Uenighed om Vikingeskibshallen skal rives ned eller bevares

Del artiklen:
To organisationer mener ikke, at Vikingeskibshallens tilstand er til fare for skibene, og det konkluderer hemmelighedstemplet rapport også.

Skrevet af Lene Vind[email protected]

Det europæiske projekt ”InnovaConcrete” har netop offentliggjort en liste overbetydningsfulde betonbyggerier i Europa i det 20. århundrede.

På listen er Vikingeskibshallen i Roskilde. Det har fået organisationerne ICOMOS Danmarks og Docomomo Danmark til at henvende sig til kulturudvalget, fordi de mener, at affredningen bør genovervejes.

I en henvendelse til Folketingets kulturudvalg fremhæver organisationerne en rapport fra Teknologisk Institut i 2016, hvor det konkluderes, at Vikingeskibshallens tilstand ikke udgør en aktuel fare for vikingeskibene. Den rapport blev sidenhen hemmeligstemplet, og daværende kulturminister Mette Bock (LA) besluttede at affrede bygningen.

Affredningen
 ICOMOS Danmark og Docomomo Danmark ridser sagsforløbet om affredningen op i deres henvendelse til kulturudvalget:

23. december 2016 konkluderer en rapport fra Teknologisk Institut at ”selvefundamentet som skibene står på vurderes at være stabilt. Der er ikke konstateretforhold som tyder på skadelige sætninger og eller større mobilitet end normalt”.Rapporten hemmeligstemples efterfølgende af Kulturministeriet.

19. december 2017 afviser Slots- og Kulturstyrelsen museets anmodning om at affredeVikingeskibshallen, fordi det er vurderingen, ”at de nødvendige bygningsarbejder ved en restaurering er af et omfang, der lader sig gennemføre inden for proportionaleøkonomiske rammer, samtidig med at bygningens bærende fredningsværdier bevares”.

Museet klager over afgørelsen, og kulturministeriet bestiller på den baggrund en rapport hosingeniørvirksomheden Niras, der skal vurdere, om Vikingeskibshallen er til at redde.Rapporten konkluderer, at ”bygningen kan renoveres til en stand, der kan modstå deklimaændringer og vejrforhold, der formodes at kunne opstå ved fjorden”.
Da kulturminister Mette Bock (LA) den 30. aug. 2018 kommer med sin afgørelse, når hun dogfrem til den modsatte konklusion:”Vikingeskibshallen vil ikke i sin nuværende konstruktion kunne modstå den stigendevandstand. (…) Kulturministeriet ophæver fredningen af Vikingeskibshallen, dafredningsværdierne ikke længere kan opretholdes”. De to organisationer konkluderer hermed, at ministeren gik både imod Teknologisk Instituts, Slots- og Kulturstyrelsens og Niras’ faglige vurderinger. Det skete efter ønske fra museets bestyrelse, der ønskede helt eller delvist at rive det gamle museum ned for at bygge et nyt Vikingeskibsmuseum, der anslås at løbe op i 500 mio. kroner. Økonomien

Der har også være uenighed mellem parterne om renoveringsomkostningerne. 

Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at en renovering vil koste 25 mio. kroner. Niras anslår, at det vil koste 55-65 mio. kroner, samt 30 mio. kroner til løbende vedligeholdende over de kommende 50 år. Museet anslår, at det vil koste op imod 96-123 mio. kroner. 

Staten har allerede afsat 150 mio. kr. på finansloven, mens Roskilde Kommune har givetforhåndstilsagn om 25 mio. kroner til et nyt museum. 

Organisationerne konkluderer, at selv hvis udgifterne til renovering løber op i 96-123 mio. kroner, vil der være råd til at sikre Vikingeskibshallen. Derfor mener ICOMOS Danmarks og Docomomo Danmark, at sagen ikke handler om økonomi men om politik, og de ønsker derfor svar på, at man ønsker at bevare et stykke dansk og europæisk kulturarv, eller ønsker man at bygge en ny attraktion?