Nye tal: Sådan udvikler kommunernes samlede indtægter sig i 2020

Del artiklen:
Der er stor forskel på, hvordan kommunernes samlede indtægter udvikler sig i 2020. Se de nye tal fra Social- og Indenrigsministeriet her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

En stribe udkantskommuner blev de klare tabere, når man ser på udviklingen i kommunernes samlede indtægter fra indkomstskatter, grundskyld og tilskud samt udligning.

Det viser nye tale , som Social og Indenrigsministeriet sendt til Folketinget som svar på et spørgsmål fra Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen.

Forklaringen skal findes i den særlige støtte i det kommunale udligningssystem til kommuner med faldende folketal. I 2020 får Gentofte og Frederiksberg helt usædvanligt penge fra puljen på grund af en ekstraordinær oprydning i kommunernes CPR-registre.

Det betyder, at en række udkantskommuner taber omkring 300 millioner kroner i udligning, og det er tydeligt i tallene.

Læs også:
Her er de største vindere og tabere i årets fordeling af udligning og tilskud

Selvom social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har forsøgt at lappe på udkantskommunernes problem ved at give dem flere penge fra særtilskudspuljen for særligt vanskeligt stillede kommuner, så har det kun delvist afhjulpet problemet. Nederst i artiklen kan du se tallene, hvis man indregner ændringer i særtilskud.

Læs også:
Indenrigsministeren har prioriteret kommuner med indtægtsfald

En anden klar geografisk tendens er, at hovedstadskommunerne oplever en relativt svag vækst i de samlede indtægter i 2020.

Det er vigtigt at bemærke, at tallene ikke tager højde for ændringer i kommunernes udgiftsbehov. Ændrede udgiftsbehov slår indirekte igennem på tilskud og udligning, idet udligningen beregnes med udgangspunkt i forskellen mellem en kommunes strukturelle udgifter og indtægter.