KL advarer: Serviceramme giver ikke plads til ekstra budgetudvidelser

Del artiklen:
KL's cheføkonom i midten af billedet advarer om, at erviceudgifterne typisk stiger i budgetprocessen, og at derfor ikke plads til store udvidelser i forhold til de foreløbige budgetter.
KL's cheføkonom i midten af billedet advarer om, at erviceudgifterne typisk stiger i budgetprocessen, og at derfor ikke plads til store udvidelser i forhold til de foreløbige budgetter. - Foto: (NB-Medier/Arne Ullum)

Landets byråd må ikke tro, at der er plads til store udvidelser i forhold til de første budgetudkast. Den milliard, som er tilbage af servicerammen, kan ifølge KL’s cheføkonom hurtigt forsvinde.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Selvom landets borgmestre onsdag på et møde i KL-huset fik fremlagt en oversigt, som viste, at kommunernes første budgetudkast ligger godt en milliard under den maksimalt tilladte serviceramme, så advarer KL’s cheføkonom byrådene mod at tro, at der er plads til store budgetudvidelser.

“Det er foreløbige indmeldinger, og vi ved erfaringsmæssigt, at budgetterne flytter sig opad. Det sker ofte som en del af den afsluttende fase af budgetlægningen”, siger han.

Da borgmestrene i onsdags mødtes var det store punkt, at kommunerne forventer at bruge 1,4 milliarder kroner mere på anlæg, end de må ifølge KL’s økonomiaftale med regeringen. NB-Økonomi har talt med kommunaldirektører, som peger på, at nogle af kommunerne formentlig vil forsøge at flytte nogle udgifter fra anlægsbudgettet over på driftsbudgettet i et forsøg på at overholde anlægsrammen.

Og det kan hurtigt æde yderligere af frirummet i servicerammen. Hvis blot en gennemsnitskommune flytter en procent fra anlægsbudgettet over på driften, så svarer det til knapt to millioner pr. kommune og cirka 200 millioner kroner på landsplan.

KL advarer kommuner mod upassende adfærd

KL’s bekymring for, at servicerammen skrider, understreges af, at KL i sin budgetvejledning til kommunerne fra 20. september stilfærdigt gør opmærksom på, at en overskridelse vil udløse sanktioner fra staten.
Og skulle et enkelt byråd tænke, at sanktionen er kollektiv, så alle kommuner skal dele byrden, så minder KL kommunerne om en særlig bestemmelse i budgetloven:

“Budgetloven giver imidlertid social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd,” hedder det.

Stadig stor opgave med anlæg

En kilde blandt borgmestrene oplyser til NB-Økonomi, at borgmestrene nu skal hjem og se på, hvor meget de kan skære af anlægsbudgettet.

Beskæringen af anlægsbudgettet rummer typisk et væsentligt konfliktpotentiale, fordi der er markante forskelle på kommunernes budgetter. 

I de foreløbige indmeldinger ligger Langeland og Gribskov helt i bund med henholdsvis 1.222 og 1.235 kroner pr. indbygger, mens Høje-Taastrup ligger helt i top med 7.233 kroner pr. indbygger.