Se tallene: Så meget afviger kommunernes 2020 første budgetudkast fra sidste år

Del artiklen:

Der er store forskelle på, om kommunerne udvider eller indskrænker deres serviceudgifter i forhold til sidste år, viser tal, som landets borgmestre diskuterede onsdag. Se tallene for alle kommuner her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Selvom kommunerne fik 1,7 milliarder kroner ekstra til service ved de netop overståede kommuneforhandlinger, så kan borgerne i en del kommuner se frem til et fald i kommunens budget til service i 2020.

Umiddelbart er det, som NB-Økonomi skrev onsdag, 28 kommuner, som i deres første indmelding til KL i 2020 forventer et lavere servicebudget end i år, hvis man tager udgangspunkt i KL’s regnemetode.

Ifølge KL’s notat til byrådene tager KL’s tal “afsæt i kommunernes budgetter for 2019”, og tallene er alene korrigeret for “økonomiaftalens øvrige elementer såsom tekniske korrektioner, der følger af tidligere aktstykker, årets lov- og cirkulæreprogram mv., og “lægger dem oven på” det allerede kendte budgetniveau.” 

Alligevel skal man ifølge flere kommunaldirektører tage tallene med det forbehold, at den enkelte kommune kan have valgt at budgettere med den seneste vurdering for pris- og lønstigninger på 1,7 procent i stedet for kommuneaftalens 1,8, ligesom nogle kommuner kan have en skæv påvirkningen af nogle af de korrektioner, som KL har foretaget. 

Selv om det er marginale ændringer, så kan det i nogle tilfælde skubbe nogle tiendedele af en procent, og dermed kan kommuner med et fald muligvis helt op til 0,5 reelt have en stort set flad udvikling i servicen, ligesom kommuner med en meget lille vækst reelt kan have en flad udvikling.

Økonomidirektør i Randers Kommune Lars Sønderby siger, at kommunens serviceudgifter i det foreløbige budget reelt er på niveau med det vedtagne budget i 2019, selvom de ligger 0,4 procent under den tekniske serviceramme i KL-tallene for 2020. ”Det skyldes blandt andet, at vi indregner det nyeste og lidt lavere PL-skøn, der er nogle af de tekniske korrektioner, hvor vi ikke har en udgiftspost eller rammes mindre en gennemsnittet og endeligt opererer vi i budgettet med en reservepulje, der skal sikre institutionerne adgang til at forbruge midler overført fra tidligere år ” siger han. 

____________________________________________________________________________________
Fakta: Det skriver KL om udregningen af den tekniske serviceramme

Som tidligere år tager sådan en beregning ikke højde for i hvilken grad, en kommune oplever befolkningsvækst eller befolkningstilbagegang, eller hvordan den demografiske udvikling i øvrigt forventes. 

En række forhold – udover mulighederne i økonomiaftalen – påvirker således budgetforudsætningerne i den enkelte kommune. For at understrege dette forhold indeholder KL’s beregning af servicerammen på kommuneniveau ikke en fordeling af det generelle løft af servicerammen på 1,7 mia. kr., i økonomiaftalen for 2020. 

Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet det kommende år bør tage afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antallet af brugere på de forskellige serviceområder samt kommunens valg af serviceniveau.

Det skal på den baggrund understreges, at opgørelsen af det tekniske servicemåltal i 2020 for den enkelte kommune har vejledende karakter og kan understøtte kommunen i budgetlægningen. Det generelle løft på 1,7 mia. kr. indgår som nævnt ikke i G.1-12. Det er op til kommunen selv at vurdere behovet for at justere budget 2020 i forhold til budget 2019.

Det er væsentligt at understrege, at G.1.12 tager afsæt i kommunernes budgetter for 2019 og alene fordeler økonomiaftalens øvrige elementer så som tekniske korrektioner, der følger af tidligere aktstykker, årets lov- og cirkulæreprogram mv., og “lægger dem oven på” det allerede kendte budgetniveau.