har det højeste udskrivningsgrundlag i Danmark, og det giver borgerne de laveste kommunale skatteprocenter- læs hvorfor her. - Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Des mere en kommunes borgere tjener – des lavere er skatteprocenten. Et groft gennemsnit siger, at hver gang borgerne tjener 60.000 kroner mere i gennemsnit, så slipper de én procent billigere i kommuneskat. Se diagram med alle kommuner her – og se hvilke kommuner, der bryder tendensen.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Kommuner med et højt udskrivningsgrundlag har generelt markant lavere skatter end kommuner med et lavt udskrivningsgrundlag. Men der er også en række kommuner, som afviger markant fra billedet.

I og med at der bor relativt mange borgere med høj indkomst i kommunerne med et højt udskrivningsgrundlag og relativt mange borgere med lav indkomst i kommuner med et lavt udskrivningsgrundlag, så er nettoeffekten, at der reelt er et degressivt element i skattesystemet, som betyder, at de højtlønnede generelt har en lavere kommunal skatteprocent end de lavtlønnede.

Sammenhængen mellem udskrivningsgrundlaget og skatteprocenten fremgår af nedenstående diagram, som NB-Økonomi har udarbejdet på baggrund af data fra kommunale nøgletal. Som en grov tendens viser tallene, at hver gang udskrivningsgrundlaget pr. indbygger stiger med cirka 60.000 kroner, så falder den kommunale skatteprocent med cirka en procent.

En logisk effekt af udligningssystemet

Skatteforskellene er umiddelbart en logisk følge af, at Danmark ikke har fuld udligning mellem rige og fattige kommuner – forstået som kommuner med lave og høje indkomster.

NB-Økonomi har tidligere omtalt beregninger, som viser, at der i det nuværende kommunale udligningssystem er indbygget en forskel i udskrivningsprocenten på over fem procent mellem den rigeste og fattigste kommune, hvis man antager, at alle kommuner har det samme serviceniveau, og at formlerne i den kommunale udligning udregner kommunernes udgiftsbehov korrekt. 

Randers er en af de kommuner, som følger logikken mellem udskrivningsgrundlag og kommunedskatteprocent. Men borgmester Torben Hansen (S) er utilfreds med, at hans borgere skal leve med en højere kommuneskatteprocent, blot fordi hans borgere tjener mindre.

“Udligningssystemet skal i bund og grund sikre, at alle landets kommuner har nogenlunde lige muligheder for at skabe sammenhæng mellem det lokalt valgte serviceniveau og den skatteprocent, man er nødt til at opkræve, for at få det hele til at hænge sammen,” siger han.

Nogle kommuner afviger markant
Det er måske mere overraskende at se på hvilke kommuner der afviger fra den generelle tendens.

En større gruppe af kommuner ligger markant under tendenslinjen og har dermed en lavere skat, end man burde forvente ud fra kommunernes udskrivningsgrundlag. 

Blandt de otte kommuner, som afviger mest markant med en lavere skat end forventet, er de fem modtagere af hovedstadsudligning, hvilket giver god mening, da netop hovedstadsudligningen i højere grad udligner de økonomiske forskelle mellem kommunerne, end det gælder for provinskommunerne.

Den historiske årsag er, at man helt tilbage fra trediverne frygtede, at stor ulighed mellem hovedstadskommunerne ville medføre, at alle de rige flyttede til de samme kommuner og efterlod de fattige med en meget dårlig kommunal service i andre kommuner.

“Blandt de 50 kommuner med det laveste beskatningsgrundlag pr. indbygger i regnskaberne for 2018, var der kun én hovedstadskommune. Det er Ishøj Kommune, som ligger placeret med det 5. laveste beskatningsgrundlag. De øvrige 49 kommuner med det laveste beskatningsgrundlag ligger alle i provinsen,” siger borgmester Torben Hansen fra Randers. 

“Den indbyggede accept af ulighed, som det nuværende udligningssystem indeholder, er helt enkelt ude af trit med den udvikling, vi har oplevet de sidste 10-15 år.
Frederiksberg og Vejle: Effektivitet, dårlig service eller held?

Derudover ligger Billund også i dette gode selskab, hvilket kan skyldes kommunens store indtægter fra selskabsskat, som ikke indgår i udskrivningsgrundlaget.

Tilbage er to kommuner: Frederiksberg og Vejle, hvor der ikke umiddelbart er en enkelt forklaring. Begge kommuner har relativt lave udgifter i forhold til deres strukturelle udgiftsbehov i den kommunale udligning, og det efterlader umiddelbart tre mulige forklaringer: De kan enten have et lavere serviceniveau, være mere effektive eller bare være heldige ved, at deres strukturelle udgiftsbehov bliver overvurderet, og de dermed opnår en fordel i udligningssystemet.

Udkantskommuner afviger særligt meget

På den modsatte side af tendenslinjen er det markant, at det især er blandt kommuner med udskrivningsgrundlag under 180.000 kroner, at den kommunale skatteprocent stikker af. Men tallene giver ingen forklaring på, hvorfor eksempelvis Brønderslev har en højere skatteprocent end Tønder, idet begge kommuner har næsten samme udskrivningsgrundlag. 

Et kig ned i teknikken bag den kommunale udligning viser, at selvom de to kommuner umiddelbart ligner hinanden, så har Tønder et markant højere udregnet socioøkonomisk indeks end Brønderslev, og dermed får kommunen markant mere i kommunal udligning. 

Men også her er der den mulighed, at Tønder enten er mere effektive eller har et lavere serviceniveau end Brønderslev.