Norske kommuner holder byggefest inden nedlæggelse

Del artiklen:
Mange norske kommuner har igangsat store anlægsprojekter for lånte penge, fordi regningen ender hos de nye sammenlagte kommuner. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Mange norske kommuner har igangsat store anlægsprojekter for lånte penge, fordi regningen ender hos de nye sammenlagte kommuner. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Nyt studie viser, at norske kommuner bruger flere penge, inden de bliver nedlagt. De gamle kommuner røver de nye, siger professor.

Skrevet af Alexander Stangeby[email protected]

Mange norske kommuner, der bliver nedlagt 1. januar 2020, investerer i populære projekter, inden lysene slukkes. Det skriver norske Aftenposten.

Studiet, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo (UIO), konkluderer, at de kommuner, der havde en stor sandsynlighed for at blive lagt sammen med nabokommunen, optog flere lån og foretog flere investeringer.

Det er især kommuner, der enten bliver tvangssammenlagt, kun vil udgøre en mindre del af den nye storkommune eller er velhavende, der har tendens til at bruge flere penge end normalt.

Kommuner efterlader regningen

En af disse kommuner er Lindesnes, i det sydligste Norge, der fra 1. januar går sammen med Mandal og Marnardal kommuner, og bliver til Nye Lindesnes Kommune.

Her kommer man til at bruge op imod 37,5 millioner kroner på to nye idrætshaller og udvidelse af en folkeskole – og regningen efterlader man til Nye Lindesnes Kommune, da projekterne er lånefinansierede.

Lindesnes har nemlig ikke selv råd, da man op til kommunalreformens vedtagelse var sat under administration på grund af dårlig økonomi.

Mandal og Marnardal har også valgt at bruge penge på nye byggeprojekter, inden de lukker. I Mandal bygger man to nye idrætshaller for 134,1 millioner kroner, selv om det kun er to år siden, kommunen blev færdig med den seneste idrætshal. I Marnardal er man i gang med at bygge en ny idrætshal, der skal indvies næste år.

Centraliseringsfrygt kan ligge bag investeringer

Ifølge Jostein Askim, professor ved Institutt for Statsvitenskap på UIO, kan årsagen til investeringerne inden lukketid være, at man frygter en centralisering.

“Politikerne vil forsøge at undgå, at tjenester og arbejdspladser bliver flyttet til kommunens centrum. Man vælger derfor at bygge ny eller renovere eksisterende infrastruktur, der bliver liggende i udkanten af kommunen, da de har en antagelse om, at det er politisk svært at lukke det som enten er nyt eller nyrenoveret.”

Samtidigt er det åbenlyst, at mange har tænkt, at det bliver “billigere” at bygge en ny hal til “ens egne”, når nabokommunen også skal tage en del af regningen.

“Det giver et stærkt incitament til at bruge penge. Jeg mener, at her kan man sige at de ‘gamle’ plyndrer ‘de nye’. Den nye kommune er en ressource, som alle har et incitament til at benytte sig af. De der bruger mest vinder, og dem der bruger mindst taber,” siger Jostein Askim.

Der er typisk tre grunde

Sammenlægningskommunerne har typisk tre grunde til at bygge nye idrætshaller, kunstgræsbaner og svømmehaller: det er for at forhindre centralisering, gøre det ‘billigere’ og få gennemført populære projekter, som for eksempel en ny idrætshal. 

Ifølge Askim, kan projekterne få en negativ konsekvens, hvis der bliver brugt for mange penge.

“De nye kommuner får en dårligere økonomi end de kunne have haft, hvis ikke de gamle kommuner havde plyndret dem. Når sparebøssen er tom og banken banker på, må man hæve indtægterne og sænke omkostningerne.”

Alternativt kan man også lade være med, at benytte sig af de nye idrætshaller, fordi omkostningerne bliver for høje, afslutter han.

Når kommunalreformen er gennemført, vil Norge gå fra 428 til 356 kommuner.